Danmarks Breve

OPLYSNINGER S. 11. Nørager, Herregaa...

s. 263 OPLYSNINGER

S. 11. Nørager, Herregaard i den smukke Egn ved Tissø.

„ J. H. V. Paulli (1809—65), Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke i København.

„ Skrøders Moders Pigenavn var Emilie Augusta Lanzky.

S. 12. Greve Adam Georg Ernst Henrik Moltke til Nørager og Conradineslyst (1822—96). Grevinden født Comtesse Bertha Marie Louise Moltke fra Espe, Søster til senere Skolebestyrerinde i København Comtesse Th. Moltke.

„ Gouvernanten, se Noten om Frk. Nissen Side 222.

„ Oktoberforeningen stiftedes 1865 som Udtryk for den politiske Forstaaelse mellem „de store og de smaa Bønder“. Spillede en betydelig Bolle ved Gennemførelsen af den reviderede Grundlov i 1866.

S. 13. Henrik Ibsens „Peer Gynt“ udkom 1867.

„ Carl Christian Bøcher var født 4. Jan. 1847 i København. Søn af Major, Vinhandler Carl Emil B. og Cathrine Charlotte Bayer. Blev Student 1867, privat dimitteret. — Tog medicinsk Embedseksamen 1874. — Læge i Frederikssund og ved Jægerspris Stiftelse. Døde 9. Okt. 1909. Se „Danske Lægememoirer“ 1940. III Samling: Dr. Thomas Barfods Erindringer.

„ H. W. J. Thiersch (1817—85), tysk teologisk Professor.

S. 14. Julius Ludvig Trier, (1837—1911). Gennem 50 Aar en af de faa faste Lærerkræfter ved „Det forenede Velgjørenheds Selskab“s Skole. Sluttede sig senere til Georg Brandes.

S. 16. Villiam C. Jacobsen (1832—96), cand. theol. J. var af jødisk Afstamning, Dattersøn af M. L. Nathanson, „Berlingske Tidende“s kendte Bedaktør, og Fætter til Ernst Trier, Vallekilde. J. gjorde aldrig Brug af sin Embedseksamen, men paatog sig mange frivillige Hverv, bl. a. tog han sig af mange fattige og gamle. — Hans vigtigste Gerning var dog knyttet til det forenede Velgjørenheds-Selskabs Drengeskole. Fra 1859 til sin Død var han Lærer, fra 1861—85 Skolens Forstander. Flere af Eleverne hjalp han frem til Studentereksamen og var dem en Baadgiver og Ven i deres senere Liv. Ingen af disse stod ham maaske saa nær som Har. Holm. Denne skrev efter Jac.s Død i „Søndagsbladet“: „den, der skriver dette, ved bedre end nogen, hvorledes han forstod at dele sit rige aandelige Liv med de unge, han fik kær.“

s. 264 S. 16. Digteren Jens Christian Hostrup (1818—92) var Præst i Silkeborg fra 1855—62, da han forflyttedes til Hillerød som Slotspræst.

„ Lucianus Kofod (1829—1904), Folketingsmand.

S. 17. Jens Nørregaard (1838—1913), Højskoleforstander. Oprettede Testrup Højskole 1866.

„ Christoffer Bågø (1836—1915), Lærer ved Testrup Højskole fra 1866.

S. 18. Geert Winther (1813^1905), Politiker. Fremtrædende Repræsentant for „Bondevennerne“.

„ Lars Bjørnbak (1824—78), Politiker, radikal „Bondeven“. Oprettede 1857 „Viby højere Landboskole“ ved Aarhus, der var rationalistisk præget.

„ Ludvig Schrøder (1836—1908), Højskoleforstander, begyndte Højskolen i Askov 1865.

S. 20. Heinrich Nutzhorn (1833—1925), Højskolelærer og Komponist. — Den første Højskolesangbog udkom 1872: „Historiske sange“, samlede af H. Nutzhorn og L. Schrøder. Til denne havde N. komponeret mange af Melodierne. 1873 udkom „Nordiske fædrelandssange og folkesange“, samlede af C. Bågø og J, Nørregaard, 1874 „Sange for den kristelige folke-skole“, samlede af Ernst Trier.

