Drachmann, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1868-09-10)

Nexød. 10de Septb. 68.

Kjære Fader.

Jeg benytter Leiligheden til atter p: b: at sende Dig nogle Arbeider igjennem „Oberstlöitemanden“ ¹„Oberstløitemanden“ (min yngste Søster Marthas barnlige Udtale af Oberstlieutenanten)., som jeg ganske uventet traf paa her i Nexø, hvortil jeg var taget ned forat male et Vrag, der imidlertid tilligemed nogle Havnepartier etc. først kommer med næste Leilighed, som rimeligvis falder sammen med min egen Afreise i Slutningen af Maaneden. Jeg venter stadigt paa en rigtig Generalstorm, men lige stik imod denne min Længsel vedbliver Veiret at holde sig varmt og stille. Nætterne have været deilige, og Fuldmaanen har seet mig seile i en Baad langsmed Klipperne eller klattrende om i det maleriske Bakketerrain, Helvedesbakkerne, hvortil jeg har gjort flere Aftenudflugter med Byfogden, i hvis gjæstfri Hus jeg er truffen sammen med Byens Honoratiores, Doctoren, Controlleuren, Fuldmægtigen etc. Ved de Studier, jeg fortiden har under Arbeide, ligesom ved det størstes. 88af dem, jeg herved sender Dig, har jeg søgt at lægge mere Vind paa Udførelsen, men har tillige opdaget at det er meget vanskeligt at detaillere udenat blive „spids“ i sin Pensel, og forat faae Harmoni har jeg ofte til Slutningen maattet gaae dem over med mine tidligere brede Strøg; ofte har jeg maattet cassere, hvad jeg har paabegyndt og har stundom følt mig noget mismodig over ikke hurtigere at kunne tilegne mig hvad naturligvis kun vedholdne Forsøg og mange Uheld kunne lære: at lade baade Enkeltheder og Helhed vederfares sin Ret. — Imidlertid, det kommer vel nok. — Naar jeg er færdig med mit Vrag og mine Skibe, gaaer jeg atter nordlands, lægger der den sidste Haand paa „Hammershus“, tager peut-être en Jevndøgnsstorm med i Kjøbet, og indskiber mig derpaa i Rønne.

(H. B.)

Vor gamle Aftenvisiteur ¹Vor gamle Aftenvisiteur — min Faders Barndoms- og Ungdomsven Hermann v. Salchow. raaber at han skal paa Vognen saaat jeg selvfølgelig slutter disse Par Linier, der da mere maa betragtes som et Slags Adressebrev end som en egenlig Epistel. —

Med mange Hilsener
Din hengivne Søn
Holger.