Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig FRA: Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1851-02-07)

*Fra N. F. S. Grundtvig til Sønnen Johan.
Khvn.7 Febr. 1851.

Kiære Søn!

Dit Brev af 19 f: M: gjorde mig saa godt, at derefter skulde Du for længe siden havt Svar og det bedste Svar, jeg kunde give, men dels den daglige Travlhed, der i min Alder altid har lidt Træthed til Følge, dels Vanen at lade Moder skrive til Sønnerne og endelig Efterretningen om at Tante Lotte skulde komme hid har urimelig forhindret mig.

At Du ikke skulde have den Fornøjelse at drage herind med dem, i hvis Midte Du hele Tiden har staaet og virket og hæderlig kiæmpet, gjorde mig jo ondt, men jeg haaber, Du derfor ikke opgiver at være hos os, saa længe Du kan faa Lov dertil, hvad jeg finder dobbelt ønskeligt, da Du jo trænger til i Stilhed at overveie, hvor Du helst skal søge din fredelige Virkekreds. At der er meget tomt omkring mig, som overalt staaer mere ene i Verden, end man skulde tænke og end jeg kunde ønske, saa jeg kunde trænge til en venlig Omgang med to kiære og vist igrunden ædle Sønner, det kan Du troe, jeg føler dybt, men det er som alt det hjertelige i Livet, hvad der maa komme af sig selv, uden at vi enten kan fremkalde eller egenlig talt engang forberede det.

Saaledes kunde jeg jo ikke engang fordrive de Skyer, der, som Du meget rigtig siger formørkede længe min ædle Medhjelps Synskreds, eller opmuntre hende med den Livs-Anskuelse, der har holdt mig opreist under mange Storme og vedligeholdt det glade Haab, uden hvilket det er umueligt at følge den bedste Vei, med Roelighed og faste Skridt.

s. 526 11te

I Søndags havde jeg da den Glæde efter Tjenesten at møde Svenn i Ridehuset 1) og hilse paa »10de lette«, som jeg med Hjerte og Hu jo stadigst har fulgt i de henrundne Aar, og igaar hørde jeg ogsaa den Glæde giennem Meta, at Du da lykkelig og vel havde naaet Vinterleiet i Tønder og fundet det behageligere end Du der kunde ventet.

Gud skee Lov for begge Dele og for al den faderlige Styrelse, hvorpaa jeg ogsaa i mine Børns Førelser har seet saa mange Prøver! Ham overlader jeg da ogsaa med Tryghed Fremtiden, og skiøndt jeg ved at høre af Svenn om den Udsigt til Forfremmelse i Stillingen, jo ikke maa dølge at det ei er den fredelige Virkekreds, jeg ønsker nogen af mine Sønner, overlader jeg det dog gierne til Gud og eder selv, der nu begge har naaet den Alder og Modenhed, da vi aldrig til Gavn kan lade os bestemme af andet end hvad der indenfra giør sig giældende hos os.

Jeg haaber nu snart at høre nærmere fra Dig, og Gud velsigne Dig i alle Henseender, kiærligst hilset fra os alle ved din

Fader og Ven
N. F. S. Grundtvig.