Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Helmut von Moltke (1856-08-18)

Mandag den 18de August.

I Formiddags gjorde vi en Udflugt tilvogns i Omegnen. Kejser Nikolaus har gjort overordenlig meget for Peterhof. Først har han anlagt fyrretyve Mile Chaussée i alle Retninger, dernæst har han ved at udgrave store og skjønne Vandbassiner nogenlunde lagt Terrainet tørt, og endelig har han paa de skjønneste Punkter fremtryllet særdeles smagfulde Villaer. En saadan er Oserki, der i høj Grad minder om Charlottenhof ved Potsdam.

En ret betydelig Bygning er Babigon, der ligger paa en Høj, hvorfra man har en vid Udsigt over Land og Hav til St. Petersborg og Kronstadt. Men vid Udsigt er forresten Noget, som man her helst skulde lade være med at opsøge. Landet, saasnart man kommer udenfor Anlægene, bestaar mest af Sumpstrækninger med lavt Krat, og Havet er graat og s. 26 ensformigt, idetmindste i det graa Vejr, vi havde idag.

Pavillonen selv er pragtfuld, den er bygget helt af Granit, Marmor og Sandsten. Paa en ægyptisk Underbygning af hugne Kvadersten hæve to Etager sig, hver omgiven med Søjle- rækker, Monolither af pragtfuld, sortagtig Granit og smukt polerede. Kapitælerne af hvidt Marmor ere i underste Etage korinthiske, i øverste doriske, hvad jo rigtignok er usædvanligt, men det Samme maa overhovedet siges om et toetages attisk Tempel. Foran staar Baron Klodt’s to Hestetæmmere * ), som vi ogsaa have i Berlin og som Folkevittigheden har kaldet »den hemmede Fremgang og befordrede Tilbagegang«. Det Hele er bygget med en for Rusland ganske usædvanlig Soliditet og ligesom for Evigheden. Det gjør et meget behageligt Indtryk.

Om Eftermiddagen bleve vi afhentede af Prinsen til en Kjøretur i modsat Retning, ad Oranienbaum til. Vejen derhen er overordenlig s. 27 smuk. Tilvenstre har man hele Vejen et lavt Højdedrag med en uafbrudt Række Landsteder og Haver, omtrent som paa Vejen fra Altona til Blankenese. Isærdeleshed udmærker Storfyrstinde Marias Lyststed sig; det hedder Sergiewsk.

Oranienbaum var oprindelig den bekjendte Admiral, Grev Mentschikoff’s Landsæde, nu tilhører det Storfyrstinde Helene * ), som for Øjeblikket var fraværende. Slottet har i sit Anlæg megen Lighed med Peterhof. Den hvide og gule Hovedbygning har en Slags Kuppel, som bærer en vel tyve Fod høj Grevekrone. To Pavilloner staa ved Gallerier i Forbindelse med Corps de logis. Foran Façaden er en Terrasse, ad hvilken brede Granittrapper fører ned, derpaa kommer ogsaa her en Kanal, som fører lige til Havet ; dog mangle Vandspringene. Men derved er Udsigten ogsaa bleven smukkere end i Peterhof, thi det ligeoverfor liggende Kronstadt med sine Kupler, de omgivende Befæstninger og Masteskovene danne her en meget malerisk Baggrund. Vandspejlet, der her er s. 28 ganske glat, minder mig bestandig om Lagunerne, og hvis man vil tage en meget høj og tyk Fabriksskorsten for Markuskirkens Taarn, saa kan man bilde sig ind at se det stolte Venetia. Slottet er forøvrigt indrettet til Beboelse og meget comfortabelt. Med lave Værelser og smalle Vinduer nøjedes man paa hin Tid overalt, og det stemmer ogsaa bedst med Klimaet. En Luxus, der pryder meget, ere de store Spejlruder; man tror at staa midt i Landskabet.