S. 21. Dr. med. Martin Reimers (1812—76), Fysikus i Haderslev Vester-Amt.

S. 22. Hans Svejstrup (1815—93). 1861 Præst i Rødding. Nægtede i 1867 at aflægge Ed til Kongen af Preussen og blev afskediget. Fortsatte med danske Gudstjenester paa Højskolen og paa Bejstrupgaard. — 1870 Præst i Vejen-Læborg.

„ Hans Didrik Kloppenborg (1802—82). — Ejer af Bejstrupgaard i Kjøbenhoved. Medejer af Rødding Højskole.

S. 23. Grev Frijs (1817—96), Konsejlspræsident og Udenrigsminister 1865—70.

„ Rasmus Nielsen (1809—84), Professor i Filosofi fra 1841. Udgav 1868 sine Christiania-Forelæsninger under Titlen: „Om Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv i Nutiden“. 1869 udkom hans „Religionsphilosophi“. I begge imødegik han sine Modstandere, bl. a. G. Brandes, Martensen og Brøchner, i Striden om „Tro og Viden“.

S. 24. Carl Fog (f. 1809), Præst i Skjold.

S. 26. Christen Kold (1816—70) begyndte at holde Højskole 1851, først i Ryslinge, siden i Dalby. 1862 aabnede han Dalum Højskole.

S. 27. Vilhelm Birkedal (1809—92), Præst for Ryslinge Valgmenighed, den første Valgmenighed i Danmark. Birkedals Afskedigelse som Sognepræst i Ryslinge i 1865 gav Anledning til Valgmenighedsloven af 15. Maj 1868.

„ Hesselager Præstegaard paa Østfyn. Her besøgte Holm og Jacobsen Sognepræst Peter Jiirgensen (1802—76) og hans Hu- s. 265 stru Sofie Conradine J., f. Brøndsted (1810—92) (se „Oldemors Erindringer“, trykt 1908). De var Forældre til Fru Amalie Høgsbro (se Noten S. 71).

S. 28. Thomas Ludvig Rørdam (1836—94). Cand. theol. 1861. Oprettede 1863 en Privatskole i Stege. 1868 pers. Kapellan i Herslev-Buds-Vedby. — Senere Sognepræst bl. a. i Vejlø og Vester Egesborg, Præstø Amt. Deltog med mange Artikler til Dagblade og Tidsskrifter i Tidens Drøftelser om kirkelige, folkelige og politiske Spørgsmaal.

S. 30. „Budstikken“ (1852—79). Et Folkeskrift til Oplysning og Opbyggelse. Udg. af Præsten F. E. (Frits) Boisen (1808—82).

S. 31. Johan Villiam Hoff (1832—1907), Præst. 1860 pers. Kap. i Vallekilde og Hørve. 1872 Valgmenighedspræst i Ubberup. 1894 Præst ved Vartov.

S. 32. Ernst Trier (1837—93), Højskoleforstander. Begyndte 1865 sin Højskole i Vallekilde.

S. 33. Otto Johannes Jacobsen (1836—94). Broder til Villiam J. — Højskoleforstander i Frerslev ved Hillerød 1867. — Senere Præst i Borglum og Furreby.

S. 36. Carl Christian Hall (1812—88), Politiker. En af Førerne for de national-liberale. Dels Konseilspræsident, dels Udenrigsminister 1857—63.

S. 37. Cand. jur. Blehr (1847—1927). Norsk Jurist og Venstrepolitiker. Ministerchef under de afgørende Unionsforhandlinger 1902—03.

S. 37. Olaus (Ole) Arvesen (1830—1917) og Herman Anker (1839— 96) grundlagde 1864 Folkehøjskolen „Sagatun“ ved Hamar, Norges første Højskole.

