Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-09-14)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Midsunded. 14de Sept. 1850.
Morgen Kl. 6.

Kjære Moder!

Det første jeg har at meddele Dig er, at baade Johan og jeg ere fuldkommen vel og uskadte. Som I vel alt nu veed, skete iforgaars ved Middagstid et hæftigt Angreb paa vor Stilling foran Midsunde. 10de Batl. havde just den Dag Forpost, saa det blev den der maatte tage det første Stød af. Fægtende trak vi os tilbage til Midsunde, hvor der opstod en frygtelig Artillerikamp, som jeg havde den bedste Lejlighed til ret at observere, da vi tilligemed 3die Jægercorps havde besat Strandbankerne paa Sliens nordlige Bred, hvor Artilleriet var placeret. Skandserne paa den sydlige Side af Slien bleve imidlertid i vor Magt, og Kl. 6 maatte Fjenden med uforrettet Sag trække sig tilbage, forfulgt af vore saalænge indtil Mørket nødte os til at standse. 10de Batl. stod saa den Nat paa Forpost en Fjærdingvej foran Midsunde, hvorfra næste Morgen (ͻ: igaar Morges) rykkedes frem til den gl. Stilling, den Fjenden samme Morgen havde forladt. Iaftes kom vi da tilbage og fik Kvarteer i Brodersby, hvor vi nu have sovet ud i Nat og, naar intet nyt Angreb skeer idag, hvad der ingen Grund er til at vente, ogsaa faae Lov at hvile til vi imorgen tidlig atter drage paa Forpost. Jeg skriver, som Du seer, disse Linier i Midsunde, hvor vi skulle staae fra 5 til 8 Morgen. Det er det fælles daglige Brød for den hele Armee; og hvor ubehageligt det end er s. 458 at maatte staae op hver Morgen ved Lys, saa kan jeg dog ikke dadle denne Forsigtighed.

Ernesto Dalgas er saaret; han har faaet en Kugle tværs igjennem Munden. Det er dog saa vidt jeg veed ikke farligt. Han er en rask Karl; endnu efter at han var saaret vedblev han at gjøre sin Tjeneste og brugte Vink, da han ikke kunde tale for Blodet, der strømmede ham ud af Munden. Capitain Schau af Artilleriet faldt lige bag ved mig. Han fik først en Strejfkugle i Brystet, der kastede ham om, men han rejste sig strax igjen og satte Kikkerten til Øjet, men fik idetsamme det dræbende Skud i Hovedet. Foruden ham havde vi 1 Død og foruden Dalgas 3 saarede Officeerer, hvoriblandt 1 af 10de Batl. nemlig Ltnt. Mørch, der fik en Kugle i Armen. Løjtn. Lundbye af 3die Jægerc. (Lundbyes yngste Broder, forhen Underoff. ved 2det Forstærkn. Jægerc, nylig bleven Officeer) blev let saaret. (Vi toge 140 Fanger.)

Ja nu maa det være nok med Krigshistorie ; jeg maa dog ogsaa takke Dig og Eder alle derhjemme for de kjære Breve, hvormed I glædede mig paa og til min Fødselsdag. Dit, Peters og Metas fik jeg ganske rigtig paa Feltvagten den 9de; Faders fik jeg Fægtningsdagens Morgen, ligeledes paa Feltvagt. Jeg vil begynde med at besvare Dit og med det samme gjentage min Tak for de gode varme Sager, der alt have gjort mig god Tjeneste, og som jeg haaber ville yde mig end mere. Dit Raad om Kampherdraaber har jeg alt fulgt forinden jeg fik det. Jeg har endnu den samme lille Flaske deraf, som jeg fik med i April 1848, og de have flere Gange gjort mig Gavn; saaledes ogsaa, da jeg sidst paa Feltvagten blev saa hæftig angreben; thi da troer jeg virkelig det var den Dosis af disse Draaber jeg strax tog, som gav den begyndende Sygdom sit Knæk.

Vil Du nu tage tiltakke hermed og hilse dem alle derhjemme saa meget. Hils ogsaa Høxbro; ham skriver jeg til med det allerførste.

Din inderlig hengivne Søn:
Svend.