Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1850-09-06/1850-09-07)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 6te [7de] Septbr: 1850

Min kjære Søn Svend!

I Dag fik jeg da dit Brev fra 4de Septbr: tillige ogsaa hvad du havde tiltænkt mig den 26de August, Tak herfor mit Barn, jeg har ogsaa, saavel tænkt, som sagt, jeg er bange at Sv: ikke er rask, ellers havde han ikke ladet være med at lade Moder see lidt fra sig; jeg vil nu haabe at det er gaaet godt fremad med din Bedring og at du er forsigtig, |: ja det er let sagt siger du vel :| i dette vaade kolde Veir, med hvad I er udsadt for, kan det vel siges at være umueligt; jeg haaber nu at de uldne Sager er kommet til Eder og at I rigtig har iført Eder med dobbelt indvændig Beklædning, tillige beder jeg dig at bruge Champherdraaber naar du føler det mindste af sligt ildebefindende, tro din gamle Moders Erfaring som du nok veed ellers langtfra er af dem der er stærk i at anbefale Medicin, men heraf har jeg saa ofte selv følt Virkningen; I skulle altiid have de Draaber hos Eder i denne Tid; heri Byen er ogsaa megen Mavesygdom som paa denne Aarstiid saa let kommer, Gud fri Landet med Hæren for den fremmede Cholera ; af Aviserne seer du vel nogle Tilfælde der har viist sig i Lolland. —

s. 451jeg vil nu gaae forbi alle disse, ikke glædelige Tanker og tilbage i Tiden da jeg modtog min anden Søn min kjære lille Svend i mine Arme, jeg siger nu som dengang, Gud skee Lov og Tak som gav mig dig mit Barn og beder Han fremdeles vil beskjærme dig og samle os Alle i Sin og i indbyrdes Kjærlighed ! Dette er nu din tredie Fødselsdag vi er adskildte; jeg har nu i Dag gaaet og havt lidt at bestille med tillavning til i Morgen og da tillige saa smaat hos mig selv sagt, havde jeg nu ogsaa mine kjære Sønner med, dog lad mig tie hermed og takke Gud som bevarede Bder, jeg ville saagjærne gjøre det lidt godt for mine Børn naar jeg kunde, — men nu kan jeg jo slet Inted meer, jo et kan jeg, bede godt for Eder, jeg følger Eder altiid.

Fader veed jeg hilser Eder — Dig — kjærlig, til paa Mandag, for Øjeblikket er han ikke Hjemme, han har stadig travlt med sin »Dansker« og er Gud skee lov rask!

Fra Møllen seer du vel selv Brev i Dag, hvor det da er godt, lille Elisabeth ville du ikke kunde kjænde, saa tyk er hun nu.

Tante Jane Lykønsker kjærlig til paa Mandag Alle hvem vi see spørge altiid saa venlig til Eder og sænde Hilsener, iblandt andre Høxbro som var her iaftes og har saa travlt. Nu Farvel min kjære Svend altiid

din trofaste Moder
E: Grundtvig.

i Morgen hører jeg da fra Eder ved Brev til Fader vænter jeg da vist, og snart faaer jeg saa selv lidt ogsaa. Johan hilser du da kjærlig, jeg længes nu efter at høre fra Eder og hvad Stads han vel har kunde gjordt for dig, først da at du er rask. Hils Svensen, hvordan har han det?