„ Christopher Bruun (1839—1920) oprettede 1867 Vonheim Højskole i Gudbrandsdalen.

S. 38. Den her omtalte Børdam er Peter Rørdam (1806—83), den kendte grundtvigske Præst i Lyngby.

„ „Dansk Folketidende“ (1865—83). Politisk og folkeligt Ugeblad. Udgivet af Sofus Høgsbro. Harald Holm Medarbejder fra c. 1870. Medredaktør fra 1878.

„ Fru Elisabeth Hostrup (1832—1903), Datter af Digteren Carsten Hauch.

S. 40. Bekkasin. Tilhænger af Vilhelm Beck (1829—1901). Indre Missions Fører.

„ Frederik Lange (1798—1862), Skolemand. — 1856 udgav han „Skolen og Livet“, hvori han hævder, at Skolens Opgave er at danne og modne Disciplene og udvikle deres Evne til Selvopdragelse, hvorimod Kundskabsmeddelelsen er underordnet. — Lagde Vægt — foruden paa sproglig-historisk Undervisning — ogsaa paa Naturfagene. Ogsaa de tjente til at udvikle Aanden.

S. 41. „Gamle Nielsen“. Skolelærer Lars Nielsen (1799—1888) i Berslev. „Gl. Nielsen“, som han kaldtes, mindes stadig paa Berslev Egnen som en Lærer, der af fuldt Hjerte gik op i sin s. 266 Gerning. I sin Skole indførte han nye og friere Undervisningsformer. Han samlede Ungdommen til Aftenskole og holdt folkelige og kristelige Møder i Skolestuen for Omegnens Folk — ogsaa Greven og Grevinden fra Nørager deltog i Møder her. Desuden var han Vejleder i Havebrug for Sognets Folk, tiltrak Planter og Frø, som han delte ud. Om Lars Nielsens Barndom handler hans Søn Anton Nielsens kendte Fortælling „Den lille Hyrdedreng“.

S. 41. Mads Hansen (1834—80), Bonde, Forfatter. 1868 oprettede han Højskolen i Vester Skerninge.

„ Anton Nielsen (1827—97), Forfatter. Søn af Lærer Nielsen i Rerslev. Forstander for Vester Skerninge Højskole 1868—84, han flyttede den til Ollerup.

S. 50. Løjtn. Fredrik Bajer (1837—1922), Forfatter og Politiker. „ Det første af de store grundtvigske Vennemøder holdtes i 1863. Dette i 1868 var det fjerde.

S. 51. Grundtvigs Fødselsdag var d. 8. September. Efter Grundtvigs svære Sygdom i 1867 købte Fru Gr. Lystgaarden St. Tuborg ved Øresund paa Strandvejen.

S. 54. Morten Eskesen (1826—1913), Friskolelærer, Forfatter, Komponist. — Kæmpevisesanger.

S. 55. Peter Andreas Fenger (1799—1878). Fra 1855 Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.

S. 56. G. A. K. Hamilton (1831—1913), Professor i Nationaløkonomi ved Lunds Universitet.

„ Dr. Carl Rosenberg (1829—85), Litteraturhistoriker. — Ivrig Skandinav.

„ Niels Jokum Termansen (1824—92), Gaardejer, Politiker („Danmarks lærdeste Bonde“).

S. 57. Frederik Hammerich (1809—77), Teolog og Historiker. Professor i Kirkehistorie fra 1859.

S. 64. Hans Brøchner (1820—75), Professor i Filosofi. 1868 udgav han „Problemet om Tro og Viden“, hvori han kritiserer Martensens, Søren Kierkegaards og Rasmus Nielsens religions-filosofiske Standpunkter.

S. 71. „Danske Samfund“, stiftet 1839. Dets Formaal var „at virke ved Tale og Sang og Samtale til en munter og venlig oplivende Oplysning om det danske Folkeliv og den danske Folkelighed“. Grundtvig var dets første Formand.

