Søndag den 17de August.
Idag var der Messe i Peterhofs Pavillon, og hele Hoffet bivaanede den. I Forsamlingssalen traf jeg Severin. „J’ai vu Madame de Moltke à Berlin, plus belle et plus gracieuse que jamais, et sa belle mère, qui avait l’air d’être sa soeur“.
Kl. 12 kom Hoffet. Kejseren i Generalsuniform, grøn med guldbroderet rød Krave, førte sin Tante, Storhertuginden af Mecklenborg *), som bar en hvid Kniplingsdragt med meget smukke Diamanter. Tilhøjre for hende gik Kejserinde Marie **) i en lyseblaa Dragt med brede Points.
s. 20Derpaa fulgte Kejserens fire Sønner, de to ældste *) i Chevalier-Gardens Uniform, den tredie **) i Infanteriuniform og den yngste Storfyrst Alexis, dengang 6 Aar gammel.) i Marinens blaa Jakke. Til disse sluttede Storfyrstinde Michael Nicolaus sig og Prins Peter af Oldenburg med sine to Sønner. Alle stod op under hele Messen, som varede over en Time, selv den højtbedagede Storhertuginde; kun den regjerende Kejserinde satte sig undertiden.
Kapellet er hvidt med rig Forgyldning. Det Allerhelligste med Alteret er i alle græske Kirker skilt fra Hovedrummet ved Ikonostasen, Billedvæggen. Denne Væg har tre Døre, af hvilke den midterste, som kaldes Kejserdøren, fordi kun Kejseren tør gaa gjennem den, mest staar lukket; dog tillader et Slags Gitterværk at bemærke Noget, af hvad der gaar for sig bagved.
Den græske Ritus tilsteder Afbildninger af Helgener i Farver og Sang ved Gudstjenesten, men udelukker alle Skulpturarbejder og al s. 21Instrumentalmusik. Men man har de vidunderlig dejlige gamle Kirkesange. De ere for største Delen komne fra Vesterland, hvor de nu ere forglemte. Rom har ydet mange.
Naturligvis ere disse Sager meget vanskelige at synge uden Akkompagnement og fordre en uhyre Øvelse. Men det kejserlige Sangerkor er jo verdensberømt, og jeg var meget spændt paa at høre det.
Det bestod af omtrent 30 Stemmer, fra Bassen, som fik Kirkeruderne til at vibrere, og til Barnestemmernes højeste Sopran. Disse Sangere stode paa begge Sider af Ikonostasen, iførte karmosinrøde Kjoler og guldbroderede Benklæder og med Kaarde ved Siden.
Den første Del af Gudstjenesten bestaar af Bønner, under hvilke der bestandig og paa de forskjeiligste Maader gjentages det flerstemmig sungne „Gospodi pomilo“, Herre forbarm dig! Præsterne, iførte grønne Silketalarer med derpaa broderede Kors, bære en uhyre stor Evangeliebog, som er bedækket med Guld og Ædelstene.
Den afdøde Kejsers Skriftefader, Baratof, administrerede Messen. Han har en utrolig Basstemme. Haaret bærer han kort afklippet fortil, medens det bagtil hænger glat ned til s. 22midt paa Ryggen. Han kommer og forsvinder, svinger med Røgelsekarret, korser sig og fremsiger Bønner. Under den anden Del af Messen bæres Brødet og Vinen ud, løftet højt op over Hovedet, derpaa begive de Gejstlige sig om bag Mellemdøren, hvor nu Transsubstantiationen, Brødets og Vinens Forvandling til Kristi Legeme og Blod gaar for sig, og under denne Handling sang Koret en gribende Sang med fuldendt Mesterskab. Noget Skjønnere er aldrig komponeret, men heller ikke skjønnere foredraget. Til min Fortvivlelse sang en gammel Excellence bag ved mig med og naturligvis bestandig falsk, rigtignok ganske sotto voce, men dog højt nok for mig. Den tredie Del af Gudstjenesten danner nu Uddelingen af det indviede Brød, hvorved kun den kejserlige Familie blev tilbage.
Efter Messen bleve vi forestillede for den regjerende Kejserinde. Hun er af høj, slank Væxt og har et venligt Udtryk.
Derpaa gjorde vi Storhertuginden af Weimar *) vor Opvartning, og nu gik Visitterne for sig. For at gjøre det hurtig af med disse gav jeg Feltjægeren Listen, lod ham kjøre i Forvejen s. 23i sin Droschke, vi Andre kom allesammen i susende Galop bagefter, og saaledes blev i Løbet af en Time 26 Visitter aflagte.
Kl. 4 var der stort Taffel hos Kejseren til Ære for den franske Ambassadeur, Grev Morny, der overbragte Æreslegionens store Baand. Ogsaa Kejserindemoderen var tilstede ved Taflet. Hun bar en Kjole af hvidt Mousselin og en Jakke af samme Stof med kornblaa Besætning uden nogetsomhelst Smykke. Paa Hovedet bar hun en hvid Baret med hvide Fjeder, hvad der saa overordenlig godt ud. Kejserindens høje, slanke Skikkelse giver hende i Afstand Lighed med en ung Pige.
Jeg tog Plads ved Siden af Severin. Efter Taflet bleve vi forestillede for de andre Storfyrstinder. Storfyrstinde Maria ser endnu bestandig godt ud, hun bar en Dragt af rosa Moiré og en grøn Hovedpynt med lange nedhængende Ax. En fuldstændig Skjønhed er Storfyrst Constantins Gemalinde *), født Prinsesse af Altenburg, en høj, prægtig Skikkelse, overordenlig smukt Ansigt, mørkebrunt Haar. Hun bar en Dragt af mørkeblaat og hvidt Stof.
s. 24Efter Bordet gjorde jeg en Kjøretur igjennem den engelske Have til Monplaisir, et Lystslot tæt ved Havet, bygget af Peter den Store. Beliggenheden er særdeles smuk, mange store skyggefulde Træer og Udsigt til St. Petersborg. Men uden Solskin og Varme mangler ethvert Landskab Poesi.
Der skulde vi drikke The, men jeg begav mig ubemærket hjem for i Ro at skrive mit Brev.
Kjøkkenet er overordenlig godt, og jeg vilde ønske, at jeg i Smug kunde sætte Henry til at spise Alt, hvad der bliver dækket op for mig. Kl. halv otte lader jeg mig bringe Kaffe, der her altid drikkes af Glas; hertil kommer en hel Butik af det fortræffeligste Bagværk. Kl. 12 sætter man fire Retter for mig tilligemed en hel Flaske Rødvin og en lille Flaske Likør. Jeg rører ikke Andet deraf end et Stykke Franskbrød med Kaviar og et halvt Glas Vin, alt det Øvrige forsvinder andetsteds hen. Kl. 4 bliver der serveret en Diner, som er fortræffelig. Kl. 8 lader jeg mig bringe The paa mit Værelse, og nu træder det Uhyre af en Lakai endnu engang ind og spørger om, naar jeg vil soupere. Lysene rive de ned, før de neppe ere rigtig tændte; overalt ere de de Samme.