Danmarks Breve

BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: Svend Hersleb Grundtvig (1851-01-18)

Fra Svend Grundtvig til faderen.
Geel, d. 18de Januar 1851.

Kjære Fader!

Iforgaars Aftes modtoge Dine Sønner det tunge Budskab; det var ikke det første Tab, men det var det største vi have kjendt. Dog, Tale om Tabet er ingen Trøst; hun bar sin Sorg og sit Savn, til det knuste hendes kjærlige Hjærte. Nu har hun Fred og Hvile i Gud. Han samle os med hende i sit Huus! Amen.

Du kan vel tænke, at vi gjærne vilde være hos Eder i Hjemmet i denne Tid; men det lader sig nu ikke gjøre. Muligviis kunde der dog om ikke lang Tid aabne sig Lejlighed til ialfald at besøge Hjemmet for nogen Tid, og jeg for min Part griber den, saa snart den byder sig. Skjøndt jeg havde meget jeg gjærne vilde tale med Dig om, saa har jeg dog nu ikke Sind til at skrive. Men er end min Tanke nu først hos min Moder i Himlen, saa tro ikke derfor at jeg har glemt, s. 519 at jeg endnu har en kjærlig Fader paa Jorden, hvem jeg saa inderlig gjærne vilde kunne være til nogen Glæde og Opmuntring.

Johan gik nu fra mig; han vilde skrive til vor stakkels Meta, og bad mig bringe Dig hans sønlige Hilsen. Gud skee Lov, at vi to dog ere samlede ogsaa i denne Sorgens Tid !

Lev vel, kjære Fader, kjærlig erindret af Dine hengivne Sønner og paa begges Vegne underskriver jeg mig da her

Din Søn
Svend.