Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1850-10-15)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Bomhuset foran Jagel15 Oct. 1850.

Kjære Moder!

Det er nu snart temmelig længe siden du sidst saae noget fra mig; det var nok fra Brodersby d. 1ste d. M. At du har maattet vente saalænge kommer for største Delen af at vi, som vi her ligge, kun have saare ringe Lejlighed til at skrive. Natten mellem d. 4de og 5te afgik vi jo hertil og vare saa de næste 4 Dage paa Forpost, og der er kun en enkelt Gang, som idag, Mulighed for at skrive; i Barakkerne, hvor vi ligge de 2 Dage af de 4, ligge vi saamange sammen, saa der aldrig er Rolighed til slige Beskjæftigelser, selv om man for Kulde var istand til at holde paa Pennen, som just ikke ofte er Tilfældet. Idag er nu en Deel af Comp., og deriblandt jeg, saa heldig om Dagen at kunne være under Tag her i Bomhuset, og naar vi ere under Tag, er det i disse Tider en reen Svir, saa jeg vil strax gribe Lejligheden til at sende dig et Par Linier. Den 9de til 12te laae vi rigtignok i Slesvig, eller rettere i dens Forstad Fredriksberg, og havde det jo meget godt, men da jeg tidligere kun i 2 Timer havde været i Slesvig, maatte jeg jo see mig lidt om derinde, og det er ikke saa let gjort med denne By, der ligger i een lang Linie og er en heel Miil lang, saa naar man kom op til den anden Ende, maatte man hvile sig lidt inden man gik tilbage, saa Tiden gik snart med. Tilmed havde vi Arbejdscommandoen ved Skandserne temmelig langt udenfor Byen, som tog mig en heel Dag bort, saa Tiden til at skrive gik reent bort, tilmed da vi jo stille alle Mand hver Morgen længe før Daggry, og derfor gjærne gaae til Ro Kl. 8 à 9 om Aftenen. Vi kom nu herud igjen i Søndags og blive her til paa Torsdag, og naar vi da velbeholdne komme ind til Fredriksberg igjen, skal jeg nok faae Tid til at skrive Een af Eder derhjemme lidt udførligere til.

Vi har det de 4 Dage, vi ligge paa Forpost, just ikke godt, men det er dog til at holde ud endnu; Barakkerne, hvor vi ligge de to af Dagene, med een Dag imellem, ere ret gode, Regn holde de nogenlunde ude, men i Blæstvejr er det lidt slemt, for saa blæser det lige durch igjennem dem; Muus og Utøj af mindre Art er der jo en Deel af, men det maa man see at vænne sig til; men i nogle af dem er der en Deel Rotter, og det er det Værste, for de Herrer holder man dog mindre af at have til Sovekammerader. Kulden lader sig døje; naar vi har Halm nok at ligge i og jeg faaer min Kappe over mig og mine store Strømper paa, er det sjeldent at jeg fryser om Natten s. 474 før saadan hen ad Morgenstunden, Kl. 5 eller saa, men saa skal vi jo op alligevel. Hver 3 a 4 Off. har deres Hytte med et Aflukke udenfor til Oppasserne, hvert Comp.s Underoff. deres, og forresten ligge 50 Mand sammen i hver af de 16 store Hytter, der ligge med Gavlene udad i en lang Række bag de 2 Skandser (mellem Grosz Dannevirke og Bustorfer Teich) som ere betroede til vor Omsorg i paakommende Tilfælde.

