Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1850-08-26)

Fra Johan Grundtvig til moderen*
Paa Feltvagt ved Hummelfeldt 26/8 50

Kjære Moder!

For et Par Timer siden, i et øsende Regnvejr, der har varet uafbrudt siden imorges, da jeg trak herud fra Piqvettet, dog efter Omstændighederne paa det Tørre i min af Grene og lidt Halm paa Landevejen, eller rettere i Landevejsgrøften opførte Hytte, modtog jeg dit kjærkomne Brev.— — —Tak fordi du tilgiver mig min utilgivelige Glemsomhed med Brev til d. 12te. Peter har da, som det sædvanlig gaaer slige hurtige Rejsende, ogsaa opfattet min Garderobes Tilstand fejlagtigt. Det, han saae mig i, var nemlig min daglige Dragt, og jeg har foruden den en aldeles heel Frakke og Beenklæders. 444i min Kuffert, men vore Kufferter ere (alle Off.’s paa 1 Vogn) altid om Natten, og, naar vi ere paa Forpost, ogsaa om Dagen 1 Mil nordfor os, ad Midsunde til, naturligviis for Sikkerheds Skyld, i Tilfælde af Retraite eller blot Fægtning. — — — — Hvad du siger om de Engelske Blades lange Taler uden Handling er som talt ud af mit Hjerte, jeg ærgrer mig daglig derover mere end de glæde mig. Enden paa Historien her kan vi vist vente længe paa endnu og ere aldeles beredte paa at komme til at ligge her endnu i Vinter. Vi have nu faaet os bygget ganske nette, regelmæssige Hytter paa Kochendorf-Mark eller Vindeby-Hede, hvad den nu hedder, af Tømmer, Væggene af Græstørv og Tagene af Straa. Her er dog endnu stor Mangel paa Straa, saa vi ikke har kunnet faae nok til at beklæde Hytten indvendig med Straa, da Græstørv-Væggene ere temmelig kolde og fugtige. Vi have Dør paa dem og 3 Vinduer, i den ene Ende 4 Lejer (til Captainen og de 3 Lieutenanter) og forresten, adskilt herfra ved en Græsbænk, Beboelseslejligheden, omtr. 6 Al. paa hver Led, med en Træbænk og et Bord, alt opført blot af Compagniets Haandværkere, i Løbet af 2 Dage. Vi hente vor Mad henved 1 Fjerdingvej borte, fra den nærmeste, nogenlunde ordenlige Kro, i Kossel, og 4de Comp.’s Lieutenanter (Svend og Svendsen) spise nu daglig sammen med mig og Falkenskjold, der ved Dalgas’ Afgang kom til 3 Comp., hvor jeg, da de andre bleve forsatte til andre Batl. i Anledning af Slaget, ellers vilde været eneste Lieutn. Det, vi hidtil have lidt meest af i vor Bivouaqve, er Hede ; vi bleve næsten brændte op paa den aldeles bare Mark, hvor vor lille »Landsby« ligger; ingen Ting hverken kunde eller gad man bestille, ikke engang snakke; og sove om Dagen var plat umuligt for Hede. Nu er det nok om Aften og Nat lidt koldt, men det er dog bedre, og til at ligge i have vi dog hidtil havt tilstrækkelig Halm. At komme af Klæderne er nu, ved 6 Ugers natlige Vane, blevet os en reen Overdaadighed, men kommer det længere ud paa Aaret, vil man vel nok savne det engang imellem. Krigen er begge de andre Aar ophørt midt i August (vi have aldrig været senere paa Feltvagt i 48 og 49 end d. 15de), saa først i Aar faaer vi denne Aarstid at prøve.

At gamle Blom er utrøstelig, kan jeg godt fatte, da jeg veed, hvad Svend og jeg have tabt i Vilhelm. — — — Indlagt sender jeg et Brev, mig sendt af Hammerich, med den Bemærkning, at Fru K. 1 vilde sendt dig det, men hendes Mand fandt sit Huus for ringe til at turde tilbyde Eder det, og da tilmed Krigen imidlertid kom rets. 445igang og kaldte os længere sydpaa, blev det uafsendt. Jeg troer dog at burde sende dig det, som et Bevis paa Fru K’s Venskab og Omhu, skjøndt jeg jo neppe tør haabe, at I skulde faae Mod til at besøge os hernede nu. Lev nu vel! — — —

Din heng. ældste Søn
Joh. Grundtvig.