Danmarks Breve

HOLGER DRACHMANN I BREVE HOLGER DRAC...

s. i HOLGER DRACHMANN

I BREVE

s. ii

s. 1

s. 2

s. 3 HOLGER DRACHMANN I BREVE

TIL HANS FÆDRENEHJEM

UDGIVNE AF

HARRIET RENTZON

GYLDENDALSKE BOGHANDEL -NORDISK

FORLAG - KØBENHAVN - MCMXXXII

s. 4 COPYRIGHT 1932 BY GYLDENDALSKE

BOGHANDEL NORDISK FORLAG - COPENHAGEN

OPLAG: 1175 EKSEMPLARER

OMSLAOS- OG TITELBILLEDE EFTER TEGNING AF

P. S. KRØYER

PRINTED IN DENMARK

GYLDENDALS PORLAGSTRYKKERI

KØBENHAVN

s. 5 INDHOLD

Side

Barne- og Ynglingeaar i Nordsjælland 11

Rejse til Skotland og Sicilien 52

Den bornholmske Periode 83

Vandreaar 119

Atter Nordsjælland 149

Erindringer om Holger Drachmann, af Chr. Hansen 193

Gerda Drachmann 208

Hjem og Børn 216

Afslutning 252

s. 6

s. 7 Kort efter min Broder Holger Drachmanns Død gjorde min Mand, Ingeniør, Landinspektør Povl Bentzon, mig opmærksom paa, at min Broders Breve til hans Barndomshjem, som, efter mine Forældres Ønske, var i vor Besiddelse, burde skrives af, da det var utrygt, at kun Originalerne existerede. Det var Grunden til, at jeg besluttede at kopiere dem.

I 1909, Aaret efter Holgers Død, kom Professor Valdemar Vedels smukke Bog: Holger Drachmann. I denne Bog fandtes der dog noget, som virkede forstemmende paa os Søskende. Det var Omtalen af vort gamle Hjem, som maatte give Læseren et forkert Indtryk af Aanden i dette Hjem. Det kriblede i mig. Jeg sad jo inde med alle Beviserne for, at Hjemmet, og Holgers Forhold til Hjemmet, var noget ganske andet end det, der stod at læse paa Linjerne og imellem Linjerne i Professor Vedels Bog. Det var dog, af mange Grunde, for tidligt at komme frem med disse Beviser.

Samtidig dukkede der mange usandfærdige „Skrøner“ op om Holgers Liv og Levned. Dette gav mig Lyst til, efter bedste Evne, at kommentere Brevene. Efterverdenen skulde, saa vidt muligt, kende Sandheden om det mærkelig sammensatte Menneske, Holger Drachmann.

Jeg tænkte mig kun, at Breve og Kommentarer skulde ligge som Materiale for en kommende Biograf. Min Mand, som fra 1877 havde været en daglig Gæst i mit Hjem, og som kendte Slægtens Historie ligesaa godt som jeg selv, læste det hele igennem og fandt det korrekt. I en Periode af Holgers Liv stod min Mand ham meget nær, var hans Ven og Fortrolige og derfor en god Dommer.

Min Broder, Professor A. B. Drachmann, læste ogsaa Breve og Kommentarer, føjede, til min Glæde, enkelte Noter til og erklærede sig tilfreds med mine Optegnelser. Han mente dog ikke, at de egnede sig til det Formaal, som jeg havde tænkt mig, men snarere til engang, naar Aar var gaaet, at komme som en selvstændig Publikation.

Saa lagde jeg dem tilside og mente, at mine Børn maaske vilde udgive dem en Gang efter min Død.

s. 8 Men nu nylig skete der noget: Professor Paul Rubow henvendte sig til mig for at faa nogle Oplysninger om Holger. For at gøre dem saa fyldige som muligt, laante jeg ham Brevene og Kommentarerne. Efter at have læst dem igennem ønskede han, at jeg selv skulde udgive dem, og helst snarest muligt. At jeg nu har besluttet mig dertil, skyldes udelukkende ham. Hans dybe Interesse for min Broders Digtning, hans utrættelige Arbejde, ogsaa med det store utrykte Materiale, som Holger har efterladt sig, Samtalerne med ham, alle hans Spørgsmaal fik mig til at leve den Tid om igen, da vi havde det mest charmerende Menneske, jeg har kendt, iblandt os.