Jeg erindrer ikke, om jeg har takket dig for din sidste Sending af Uldtøj, skulde jeg skammelig have glemt det, saa vil jeg nu oprette det; jeg er nu forsynet med 2 Uldtrøjer, 2 Par uldne Underbeenklæder og 2 Par Bomulds, som jeg kjøbte i Flensborg, da vi vare der, saa jeg har Alt hvad jeg har Brug for og kan føre. Min gamle Kappe, som du sendte over til mig i 1848, gjør endnu sin Tjeneste, men begynder snart at blive lidt aflægs; den Uniform, jeg fik som Underofficer i Kbhn, er endnu til (i grøn Tilstand), men saasnart jeg faaer en ny, som jeg har bestilt i Slesvig, maa jeg kaste den (baade Frakke og Benklæder) paa Møddingen, for nu sidste Gang, jeg var paa Forpost, opdagede jeg, at der var gaaet Hul ogsaa paa de talrige Lapper, som den var forsynet med. Sende den til Kbhn som en Antiqvitet kunde jeg havt Lyst til, men efter hvad du skriver om Portoen for Sligt, kan det nok ikke betale sig; jeg troer, jeg vil bruge det Hele til at lade min Kappe fore indvendig med, saa kommer det dog til nogen Nytte, og jeg er i den Retning uhyre sparsommelig, for ikke at sige karrig, som Svend og de Andre kalde det. Den Pakke cassabelt Tøj, især Sokker, som jeg sidst sendte dig, kan jeg, efter hvad du fortæller om Svends Pakke, regne mig til, har kostet nogle Gange sin Værdi; det bliver nok rigtigst en anden Gang, at lade det blive hvor det er. Lad mig dog vide, hvormeget du maatte betale for de Laser, og det tilmed uvadskede, for jeg troede neppe det kunde betale sig at koste det paa dem, men meente, at Portoen kun vilde være en Ubetydelighed. Med Hensyn til min Sabel, vil jeg bede dig om een Ting, det er at lade den, en Gang om Ugen idetmindste, eftersee og Klingen indsmøre med Tælle, men aldrig med Olie, thi det fordærver den. Kunde du ogsaa overkomme, at lade en ny Sko sætte paa Skeden (for Sabelen stikker ud af Enden), vilde du saa ikke lade det gjøre hos Sværdfeger Heraczuk (Heraczuck), han boede for et Aar siden i Pilestrædet paa venstre Haand lige ved Østergade, men er kanskee flyttet. Saasnart vi nemlig skulde komme til at ligge i en By fast, maa vi sagtens have dem igjen istedenfor vore slesvigholsteenske Faskinknive som s. 475 under disse Forhold ere meget beqvemmere og som derfor ogsaa de fleste af os have anlagt. Fra Svend skal jeg hilse, han har det godt, og takker for dit Brev, han fik iforgaars, men endnu ikke har kunnet besvare. Vil du hilse Fader saa mange Gange og takke for Brevet; jeg skriver til ham en af de første Dage. Hils ogsaa Tante og Alle derhjemme mange Gange fra

din hengivne Søn
Johan Grundtvig.

P. S. Kl. 6 Aften. Du kan troe, det er et Hundevejr idag fra Morgen til Aften; det stormer og regner uafladeligt, saa man hverken kan høre eller see. Og i dette Vejr maae vi dog see vi passe paa alligevel, skjøndt det kan knibe nok i vore alt over 12 Timer lange Nætter, enten, som Natten mellem Lørdag og Søndag, i klingrende Frost, eller, som i Nat, i Regn og Slud at staae Post fra Kl. 6 til 6, for det meste i en Mose, eller i gunstigste Tilfælde paa en Hede, thi Andet end Hede og Moser findes bogstavelig ikke i denne Egn; du skulde see den, saadan Øde skal man lede længe efter paa vore Øer, ja selv vist i Jylland; ikke et Træ, ikke en Busk paa Miles Strækning, kun Sandgrave og Tørvemoser afbryde den eensformige Flade, med et enkelt Huus hist og her. — Nu god Nat! jeg vil forsejgle Brevet nu for en Sikkerheds Skyld, skjøndt det først kommer afsted imorgen tidlig. Sendingen af Danskere og Nord og Syd venter jeg med Længsel. Vi holde nu Aviserne (Berl. og Fædrel.) ved Compagniet, men det er ogsaa vor eneste Læsning.