Danmarks Breve

BREV TIL: Harald Emil Larsenius Holm FRA: August Ludvig Skrøder (1868-11-12/1868-11-14)

Kjære Ven!

Jeg må fortælle Dig Noget. Jeg er frygtelig glad. Seer Du, nu idag er Pastor Hoff her, og Rørdam har også været her, så vi har siddet rigtig rart og snakket sammen ieftermiddag. laftes holdt Hoff en lille Huusandagt med alle Folkene. Han talte om det at være fattig i Ånden, det var ligesom et Barn, der sidder på sin Moders Skjød, o.s.v., see, det var nu meget rart. Da vi var færdig dermed, sad vi og snakkede lidt sammen, og Grevinden og han kom så til at tale om et Menneske, der var meget heftig og selvsyg, skjøndt det forresten var en meget rar Kone. Og Grevinden yttrede så at den Slags Mennesker ligesom med Magt vilde trænge sig ind på En for at fåe Ens Kjærlighed, medens dog Alt skulde betragtes som en Nådegave fra Gud. Så sad de nu og talte lidt om det. Og jeg følte mig rammet som Du kan tænke, men s. 101 blev tillige så vidunderlig glad. — Det var alt, hvad jeg vilde sige iaften, men det er jo også nok.

d. 14. Nov.

Jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at meddele Dig en Betragtningsmåde af Ramsemethodens Godhed, som Præsten anførte. Ganske vist var det jo ikke meget godt, men selv om de ikke tænkte over det som Børn, så vilde det dog måskee senere komme, når Ordene således var prentede i dem, at de ikke glemte dem. Samme Mand antog mig vist forresten for at være en stor Hedning, da jeg i Anledning af en meget stor Altergang den samme Søndag angreb Vanechristendommen.

Du må nu endelig strax gåe op til Bøcher, der er ikke Andet i Veien, end at han synes, at jeg svigter ham for Dig, og Du er nu noget hovmodig, altså er jeg det med.

Hils Trier og Jacobsen og Alle Andre

fra
Din Ven.