Grundtvig, Nikolai Frederik Severin BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb; Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1851-01-14)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnerne.
Khvn. 14 Jan. 1851.

Mine kiære Sønner!

Skiøndt jeg naturligviis idag ikke har synderlig Drift til enten at tale eller skrive, saa maa jeg dog sende jer mine Børn ! et Par venlige Linier tilligemed Moders sidste Hilsen, som Meta egenlig har at bringe.

Dersom det bliver Alvor med Underkastelsen og altsaa en stor Deel af vor Hær faaer Hjemlov, da lader det sig vel giøre i nogle Maaneder at nyde Efterskinnet af det Liv i Fæderne-Huset, som jeg veed I aldrig glemmer, og skiøndt Ingen bedre veed, at »Kvinden er Livet i Huset« end de, hvis Moder til de blev voxne, var Kvinden i Huset, saa formoder jeg dog, naar det kunde falde sig, at I ogsaa vilde ønske endnu engang i Mag at mindes det Hjemlige.

Det har jo været en svær Tid for os alle, men Gud skee Lov! at den ikke blev længere, som Lægerne var bange for, og da Gud har givet Styrke, var det godt for mig, at jeg havde meget at giøre. Meta har ved at lade Datter-Hjertet raade faaet meget tilgode hos jer saavelsom hos mig, og Boisen har ret med sønlig Hu fundet, det fulgde af sig selv; hvad vi dog maa kalde et stort Offer i den lange Tid.

Nu Gud styrke, velsigne og bevare jer til Enden! som det naturlige Ønske er af Fader

Grundtvig.