Danmarks Breve

BREV TIL: Harald Emil Larsenius Holm FRA: August Ludvig Skrøder (1868-08-31)

Nørager, d. 31. August.

Kjære Ven!

Nei, hvor jeg dog blev glad over Dit Brev, Tak skal Du have, fordi Du har offret mig så mange Tanker, og så det Indhold, Noget, som interesserede mig i så høj Grad; jeg har fulgt Dig overalt, jeg kan næsten sige, at jeg har været i Grønland med; min Navnefælle på Askov, det er ret en Mand efter mit Hoved, ham gad jeg lære at kjende. Det er godt, troer jeg nok, al Du nu har bestemt Dig til at blive i Kjøbenhavn, ikke mindst for de hjemlige Forholds Skyld. Nu har Du da et Mål, men har jeg intet andet Mål, så har jeg dog min lille Gjerning, og den kan Du tro, jeg skal stræbe efter at opfylde af al Evne. Jeg befinder mig ret så godt efter at have læst Dit Brev. Det er læst 3 Gange, den ene Gang var iaften for Grevinden (naturligviis kun det historiske), og det har moret dem meget, jeg kunde forsikkre Dig en varm Modtagelse her, hvis Du kom. Hun gåer forresten i denne Tid op i en Syskole, som hun har indrettet her, og som skal begynde en af Dagene. Til Vinter kommer Frk. B. Reimers til Conradinelyst; som Du maaskee veed, skal den nye Capellan, Rørdam med Familie også boe der, s. 29 så jeg venter mig megen Glæde deraf, da jeg allerede også er halvt hjemme paa Lysten, som det kaldes, og disse Lyster er ret nogle elskværdige Damer, men min Grevinde er dog bedre. Hun er så glad for, at jeg læser så høit og tydeligt, da hun jo er lidt døv. I denne Tid læser vi Palnatoke. Du skulde høre mig læse med Heltestemme, men de gode Folk syntes det er fortræffelig. Kjender Du A. Munchs Reisebilleder fra Nord og Syd, som vi ogsaa har læst, de ere fortrinlige, han forståer at blande Reisebeskrivelse med Fortælling på en fortræffelig Måde, som f. Ex. i »Capri«, hvor han efter en livfuld Beskrivelse af Øen sætter sig tilbage i Tibers Dage, og fortæller en Episode af hans Liv. Der er forresten deiligt at være på Landet, jeg savner slet ikke selve Kjøbenhavn, men undertiden gribes jeg rigtig af en mægtig Længsel efter at være sammen med mine Kjære; jeg troer da, at de ere i en eller anden Ulykke, men nu har jeg dog fundet, hvor jeg skal hente Beroligelse. — Du kjender de deilige friske Morgener på Landet, og en Aftenspadseretour i Haven i det klare Måneskin som iaftes er aldeles fortryllende. — Nå, men nu vrøvler jeg. Det var Kold, jeg vilde tale om. Hvad han der siger, er jo ganske rigtig (vide Peer Gynt), men som Grevinden bemærkede, det kan jo dog kun skee gjennem Christendommen ved Selvets Dødelse, men naturligviis må man først komme til Begyndelsen, førend man kan gåe videre. Hvad Nørregård sagde om Glæden i Christo, greb mig meget, og det er jo netop den Glæde, som vi begge stræbe efter at faae. Men hvad kan vore Bestræbelser nytte, lad os da så håbe, mit Håb er stærkere end nogensinde før. — Du kan vel begribe, hvorfor jeg skriver så hurtig igjen, ja jeg må have mere, skjøndt det rigtignok er for meget at forlange, men når Du husker på, at jeg aldeles må savne Venners Selskaber, og Du veed, hvilken Glæde s. 30 Dit Brev forvoldte mig, så gjør Du det nok. Jeg skal ikke blive Dig Svar skyldig, Du har allerede mærket, at jeg kan lave Suppe paa en Pølsepind, jeg troer, at jeg iaften kunde blive ved at skrive i en Uendelighed. Og desuden kjender jeg af Erfaring, at når man har Noget på Hjertet, vil man gjerne