Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (1850-12-19)

Fra Johan Grundtvig til moderen.*
Koseld. 19 Dec. 1850.
Aften.

Kjære Moder!

Du har i de sidste Dage ikke hørt fra mig, som gjør mig meget ondt,— — — men jeg vidste, at Svend havde faaet skrevet, og at du altsaa ikke havde været uden Underretning fra os. Vi ere nu — — — her igjen paa vor gamle Plads. Det vil glæde dig at høre, at vi her have det meget bedre og langtfra lide saameget af Vejr og Vind som histovre ved Slesvig. Ja det gaaer endog saavidt, at vi Kjøbstadbørn endogsaa foretrække at være her for i Slesvig, hvor vi dog i de 4 Dage ad Gangen, vi vare der, førte et meget kjøbstadmæssigt Liv; boede i pæne og tætte Stuer, spiste godt og gik paa Comedie hver eller hveranden Aften. Her boe vi derimod i almindelige lave, mørke Bønderhuse, uden nogensomhelst anden Ressource end os selv, og uden anden Afvexling end at trække stadig samme Sted paa Forpost hver 4de Dag. — — — Du kan ikke troe, hvor s. 500 godt vi have indrettet os herude ved vore Forposter, I vilde forbauses ved at see den Opfindsomhed, hvormed der af de simpleste Midler er indrettet hyggelige Opholdssteder midt paa aaben Mark eller en Vej : Straahytter ved Feltvagterne med Ovne af Mursteen eller med et Hul i Midten af Taget og saa et stort Baal midt paa Gulvet, hvorom Alle sidde, paa Bænke langs med Siderne. — — — Saadan som Vagthytterne her ere indrettede, lider Mandskabet i Grunden Intet. Der er ingen Sammenligning i den Henseende mellem her og ved Slesvig, thi der lider man virkelig Ondt nu. — — — Høxbro har glædet os med den Meddelelse, at han vilde besøge os i Julen hernede, og vi vente denne gamle Ven med Længsel; — — — i Julehelligdage[ne] ligge vi i Geel, Brodersby og Midsunde, og til Nytaar igjen her i Kosel, mit Compagni dog desværre i Veseby. — — —

Grundtvig og hans Slægt.

31

Du kan ikke troe, hvor det har glædet os at høre, at Meta under din Sygdom dog har været rask, saa du dog har kunnet have et af dine Børn om dig. Jeg er ogsaa vis paa, at hun har plejet dig omhyggeligt, om end ikke i den Grad, som du har baaret Omhu saa ofte baade for hende og os. Gud give, at du snart atter maatte blive rigtig rask, men det kan jo paa denne Aarstid kun gaae langsomt. — — —

Din inderlig hengivne Søn
Johan Grundtvig