Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1850-12-07)

Fra Johan Grundtvig til moderen *
Fredriksbergd. 7 Dec. 1850.

Kjære Moder!

Siden vi nu ikke have hørt noget fra Eder gjennem Peter siden d. 28de f. M. og kun foreløbig gjennem Dalgas fra 2den Dec. (at du var i Bedring,) vil jeg nu haabe, at du atter snart vil være næsten rask, thi aldeles rask bliver man neppe saa hurtig efter saadanne Cure, som du har maattet udstaae. — Her er alt ved det Gamle, 4 Dage som Markens Dyr paa Kropperhede og 4 Dage som halvciviliserede Barbarer i Slesvigs Forstad. — — — Paa vor Linie kommer der blot hver Morgen en større eller mindre fjendtlig Patrouille til Krop, og da vi ved Daggry eller lidt før skulle have nogle Cavalleriposter udstillede ved Kropperbusch Kro, stødes der ofte sammen, fyres noget fra begge Sider, dog uden Virkning, (thi Cavalleristerne træffe aldrig) hvorefter saa Slesvigholst. gjerne gaae tilbage s. 494 igjen. Sidste Dag, vi var paa Forpost, var jeg derude med en 50 Md til Dækning for Cavalleriet, da Taagen var saa stærk, at man kun kunde see et Par 100 Alen frem for sig. Vi stødte ogsaa paa deres Forspids, men den gjorde strax omkring, da den opdagede os; havde vi den Dag kommet lidt længere fra den ene Side ind paa dem, havde vi sandsynligviis taget hele Patrouillen, som jeg gjerne vilde have gjort, navnlig fordi jeg saa sagtens havde tjent mig en Hest ved den Lejlighed, hvad jeg i denne Tid havde god Brug for. Vi have nem- lig Lov til at beholde hvad Bytte af Heste og Vaaben, vi kunne gjøre. Vi ere nu ifærd med at anskaffe os Kakkelovne til vore Barakker, og det vil hjelpe betydeligt, thi de sidste 2 Gange, vi have været derude, har det været Frostvejr den hele Tid, — — — men der er det Gode ved Frost, at man bliver ikke syg af den, om man ogsaa fryser; Regn og Fugtighed derimod er meget værre, dog har vi forholdsviis ikke mange Syge, af Officererne hos os slet ingen. — — — Efter Bladene igaar er der desværre endnu ingen Udsigt til en snar Ende paa Krigen; Stormagterne have ingen Hastværk, og spare ikke paa Papir og Blæk; men de Ting gjælder nu tilfældigviis for Tiden ikke synderlig i Europa, i Forhold til Bajonetter. Det vilde vistnok være meget ønskeligt, om vi snart kunde blive istand til at sætte Ar- meen lidt paa Fredsfod, ikke saameget for dens egen Skyld, thi den holder det nok ud, men navnlig for de skatteydende Borgeres Lom- mer, som den tærer lumsk paa. Vil du nu hilse Fader mange Gange; jeg havde Lyst til en af Dagene at skrive ham til ; nogle af de sidste Danskere fornøjede mig meget, men Rolighed er her saa lidt af, ogsaa her i Slesvig, da jeg boer sammen med Svend og Carlo, og navnlig den Sidste er en meget urolig Person, saa det er næsten umu- ligt at foretage sig noget i den Stue, hvor han er. — — — med det Haab, at dette Brev maa træffe dig oven Senge, eller dog i god Bedring.

Din hengivne Søn
Johan Grundtvig