Atter raadførte jeg mig med min Mand og med min Broder, og de opmuntrede mig begge til Udgivelsen. Min Broder lovede mig al nødvendig philologisk Støtte.

Den juridiske Bemyndigelse til at udgive min Broders Breve har jeg naturligvis maattet søge hos Arvingerne i hans Bo. Jeg fik den gennem Holger Drachmanns eneste nulevende Søn, Folketingsmand Povl Drachmann. Vi har sammen gennemlæst hele det Stof, som jo ikke oprindelig var bestemt til Udgivelse, og han har glædet mig ved at give sit fulde Samtykke til, at det udkommer paa dette Tidspunkt og under den Form, det nu har.

Saa sender jeg da Holgers Breve til hans Hjem ud i Verden. Hvad man end vil mene om dem, hvilket Billede man end gennem dem vil danne sig om Holger Drachmann, én Ting vil de i alle Fald slaa fast: den Søn har haft en sjelden Tillid til sin Fader og en enestaaende Trang til at lægge sine allerpersonligste Anligender aabent frem for hans Dom.

Nogle vil maaske finde, at jeg, for min Broders kære Mindes Skyld, burde have udeladt nogle af de Breve, hvor Holgers Trang til Selvhævdelse træder stærkest frem. Men i saa Fald vilde Billedet ikke være sandfærdigt. Og naar netop denne Side af hans Væsen kommer saa stærkt frem i Brevene til min Fader, saa er der en Undskyldning derfor. Fader var længe om at opdage, hvad der boede i Holger. Langt tidligere saa hans Søster Erna og hans unge Stedmoder alle de rige Muligheder. Man vil ogsaa se i Brevene, at han i vanskelige Øjeblikke først henvendte sig til min Moder, som kun var 10 Aar ældre end ham.

Selv finder jeg en rørende Lighed mellem H. C. Andersens Forhold til Slægten Collin og Holgers til hans Hjem. H. C. Andersen vilde staa som den store Mand i den Collinske Kreds. Det samme vilde Holger i sin egen Slægt. Det opnaaede han, og Selvhævdelsen havde forsaavidt været unødvendig.

Skal jeg give denne Bog et Ønske med paa Vejen, saa er det, at nogle af Danmarks Unge vil læse den. Jeg ved, at Holger Drachmanns Ry er i en Bølgedal, men ligesaa sikkert ved jeg, at det bedste af hans s. 9 Digtning vil læses saa længe, som dansk Sprog overhovedet læses. Hvorfor da ikke lære det at kende, medens Sindet er ungt og modtageligt? Kunde Brevene og Kommentarerne bidrage hertil, saa har jeg i Sandhed naaet et af mine Maal.

Til Slut vil jeg gerne bringe min Svigerinde, Professorinde Ellen Drachmann, en hjertelig Tak, fordi hun har paataget sig det store og besværlige Arbejde at læse Korrekturen paa selve Brevene direkte efter Originalerne.

Juli 1932.

s. 10 Til Orientering tjener:

Holger Drachmanns Fader:

Anders Georg Drachmann, f. 22-11-1810, død d. 2-7-1892, gift 1844 med sin Kusines Datter: Vilhelmine Marie Stæhr, f. 12-6-1820, død 1857.

I dette Ægteskab 5 Børn:

Erna Drachmann (senere Fru Juel-Hansen), f. 5-3-1845, død 1922.

Holger Henrik Herholdt Drachmann, f. 9-10-1846, død 14-1- 1908.

Mimi Drachmann, f. 4-5-1849 (g. m. Archæolog Vilh. Boye).

Johanne Vilhelmine Drachmann, f. 22-6-1851 (g. m. Pastor Johan Friis) død 1915.

Harriet Augusta Drachmann, f. 3-2-1854, død Julemorgen 1858.

I 1859 bliver A. G. Drachmann gift med Clara Josephine Sørensen, f. 19-2-1836, død 1895.

I dette Ægteskab 3 Børn:

Anders Bjørn Drachmann, f. 27-2-1860.

Harriet Vilhelmine Drachmann, f. 14-10-1861 (g. m. Ingeniør, Landinspektør Povl Bentzon).

Martha Drachmann, f. 7-2-1866, død 1912 (g. m. Prof. Dr. jur. Viggo Bentzon).