Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Georg Drachmann FRA: Holger Henrik Herholdt Drachmann (1882-05-12)

Rungsted. 12 Maj 82.

Kære Fader.

Hvis Du vedblivende synes om Maleriet og har Lyst til at beholde det, kan jeg overlade Dig det for 300 Kroner, hvilket er min Pris for et Billede af samme Størrelse i Kunsthandlen. Som et praktisk Vink skal jeg kun meddele, at Billedet sandsynligvis vil gaa en c. 100 Kr. ivejret, hvis Familjen engang skulde agte at skille sig derved. Det er jo altid rart at vide, hvad man anbringer sine Penge i, og en Kunsthandler har netop for nylig gjort mig opmærksom herpaa, idet han gratulerede mig (in specie sig selv) til at jeg atter havde taget Penslen fat.

Ses vi maaske snart? — Her er smukt herude nu, men ganske vist lidt koldt. Idag har Sundet frembudt et overordenlig livfuldt Syn under en Storm af N. W.

Børnene trives vel. Idag fyldte „Svendestykket“ sit halve Aar.

Vore samtlige og bedste Hilsner til hele Nr. 56. (2d Sal)

ved
Din hengivne
Holger D.

Holger Drachmann i Breve

15

s. 226 Maleriet, der hentydes til, var fra Scheldes Munding. Holger og Emmy havde, først paa Aaret, været en Tur til Holland og Antwerpen. Fader købte Billedet, og da Familien senere skilte sig ved det, var det ikke ved Salg. Det blev ved Faders Død foræret til Professor Frederik Trier, som var vor Huslæge.

Holger med Familie boede denne Forsommer paa Rungsted Kro, som var bleven overtaget af hans gamle Venner, Kaptajn Schwabes. Kort efter Modtagelsen af dette Brev, da Skoven var grønnest og skønnest, var vi allesammen derude en Dag og fandt dem at være saa lykkelig en ung Familie, som man kunde ønske sig. Senere paa Sommeren drog de, Nomader som de var, til Skagen, og om Efteraaret blev de atter enige om, at København ikke var noget for dem, og lejede den vældige Lejlighed paa Roeskilde Palæ. Her havde Holger endelig en Gang Omgivelser, som passede til hans egne Dimensioner, medens Emmy, som var lille af Væxt, erklærede, at hun havde maattet vænne sig til altid at løbe igennem Stuerne, for ellers kom hun til at tilbringe det meste af Dagen „undervejs“.