„ Sofus Magdalus Høgsbro (1822—1902), Højskoleforstander, Politiker. 1850—62 Forstander for Rødding Højskole. 1858—1902 Folketingsmand. 1887—1901 Folketingets Formand. 1865—83 Redaktør af „Dansk Folketidende“. En af Venstres Førere.

„ Fru Amalie Gabrielle Høgsbro, f. Jürgensen (1833—93). V. Jacobsen havde 1868 indført Holm i det Høgsbroske Hjem paa Vester-Fælledvej.

S. 74. Jens W. V. Listov (1826—88). Lærer i Engelsk ved forskellige københavnske Skoler. Udgiver af Lærebøger i Engelsk.

s. 267 S. 94. Nicolai Edinger Balle (1744—1816), Sjællands Biskop 1783–1816.

S. 94. Jakob Peter Mynster (1775—1854), Sjællands Biskop 1834—54.

S. 97. Edvard Lembcke (1815—97), Skolemand, Forfatter. Skrev i 1859 „Vort Modersmaal er dejligt“.

S. 104. Carl Joakim Brandt (1817—89), Præst og Forfatter. Forstander for Grundtvigs Højskole 1856—59. Præst i Bønnebæk 1860— 72. 1872 Grundtvigs Eftermand ved Vartov.

S. 107. Christian Flor (1792—1875), Skolemand og Politiker. Professor i Kiel 1826—45. Tog Initiativet til Oprettelsen af Rødding Højskole 1844. Dens Forstander 1845—47.

S. 107. Professor H. N. Clausen (1793—1877), Teolog og Politiker. Mod Cl.s rationalistiske Skrift „Katholicismens og Protestantismens Lære og Ritus“ skrev Gundtvig 1825 sit skelsættende Skrift „Kirkens Gjenmæle mod Prof. theol. Dr. H. N. C.“

S. 108. Adolf Marius Hansen (1850—1908). Den senere kendte Docent ved Universitetet i engelsk Sprog og Litteratur. Elev i Velgjørenheds-Skolen under stærk Paavirkning af Ludvig Trier. Brandes skriver om A. H.: „Han havde ualmindelige Kundskaber, Forstand, udviklet Skønhedssans, litterært Talent, var med disse Evner beskeden og tilbageholden, stilfærdig og dæmpet, karakterstærk og trofast“.

„ „Apokatastasis“ betyder i Dogmatikken: Alle Menneskers evige Frelse som Historiens sidste Resultat.

S. 109. Bjørnstjerne Bjørnsons „Arne“ udkom 1858.

S. 111. Grundtvigs Højskole, „Marielyst“, oprettet 1856 for en Pengegave til Grundtvig og opkaldt efter hans anden Hustru.

S. 112. Pastor Grove Rasmussen (1836—1904), g. 1. Maj 1869 i Gram med Bertha Beimers. Se Side 21. Sluttede sig til Indre Mission.

S. 117. Det Høgsbroske Hjem. Harald Holm blev endnu nærmere knyttet til dette, da han i 1877 ægtede Høgsbros næstældste Datter, Gudrun Høgsbro (f. 19. Okt. 1856 — d. 14. Nov. 1938).

S. 118. Povl Frederik Barfod (1811—96), Forfatter, Politiker. Stiftede Velgjørenheds-Selskabets Skole. 1834.

S. 122. utilistiske, af Utilisme, Nyttemoral.

„ Kultusministeren. A. S. Hansen (1817—89), Præst og Politiker.

S. 125. Gotthold Ephraim Lessing (1729—81). Tysk Digter, Kritiker og teologisk Polemiker.

S. 126. regula fidei, Troens Begel.

S. 132. Den Forening, som Holm her udkaster Planen til, fik Navnet „Skolemindet“. Om denne skriver Jacobsen i et Brev til Holm af 7. Okt. 1870: „— to Ting altså glæder mig ret: det er vore to små kjøbenhavnske Folkehøjskoler. Hvilke? Naturligvis først og fremmest den i „Skolemindet“, det er sagtens Vejen, der må gås i Kbhvn., den eneste mulige folkelige Vej dèr, således at samles Gamle og Unge, Lærere og Lærlinge, Dannede og Udannede på selskabelig Vis og til fælles Påvirkning.“ Se- s. 268 nere virkeliggjorde Holm sine Tanker i „Kjøbenhavns Højskoleforening“, som han stiftede 1878, og hvis Formand han var til sin Død.

