Danmarks Breve

BREV TIL: Elisabeth Kristine Margrete Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1850-12-21)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Fysingd. 21de Dec. 1850

Min egen kjære Moder!

Disse Linier skulle see til at træffe Dig til Juleaften, og deres eneste Hensigt er den, at bringe Dig en kjærlig Julehilsen fra Din yngste Søn, med taknemmelig Erindring om alle de Juleaftener, vi have tilbragt sammen, og et godt Haab og Ønske om, at den Tid igjen kan komme, da Du kan see Dine Børn forsamlede om Dit Julebord.

Jeg er jo igrunden et uhyre forkjælet Barn, for jeg har jo endnu aldrig været borte fra Hjemmet nogen Juul. Derfor finder jeg det nu saa urimeligt, at jeg skal være nødt til at holde Juul paa egen Haand. Ja, saa ganske paa egen Haand bliver det dog nok ikke, for Johan og jeg skulle dog holde Juul sammen, hvad vi jo ikke var kommet til, om vi vare blevne ovre ved Slesvig, saa noget har man dog vundet ved Byttet.

Vi ville da kjærlig tænke paa Eder Alle derhjemme, som vi veed at I kjærlig ville tænke paa os paa den hellige Aften, og saaledes s. 501 holde vi da igrunden dog Juul sammen, om der end ligesom er en Væg imellem os, saa vi vel ikke kunne see hverandres Ansigt, men dog ligesom høre hverandres Røst.

Saa ville vi da, trods al Adskillelse, Sygdom og Sorg, ønske hin- anden af Hjærtet en glædelig Juul; thi den Juleglæde, som kun Gud kan give, og som han har givet alle Mennesker, der troe og tilegne sig hans glade Julebudskab, den kan ogsaa kun Gud tage; men den tager han kun fra dem, der foragte og forsmaae det Budskab, hvoraf Glæden udspringer.

Saa give Gud da Dig og os Alle en glædelig Juul og et lyksaligt Nyaar! Det haaber og beder

Din inderlig hengivne Søn:
Svend.