lette det for en god Ven, og som Du seer af min Overskrift, jeg mener det ærligt, det er ikke Mange, der der fåer den Titel. Du vil måske blive forundret over at finde på Bagsiden Noget om Religionsvidenskab. Det var nogle Optegnelser, jeg gjorde efter en Artikel i det sidste Hefte, Revue des deux mondes. Rigtignok kun af Begyndelsen, da jeg ikke gad skrive mere, nu kan Du jo more Dig lidt med dem. Hvor dog sådanne Viismænd kan være nogle store Tåber, at sige, at Religionen ikke har noget med Moralen at bestille. Han vil, som Du nok kan mærke, bevise, at alle Folkeslag have i Grunden den samme Religion, kun at de betragte fra et forskjelligt Standpunkt. »Og skjøndt der var noget Sandt deri, var der dog megen Løgn iblandt.« Jeg beklager de Mænd, som ikke har følt, at Religionen fremgåer af en Trang, og som gjør det til Philosophi altsammen, For det siger han selv, at Religion ikke er Andet end et Forsøg på at forklare Tilværelsen. Metaphysik og intet Andet. Iøvrigt er der mange fortræffelige Bemærkninger deri, jeg har læst den med stor Interesse, når man kun holder sit Standpunkt. For de Folk forståe udmærket at vise Sammenhængen og Udviklingen, så det kan klare En Meget, hvad Tidens Fylde virkelig var f. Ex. Han gjør også ganske rigtig opmærksom på, hvorledes Religionen har blandet sig med Politiken osv. — Idag har jeg læst i »Budstikken« en Artikel af vor tilkommende Capellan om den hellige almindelige Kirke, som synes mig meget tydeligere end hvad jeg ellers har læst om denne Sag som i Kirketidende af Knæk- s. 31 kenborg. Jeg er ganske af hans Mening, at ved d. h. a. Kirke må forståes de Døbte, som forsage og tro, altså blive i deres Dåbspagt, derimod er det mig ikke ganske klart, hvad der forståes ved de Helliges Samfund. Imorgen kommer Pastor Hoff, så må jeg have talt med ham desangående. Han skal på Torsdag holde Forsamling på Conradinelyst på Sygehjemmet, hvor jeg vil tage over. Det lader til at være en prægtig Mand, han har været her en Gang før, men da fik jeg ikke talt med ham videre. Kjender Du »Oberlins Levnet«, det er en rar Bog, den skulde Du læse. Jeg kunde ellers have Lyst til at vælge samme Livsstilling som Du, men det kan jo ikke nytte at sætte sig sit Mål selv, og jeg føler godt, at førend jeg føler et bestemt, uafviseligt Kald, før kan jeg ikke tage fat på noget Bestemt.

Da jeg nu er kommet i Skrivehjørnet, vil jeg også skrive et Par Ord til Bøcher, som Du nok er saa god at besørge. Du har reent glemt at sige mig, hvad Trier sagde, det gad jeg dog nok vide, ligeledes håber jeg, at Du har besørget Bøgerne, nogle Bøger ligge efter Aftale hos min Moder.

Farvel nu for denne Gang, kjære Holm, jeg håber, at Dit første Brev var Begyndelsen til en underholdende og spændende Roman, hvor Fortsættelsen følger snarest mulig.

Din hengivne Ven
August Skrøder.

Jeg har i denne Tid forsøgt mig i forskjellige Styrkeprøver, hvad Villien angåer, om jeg f. Ex. kunde lade være at ryge Tobak fra Mandag til næste Søndagaften, hvilket imidlertid ikke var så svært, da det netop traf i den varme Tid. Af Papiret vil Du vistnok kunde lugte, at Kanasteren nu smager mig fortræffelig. Ligeledes har jeg tvunget mig til at læse Alms franske Læsebog igjennem, jeg bliver færdig s. 32 imorgen, men det var værre end det forrige. Fortræffeligt System, men en grulig Hjælpeløshed ved Valget af Sætningerne, grulig kjedelig er den.