S. 136. Henrik Ibsens „Kongsemnerne“ udkom 1863.

S. 137. Triers Asyl. Tømmerhandler Fritz Trier, Broder til Ernst Trier paa Vallekilde, var Formand for Istedgades Asyl. Ogsaa her kom Har. Holm til at virkeliggøre nogle af de Tanker, der fyldte ham allerede i 1868. Fra 1888 til sin Død holdt han hver Søndag Eftermiddag i Vinterhalvaaret i Istedgades Asyl Møder for Arbejdere og deres Familier. Der samledes 300— 500 Deltagere til Sang, Foredrag om Emner fra Naturen og Menneskelivet og Oplæsning af den bedste danske Litteratur. Foredragsholderne fik intet Honorar, og for Tilhørerne var Møderne gratis.

S. 151. Filosoffen F. C. Sibberns „Gabrielis’ Breve“ udkom 1826.

S. 154. „Gamle Scharling“ Carl Emil Scharling (1803—77), Professor i Teologi.

„ „Unge Scharling“, Carl Henrik Scharling (1836—1920). 1867 Docent, senere Professor i Teologi. Forfatter til „Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard“ (1862).

„ Johan Alfred Bornemann (1813—90), Professor i Teologi 1854 —70.

„ Peter Christian Kierkegaard (1805—88), Teolog, Forfatter, Biskop i Aalborg 1856—75. Broder til Søren Kierkegaard.

„ Henrik Steffens (1773—1845), Naturforsker — Filosof. Steffens blev stadig et af Har. Holms Yndlingsemner under hans Foredragsvirksomhed. Paa hans Væg hang Steffens og Kold Side om Side.

S. 156. Hofjægermester H. R. Carlsen (1810—87), Godsejer og Politiker. Ejer af Gammel Køgegaard.

„ Wilhelm Wiehe (1826—84), Skuespiller.

S. 160. „Min bornholmske Veninde“ — Maria Bjerregaard, senere Fru Kruse. 1864 havde Harald Holm holdt Sommerferie i hendes Hjem i Rønne.

S. 169. Johannes Helms (1828—95), Skolemand og Forfatter.

„ Carl Ploug (1813—94), Digter, national-liberal Politiker. Redaktør af „Fædrelandet“.

„ Orla Lehmann (1810—70), national-liberal Politiker.

„ Chr. Richardt (1831—92), Digter, Præst.

S. 170. Jacobsens Stykke i „Fædrelandet“ omtales i „Dansk Folketidende“: „Den københavnske Skoledirektion har ifølge Meddelelse til „Fædrel.“ af Kand. theol. V. C. Jacobsen pålagt en privat Skolebestyrerinde at bruge visse Bøger ved Religionsundervisningen —. Dette Pålæg er vistnok i ligefrem Strid med den gjældende Lovgivning og et Bevis mere paa den Lyst, visse Gejstlige har til at holde vort Skolevæsen i Afhængighed ikke blot af Folkekirken, men af bestemte herskende Retninger i den.“

s. 269 S. 170. Rothe (1811—1902), Stiftsprovst og Sognepræst ved Vor Frue Kirke. Medlem af Skoledirektionen.

S. 174. Apokalypse, Aabenbaring. Johannes’ Aabenbaring. „ Heering, Lærer ved Velgjørenhedsskolen.

S. 178. Harald Holms Fader. Christian Emil Harald Holm (f. 3. Jan. 1825 i København — d. 7. Dec. 1880 sammesteds). Typograf og siden Musiker. Hørte til Lumbyes Orkester i Tivoli og dirigerede det lille Orkester foran Pantomimeteatret.

