Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1850-10-17/1850-10-18)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Flyttedagen i Oct. 1850.

Kjære Ridder Svend!

Det er idag Flyttedag; jeg vil deraf tage Anledning til at flytte over til Eder — saa godt det lader sig gjøre i Tankerne, hvoraf jeg vil søge at samle de bedste, som endda kan være ringe nok — her paa Papiret; — her er ledt at være idag — blandt Skit og Møi i Regn og Slud paa Gaderne — de stakkels Fattige, hvis de skal smides ud idag — dem har jeg ondt af, ligesom de ogsaa har givet mig endeel at bestille i denne Tid. Men derved kommer jeg endmere til at tænke paa Eder, der for det Meste maa ligge om ikke paa Gaden, saa paa den aabne Mark — nu jeg sidder her i min lune Stue og hører Stormen tude og Regnen pidske udenfor. Det kan I s. 476 da umuelig længe holde ud. Folk, der vilde vide god Beskeed — Rigsdagsmænd — fortalte idag, at der var bleven Krogh tilskreven, om han meente, at Armeen kunde udholde at overvintre i sin nuværende Stilling, — hvis ikke, da skulde Endeel indquarteres i Slesvig og hele Resten i Flensborg og Omegn. — Men Du maa vel høre lidt meer om Flyttedagen, siden Dine Nærmeste ere flyttede — dog først til Lykke med Ridderkorset! Du bærer det med Ære, og er derfor ogsaa Mand for at kunne bære det! »Stakkels Johan!« er ikke bleven sagt ved denne Leilighed, om det er tænkt, skal jeg lade være usagt. Forresten er det min Mening, at Johans Bedrift ved Midsunde fuldkommen berettiger ham til Ridderkorset. Faaer han det ikke, er han ligefuldt en Riddersmand. — Lieut. Jagd gav forleden min Broder Fritz en Skildring af sine Meriter ved Idsted, hvor Du netop kom til med 3 Comp. som han var i den største Vaande, og hvor han saae Dig gjøre Kjæde lige under Fjendens hæftigste Ild med en Rolighed og Orden, som det var til en Revue. Strax efter blev han saaret. — See saa — nu gik et Par gode Timer fra mig — den norske Maria Vulfsberg besøgte mig og hun er vidtløftig — saa jeg kan nu ikke faae Brevet bort iaften — og det gjør mig gal i Hatten, thi Du skulde havt Brev for længe siden — og det maatte nødig opsættes ; men at komme lidt for sildig, er jeg jo ikke heelt fri for. Altsaa meer imorgen. Jeg skal nu hen i Stormgaden første Gang i det nye Sted en Aften. —

Fredag-Aften d. 18de Oct.

Jeg er ikke kunnet komme her før. Igaar Aftes — efter min Dagsgjerning og Løberie — efterat have gjort et Besøg (særdeles behageligt) hos Capt. Falkenskjold — og var kommen hjem i Ro, kom Th. Fenger og Knudsen for at tilbringe Aftenen hos os, saa der blev ikke noget Skriverie. Idag er Carlo hos os til Middag, og han sidder nu i Dagligstuen og tegner Elisabeth og Helga, og om lidt skal vi tyre en lille l’hombre, saa jeg maa fatte mig i Korthed med Løfte om snarlig Fortsættelse i al Fald til Johan, fra hvem jeg — til min store Glæde — modtog et langt Brev fra idag, som Du foreløbig maa takke ham for. — Carlo er nu saavidt Karl igjen, at han tænker paa at mælde sig til Tjenesten i næste Uge — han er bleven tyk og feed, saa der er ikke Tale om Svindsot o. s. v. som I har hørt Rygter om. Om han kommer afsted i næste Uge er imidlertid meget usikkert, da hans Moder holder fast paa ham, som har været hende til stor Trøst og Opmuntring i denne store Sorgens Tid — han kan s. 477 saa ypperlig sidde og snakke for sin Moder. Ja det var en Sorg — for Susette troer jeg dog den var og er størst og dybest, det var hendes kjæreste Broder, som hun holdt usigeligt af. De første 8 Dage tog hun sig fri fra Skolen; nu gaaer Alt igjen sin gamle Tour og hun er glad ved at skulle tage sig Noget for. Dagmar har været syg af Gigtfeber, hun har forresten sin Jensen at tænke paa og glæde sig over, som hun vel maa kunne; Forlovelsen er nu deklareret, som netop skete, da Budskabet kom om Ernestos Død. — Carlo beder at hilse Dig han har et Brev under Arbeide til Dig. — Fra Capt. Falkenskjold og hans fortræffelige Frue har jeg de venligste Hilsener til Dig, de har en stor Kjærlighed til Dig — og deres Venskab er nok værd at have, thi det er prægtige Folk, saa jeg maaskee vil benytte Fruens venlige Indbydelse til at besøge dem imellem. Han vil selv skrive Dig til for at gratulere Dig; det glædede ham meget, at Du blev bekorset. Han lister nu omkring i Stuen paa Krykker, og haaber snart at komme sig, men han har lidt meget. Kuglen kom først ud for en 3 Uger siden. Majorerne Harbow og Schøler kom og afbrød vor Samtale. — Høxbro, han sidder nu i Rødding og ordner sit skjønne Bibliothek, som han har stærkt forøget, han reiste for en 12 Dage side han har faaet sin Gage for ¼Aar (200 r.) udbetalt, men Elever har han Ingen af og faaer nok næppe, før I skikker Armeen hjem. —

Carlo har begyndt paa en Tegning af Vilhelm Blom. Skovgaard har jo ellers lovet at paatage sig det, men har ikke begyndt paa det endnu, skjøndt han er mindet gjentagne Gange om det. Han er bleven underlig — veed ikke, om han vil gifte sig eller ei — man seer ham aldrig. Maaskee paa Søndag, hvor Hanne Vestengaard gjør Caffegilde paa sit Quistværelse, hvortil vi ogsaa ere indbudne; der kommer naturligviis Kaiser og Ussing o. s. v. Din Moder har nok nu selv skrevet om Leiligheden derhenne, hvorover de have været heelt forknytte, men nu dog begynde at finde sig tilrette, den er ikke saa gal — naar blot Tante Jane ikke vilde være saa gal. Paa Mandag kommer Jette Kirkegaard og skal boe hos dem, hvortil de glæde sig, medens Kirkegaard trækker paa Skuldrene. Meta hilser Dig — Alt vel her. Tak for Dit sidste Brev!! Nu er Carlo færdig — det ligner saa saa!

Din hengivne Svoger
P. Boisen.