Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1850-10-01)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Dyrvad d. 1 Oct. 1850

Kjære Moder!

Det Brev, jeg skrev d. 25de vil jeg da haabe, er indtruffet til rette Tid, hverken for tidlig eller sildig, saa at du dog den Dag har faaet en Hilsen fra dine Sønner.

Siden jeg dengang skrev er ingen Forandring indtraadt, det slæber af som hidtil. I troe maaskee i Kbhn, jeg siger ikke du, men saadan Publikum i det Hele, at vi herovre igrunden ieve et særdeles interessants. 467Liv. Dem, der mene det, vilde jeg blot ønske at faae ind i Geleddet i 8 Dage, saa skulde de nok faae Andet at vide. Behagelighederne forøges ogsaa hver Dag med Aarstiden, især er Nætterne ualmindelig interessante i Regn og Slud eller klar Frost (som vi alt et Par Gange have havt) at gaae og traske op og ned ad en Mark eller en Landevej, almindelig med Snavs op over Støvlerne, fra Kl. 7 om Aftenen til Kl. 8 om Morgenen, og mange Steder hele Dagen med, uden at kunne saameget som sætte sig ned, snart for Væde og snart for Kulde, det er et højst tiltrækkende Liv, kan du troe. — I ville maaskee finde, at det er Blødagtighed, men det er imidlertid sandt, at Armeen intet havde imod, at der nu blev sluttet en Vaabenstilstand, naturligviis paa Grundvold af de bestaaende Forhold og nogenlunde garanteret for troløse Brud midt i Vinter. Officererne kunne til Nød nok holde dette Liv ud en Stund endnu, da de dog komme for det Meste i Seng de 2 Dage af 3, men alle de Øvrige, der siden 16 Juli stadig ligge i Halm og mange Gange endog næsten uden den, da den ikke er at skaffe i tilbørlig Mængde, troer jeg næppe kunne ret længe holde Pinen ud, da det nu begynder rigtigt paa Efteraaret. Idag have vi nu det skjønneste Vejr af Verden, men hundekoldt; vi har heldigviis en Marsch af en Mil at tilbagelægge herfra inden vi kommer i Cantonnement, som vi idag og imorgen skulle have i Brodersby, saa jeg tænker vi kunne paa den faae lidt Varme i Kroppen igjen.

Forresten ere vi, saalænge vi nogenlunde kunne holde os raske, slet ikke i daarligt Humør, og den danske Bonde er ret godt vant til Slud og Kulde, saa de blive mindre syge deraf end man skulde vente; vort Sygeantal er endnu ikke betydeligt.

Der har baade igaar Nat fra Kl. 2 af, igaar Formiddags og inat været Fægtning ved Slesvig eller Hallingsted, vi have tydelig kunnet høre baade Kanon- og Geværilden men have endnu ingen Efterretning om hvorledes det er gaaet. Nu hører jeg nok nogen løs Tale om Frederiksstadt, 500 Fanger og deslige, men hvad der er sandt deraf erfare vi først af Bladene fra Kbhn, da Krigsbestyrelsen anseer det hensigtsmæssigt indtil da at holde de forskjellige Afdelinger i total Uvidenhed om hinandens Skæbne og Hændelser; hvortil det skal nytte, maa Gud og Krigsbestyrelsen vide, thi at det skader og nedtrykker meget, det veed hver Mand i Armeeen.

Jeg afsender idag til Dig noget cassabelt Tøj, som jeg ikke har Plads til og nogle Penge, nemlig 52 Rbd hvoraf Skræderen skal have de 39 og Most de 13. Nej ! jeg faaer kun Tøjet afsted idag.

29*

s. 468Nu Godnat! kjære Moder! og Levvel! og hils Fader, Tante og alle Venner meget fra

din hengivne Søn
Johan Grundtvig.

Brodersby d. 2 Oct. 1850. Aften.

P. S. At jeg ingen Hilsen sendte dig i Metas Brev, kom deraf, at jeg havde isinde at afsende dette samtidig dermed, men fik det ikke færdigt.