Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig (1850-11-08)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 8de Novbr. 1850

Min kjære Søn Svend!

Her sidder nu din gamle Moder saadan som hun er, stort er det ikke hun duer til. —

For nogle Dage siden skrev jeg til Johan og bad ham da foreløbig bringe dig Gratulationen til Korset der er blevet dig tildeelt, jeg s. 486 skulle jo smukt forlænge siden have gjordt det, som du ogsaa siger i dit Brev du saa smaat havde vænted paa, jeg vil nu gjentage for dig, hvad jeg troer jeg skrev til Johan, at jeg altiid har haabed mine Sønner ville opfylde deres Pligt, men glædeligt er det jo at vide det paaskjønnet; jeg har jo maatted høre at jeg er lidt stolt af mine Sønner, jeg siger »Gud skee Lov for Eder mine Kjære!« at du i dobbelt Betydning kan taale at bære Korset frygter jeg da ikke heller for. —

30*

At vi er kommet nogenledes til Roe i denne Leilighed kan jeg egentlig ikke sige da vi har omflytning med Kakkelovne (e : c : t :) er jo ingen behagelighed, Plads er her saavidt nok af, men ikke hvad der kan kaldes bekvem eller Hyggelig; dog vil jeg ikke tale videre herom, som du heller ikke skal naar du skriver; jeg havde ønsket du havde seet Leiligheden før du reiste, du kunde da afgivet dit Skjøn, men her var egentlig Inted at vælge imellem i denne Kant af Byen og nu maae vi tie. —

Det er mig kjært mit Barn du rigtig har forsynet dig til at modstaae Blæst og Regn som i denne sidste Tid er skrækkelig her og hvordan er det da hos Eder maae jeg altiid sige og tænke; Johan fik en Lang Formaning fra mig, dog ogsaa at sørge for varm Paa- klædning, det kan holdes ud til en Tid at fryse, men i længden er det visselig ikke godt i nogen Henseende; Gjerrig eller Karrig troer jeg vist ikke han er i Grunden; hvad jeg siger om dig veed du nok at du er meget forsynlig, men her er det vistnok meget godt, Johan er heri har jeg ogsaa altid sagt, det modsatte deri. —

Politisere gjør jeg jo egentlig nu aldrig, men i dette Øjeblik synes mig dog at maatte komme lidt med min Besyv, da der nu stadigen i Bladene tales om Vaabenhvile og Vaabenstilstand, saa gaaer jeg og tænker i mit stille Sind, hvem kan der saa stoles paa? hvem indestaaer for at den overholdes? thi efter saa svære Kampe og efter alt hvad der er udholdt, ville det dog være grueligt det Alt var for Intet, Haabe vil vi til Gud at Han holder sin beskjærmende Haand over hvad der saa Blodigt og Seierrigt er gjenvundet fra Oprørerne, thi ængstelig synes mig næsten Man maae see sig om i Verden og sige, hvor er Tro og Love paa Jorden; dog Haabet ville vi ikke opgive, vistnok opstaaer ofte hos mig det glade Haab, at faae begge mine kjære Sønner Hjem i Vinter, dog, maaskee er det af de feilslagne Forventninger Livet giver og jo ældre Man bliver, bedre lærer at kjænde, men at jeg længes er vistnok.

Du veed jo nok at Meta i den sidste Tid ikke har været rigtig rask s. 487 saa det nu paa Søndag bliver tre Uger siden hun var her med sin og min lille tykke, milde Elisabeth og jeg heller ikke har været ret tilpas at gaae ud i dette skrækkelige Veir det idelig er, nu paa Søndag haaber jeg da de kommer, Peter seer vi da heller aldrig. — jeg har nu ikke siden 26de Octbr: seet Brev fra Eder kjære Børn, at jeg ikke har skrevet veed jeg jo nok, men derefter vil vi nu ikke regne ; i dette Øjeblik hører jeg der er kommet Brev fra dig til Møllen og at I havde det ved det gamle, godt, vil jeg nu efter mine ringe tanker om hvordan I har det, ikke sige, men at I er raske og det er jo nu fortiden store Ting, Gud give det fremdeles, saavel paa Sjæl som Legeme!

Løverdag.

Fader kom nu Hjem fra Rigsdagens hemmelige Møde, uhyre utilfreds med den heele Meddelelse, det vil vel ikke vare længe før det kommer for Dagen hvad Viismændene har fundet rigtigst, jeg Tosse skulle jo i øvrigt tie. —

Kjærlige Hilsener har jeg nu til Eder først da fra Fader og Tante J dernæst fra Tante M: og P: der begge idag har været her, Hilsener fra Venner som vi see har vi altiid til Eder den sidste var fra Frue Højen som igaar var her at see til os. Nu Levvel min kjære Svend snart vil du jo sænde Brev til din trofaste Moder

E: Gr.

Glæden herover kjænder du ikke. Hils Svendsen hvordan har han det, ja vel som I Andre men han er en haardfør Nordmand. — Johan har vel sagt dig om Mester Mosts Visit. —