„ Harald Holms Moder. Rasmine Henriette Holm, f. Rasmussen (f. 21. Dec. 1819 — d. 1899) var Modehandlerinde og Corsetsyerske og havde Forretning i Nicolajgade Nr. 7. Hun stammede fra Nyboderfolk. Hendes Fader var Løber ved Holmen.

S. 179. Den her omtalte Kierkegaard er Søren Kierkegaard (1813—55).

S. 179. Flors Haandbog i dansk Litteratur — den første i sin Slags — udkom 1831.

S. 183. Wexels (1797—1866), Præst ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania.

S. 185. jam sumus pares — vi er allerede Ligemænd, superior es — du er større.

S. 187. Harald Holms Broder Sofus William Holm (1852—1909). Senere Manufakturhandler med Forretning i Frederiksborggade.

S. 188. Christian Bastholm (1740—1819), Hofpræst. Rationalistisk Skribent.

S. 190. Ludvig Helveg (1818—83), Kirkehistoriker. 1857 residerende Kapellan ved Sct. Knuds Kirke samt Hospitalspræst i Odense. „ Svend, d. v. s. Svend Høgsbro (1855—1910), Højesteretssagfører. Trafikminister 1905—1908. Justitsminister 1908—1909.

S. 197. Jens Paludan-Muller (1813—99), Præst. Teologisk Forfatter.

S. 198. Biskoppen, d. v. s. Hans Lassen Martensen (1808—84). 1850 Professor i Teologi. 1854 Sjællands Biskop.

S. 200. Christian Andreas Kaikar (1803—86). Præst. Teologisk Forfatter. Formand for Dansk Missionsselskab 1860—73.

S. 201. Valgdagen er d. 22. September.

S. 205. Frederik Ingier (1805—82), norsk Præst og kirkelig Skribent.

S. 122. Frk. Nissen var 13 Aar ældre end Skrøder. Anna Sophie Nissen var født 31. Dec. 1835 i København. Faderen var Oberstløjtnant Jac. Edv. Nissen. Moderens Pigenavn var Franziska Margrethe Baden.

S. 232. Henrik Ibsens „De Unges Forbund“ udkom 1869.

S. 233. Lars Holm, f. 1797 i Nexø, d. 1870 i København. Sømand, siden Kok. Han hed oprindelig Lars Christensen Kok, men kaldte sig Holm efter sin Fødeø Bornholm.

S. 235. Thomas Skat Rørdam (1832—1909), Sjællands Biskop 1895— 1909.

„ Balthazar Christensen (1802—82), „Bondeven“ og Venstrepolitiker.

S. 241. Stuart Mill (1806—73), engelsk Filosof. „The subjection of women“ udkom 1869.

s. 270 S. 241. Frederik Olfert Jungersen, Præst (1836—1912). Havde været Lærer ved Velgjørenheds-Skolen. — Blev senere den første Præst for „Københavns Valgmenighed af 1890“.

S. 142. Anders Stephansen (1791—1870), Skolemand. 1852 oprettede han Hindholm Højskole.

S. 245. Kristian Køster (1836—71), pers. Kapellan hos Grundtvig.

S. 246. Stensgaard er Hovedpersonen i Henrik Ibsens „De Unges Forbund“.

S. 247. Kold døde 6. April 1870. Har. Holm blev ved sin Artikel i „Illustreret Tidende“ den første, der kom til at gøre Læsere uden for grundtvigske Kredse opmærksomme paa Kolds Betydning som Skolemand. 1877 udgav Holm Kolds Afhandling: „Om Børneskolen“, og 1888 udgav han et Uddrag af Kolds Dagbog fra Smyrnarejsen. („Christen Kolds Dagbog“ udgivet paany 1944.)

S. 259. Dette Digt skrev Harald Holm foran i Bjørnsons „Arne“, som han forærede Gudrun Høgsbro.

Iøvrigt kan henvises til „Harald Holm“, en Levnedsskildring af Jørgen Nielsen 1903. Særtryk af „Den danske Højskole“.