Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Georg Drachmann FRA: Holger Henrik Herholdt Drachmann (1876-11-02)

Jeg takker for den rigtige Modtagelse af de 100 Rm. samt Bogen. —
Hamburg
Hotel du Nord.
d. 2d Novb. 76. 2

Kære Fader.

Jeg antager, at Du maatte kunne forstaa paa vore Samtaler sidst, at jeg ikke har været stort mindre spændt end Du selv paa at faa s. 153 de nu indtrufne Efterretninger fra Mimi. Jeg vil tilstaa, at jeg, jo længere Uvisheden trak ud, indarbeidede mig mere og mere i mit Forsæt om, efter Løfte til Dig, at tage derover og søge at klare Forholdene af hvilken Beskaffenhed, de end maatte være, og at jeg havde forberedt mig paa at tage alle Konsekvenserne af en saadan Mission. Jeg besluttede derfor, at vente her, idetmindste til Du havde korresponderet med Familien Christensen i Odense; og jeg forskaffede mig til den Ende to Ting, en spansk „Guide“, som jeg gav mig til at studere, og en god dobbeltløbet Pistol af sachsisk Fabrik, som jeg øvede mig i Brugen af paa en herværende Skydebane. Der var et Øieblik derhjemme, hvor jeg faldt paa den Idé, at lade Knud 1 reise, netop fordi det forekom mig, at han ikke havde lagt de Planer for sin Virksomhed og maaske hellerikke havde de Betingelser for en fremtidig Virksomhed, som jeg selv. Der har altid hos K. været — uheldigvis udenfor hans „borgerlige“ Virksomhed — noget raskt Resolut, som maaske en Poet, han være forøvrig nok saa ridderlig anlagt — ikke altid i det givne Øieblik kan raade over. Derfor faldt min Tanke paa K. Den værste Anstødssten i vor Families Øine derhjemme er jo hans Letsindighed; men skøndt jeg forøvrigt indrømmer Damerne derhjemme al Ret overfor Letsindigheden, saa sér jeg naturligvis derpaa med mildere Øine. Jeg vidste imidlertid ikke den Dag, hvad jeg et Par Dage derefter bragte i Erfaring, og — jeg vendte øieblikkelig tilbage til mit første Forsæt. Jeg vilde netop i nogle Linier til Dig have lagt Dig dette mit Forsæt paa Sinde, da Dit Brev om Mimi traf mig. Nuvel, det er jo heldigt, at Forholdene ikke ere af den Natur, som vi blandt andet maatte formode og at 〚. . . . . . . . 〛 er den Gentleman, som vi jo helst maatte ønske for alle Parter, og ikke mindst for ham selv, at han var. Kedeligt er det jo med Mimis Sygdom, og ikke mindst kedeligt er det, at hun maa afbryde sin Virksomhed og krydse sin egen Plan, og jeg kan fuldstændig samstemme med Dig i Din Beklagelse over, at vor Dameverden er som den er, nervøs, anæmisk og uskikket til mere energiske Foretagender hvor „corpus“ spiller en fremtrædende Rolle. Men hvorledes forandre det? Jeg tror ikke synderligt mere paa den kommende Slægt end paa denne.

Forøvrigt har den Omstændighed, at jeg pludselig paa en vis Maade atter er bleven Herre over mine Bevægelser, gjort at jeg har opsat min videre Reise 14 Dage. Jeg maa atter indarbeide mig i et Sujet, som s. 154 kan optage mig fuldstændig. Tilfældigvis spilles der her i denne Saison saa god Komedie af Kræfter fra Wien og München, som idetheletaget i Tydskland for Øieblikket. Jeg viger ikke fra min Plan om det Dramatiske, og jeg vil flittig studere en Serie af Stykker i disse 14 Dage. Jeg har tillige tilsagt min Bistand ved Opførelsen af et Stykke i den herværende „Skandinaviske Forening“, som har bevist mig den Ære at optage mig til Æresmedlem. Jeg føler mig atter vel tilmode og i Besiddelse af min fulde Arbeidskraft. Det milde Veir kommer mig ogsaa ret tilpas. Levemaaden er ypperlig her, og jeg behøver ikke længer Natr. bicarbon. Altsaa i 14 Dage tydsk Komedie — og derpaa fransk. Min Adresse er den ovennævnte.

De venligste Hilsener til Eder alle, Eva ikke at forglemme.

Din heng.
Holger Dr.