Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1851-01-12)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Kosel, d. 12te Januar 1851.
Aften.

Kjære Moder!

I Torsdags skrev jeg til Meta, og i Fredags vilde jeg have skrevet til Dig, men kom saa ind til Slesvig, hvor jeg skulde have mig et Par Buxer, og igaar var vi paa Forpost, hvorfra vi i Formiddags ankom hertil. Da jeg jo har vaaget hele forrige Nat, saa længes jeg efter Hvile, og kan derfor kun faae skrevet et Par Ord, der skulde sige Dig, kjære Moder, at vi stadig tænke paa Dig og bede Gud snart skjænke os Dig frisk igjen, og for at lade Dig vide, at vi ere i bedste Velgaaende begge to (disse Linier skriver jeg hos Johan, med hvem jeg nu drak Thee og som beder saa kjærlig hilset).

Der er jo nu saa megen Tale om Fred eller Stilstand og vore Fjen- der have da i den sidste Tid forholdt sig aldeles rolige, ja begynde endog at ville være paatrængende venskabelige: En preussisk Officeer i slesvigholstensk Tjeneste kom saaledes igaar tæt hen til mine Vedetter og sendte en Bondedreng over til dem med sit Visitkort, for at udbede sig Lieutenantens Besøg mellem Linierne og gav Æres- ord paa ikke at ville gjøre ham Fortræd. Han lod sige, at der var Vaabenstilstand og de havde Ordre til at afholde sig fra alle Fjendt- ligheder. Jeg indlod mig naturligvis ikke i nogen Forstaaelse med ham, men lod ham vise tilbage. Idag kom der imidlertid Ordre til, at vi ikke maae skyde paa dem før de skyde, saa en Art Vaabenhvile hersker jo for Øjeblikket, hvad det saa end vil blive til.

Bliver det til Fred, saa haaber jeg snart at kunne komme til Kjøbenhavn.

Jeg har jo slet ikke faaet sagt Tak for alle de rare Sager jeg fik herover vel ikke til Juul men dog til Nyaar, jo det er dog sandt: Julepsalmerne dem fik jeg 1ste Juledag. Det var mig ogsaa en stor Fornøjelse at kunne spise med af den samme Julekage, som havde været paa Eders Bord Nytaarsaften og af Æbler fra samme Bord. Vi have det meget godt, ja ret rart sammen Johan og jeg; vor Bekymring er kun at vide Dig, elskede Moder, syg og lidende. Gud velsigne Dig og bevare Dig ogsaa for

Din inderlig hengivne Søn:
Svend.