Danmarks Breve

BREV TIL: Svend Hersleb Grundtvig FRA: Peter Outzen Boisen (1850-12-23)

Fra Peter O. Boisen til Svogeren Svend.
Kbh. d. 23 Decbr. 50.

Kjære Svend!

Tak for Dit Brev — Din Fader og Meta har læst det — og Indholdet af det Første berettet Fenger; hans Svar var: »Beed dem om at komme«! Eders Fader sagde: »Ja mine Sønner bør komme, hvis det er dem mueligt, hun bør have den Glæde at see dem, Resten overlade vi til Vorherre; men hun bør ikke vide noget deraf, før vi har dem, at hun ikke skal ligge og længes — maaske forgjæves, hvis det bliver dem umueligt.« Det er ogsaa mit Raad til Eder, paa Mueligheden deraf blev hun allerede lidt forberedt ved Johans Brev idag, men sagde dog: »Det er jo ikke at tænke paa!«

Fenger var idag end mere betænkelig, og ønskede imorgen at komme med Bang, dog kunde han Intet Bestemt sige. Han kunde s. 508 ikke give nogen nærmere Forklaring over Sygdommen end han havde givet, som Meta har berettet Eder i Brevet til Johan. Fru Schouws Sygdom var Bendelorm, altsaa ligegodt ikke denne, som er Betændelse i Bughinden, der forhindrer Fordøielsen. — I Eftermiddag var hun mindre smertefuld, drak et lille Glas Champagne, og bad mig ogsaa at smage et, og jeg drak da hendes Skaal, saa I seer, hun kan spøge lidt, som hun jævnlig gjør med Elisabeth.

Hvis I komme, som jeg vist haaber inden Nyaar, antager jeg I komme til at boe hos mig, hvortil jeg naturligviis glæder mig — dog derom, naar vi har Eder (det er Stormg. 199, 2.)

Metas Brev kom ikke afsted iaftes, hvorfor jeg sender det hermed. Det haster, saa jeg faaer ikke Tid til at besvare Dit Brev ordentligt, men vil kun gjentage det ene Svar: I bør gjøre, hvad I kan, for at komme ! Og nu Gud i Vold med Eder, og med hende den fromme den elskelige Moder! Jeg prækede igaar, og kunde ikke andet, end at jeg til Slutningen maatte bede for hende i den Menighed, som jeg veed elsker hende.

Glædelig Juul! Gud skee Lov den kan vi have midt i Sorgen.

Eders hengivne Ven
P. Boisen.