Tirsdag den 19de August.
Vi sejlede idag til Kronstadt, og Storfyrst Constantin var selv vor Fører, hvilket var særdeles interessant og lærerigt, thi for det Første forstaar han sig paa Tingene, og dernæst var han aldeles aabenhjertig. Man gjør overhovedet ikke nogen Hemmelighed af denne Fæstning. Admiral Napier har tilbragt hele otte Dage der, og man viste ham Alt. Dette gjør man meget vel i, thi disse imponerende taarnagtige Værker lade sig ogsaa udvendig fra meget let rekognoscere, og desuden vinde de ved nærmere Bekjendtskab. Man har talt Meget om faldefærdige Mure, om Kasematter, som faldt sammen ved Skydningen med Fæstningens eget Skyts. Hvorvidt det kan have været Tilfældet i Sewastopol, véd jeg ikke. Her fandt jeg Frontmurene af det endnu under Bygning værende Kronslot ti Fod tykke, opførte af ren Granit fra Onega Søen, der har mindre Glimmer og er endnu s. 30haardere end den finske Granit. Hvælvingerne vare meget smukt opførte af Mursten. Farvandet i den finske Bugt bliver, jo nærmere man kommer til St. Petersborg, smallere og smallere. Ved Øen Kronstadt danner det kun en Kanal af omtrent 1000 Fods Bredde. Paa begge Sider taarne mægtige Fæstningsværker sig i Vejret, tilhøjre Risbank og Kronslot, tilvenstre Alexander, Peter den Store, Mentschikoff og flere andre mindre. De have Kasematter i tre Etager og derover Platform. Hvert af dem er armeret med en halvtreds til tredsindstyve Stykker Skyts af sværeste Kaliber alene paa den Side, der vender mod Løbet. Der ligge de vældige Paixhans’er *), som udskyde Hulprojektiler af over en Fods Gjennemsnit med største Præcision. Disse Projektiler frembringe Huller, der slet ikke kunne stoppes, og explodere de i et Skibs Side, foraarsage de en uhyre Ødelæggelse **.)
At sejle herigjennem til St. Petersborg er rent umuligt. Hvorledes skulde man ogsaa komme tilbage? Og desuden bliver der endnu s. 31lagt to Linieskibe tvers for Løbet og indskudt flydende Batterier.
Hvor imponerende disse Kjæmpeslotte nu ogsaa se ud, vilde det dog upaatvivlelig have været bedre at placere det samme Antal Skyts paa lavere Batterier. Men dels forefandt man allerede Bygningerne, dels havde man saa faaet meget udstrakte Linier. Allerede nu har man maattet lægge Fundamentet i en sumpet Grund paa nitten Fods Vanddybde, og at give Arbejderne en større Udstrækning i Længden vilde have været uendelig møjsommeligt og kostbart. Saaledes frembyde vistnok de høje, brede Murflader et Maal for Skibsskytset, som aldrig kan fejles, og det er et Spørgsmaal, om de ikke kunne lægges i Bresche paa meget store Afstande. Storfyrst Constantin har ladet fyre mod Risbank med svært Skyts paa nært Hold (150 Favne). Dybest trængte den lange Sexogtredivepundiger ind, men dog kun otte Tommer. Projektilet splintredes. Man maatte derfor skyde længe for blot at ødelægge en Del af Værkerne. Heller ikke har man undladt at drage sig Erfaringen fra Sveaborg til Nytte. Jeg fandt et stort Antal nye Tredsindstyvepundiger af en saadan Metalstyrke, at de taale en Ladning fra elleve til tyve Pund Krudt, og med denne Ladning opnaa s. 32de en Skudvidde af fire Werster eller henved tre tyske Kvartmil.
Allerede tidligere havde man gjort det umuligt for Fartøjer af ringe Dybde at omgaa Fæstningen ved at nedsænke en Række Stenkister indtil en Dybde af tre Fod under Havfladen ligefra Kronstadt til den finske Bugt. Men da denne Linie ligger for langt tilbage, og det var muligt at bombardere Staden fra fladbundede Fartøjer, har man ikke skyet det Arbejde at anlægge en ny Linie længere fremme og føre den videre ogsaa sydlig til Oranienbaum paa den Ingermanlandske Kyst. Denne over 3 Mil lange Spærring er i en Wersts Bredde saa fuld af nedrammede Pæle, at intet Skib, ikke engang det mindste, vil kunne komme igjennem. En Landgang paa Vestspidsen af Øen selv kunde kun iværksættes under de store Forters Ild. En saadan Landgang vilde da støde paa to Linier Feltværker og tilsidst paa Fæstningen Kronstadts stærke kasematterede Front.
Da det med uhyre Ofre lykkedes de to største Sømagters forenede Flaader at ødelægge Sewastopol, saa var det ganske vist et Tab for Rusland, dog mere i moralsk end i materiel Henseende. Men skulde en Flaade passere s. 33Kronstadt og bombardere St. Petersborg, saa var det et Dødsstød. Umaadelige Rigdomme, næsten al Handel vilde gaa til Grunde, og det var tænkeligt, at Regjeringens Sæde endnu engang vilde blive trængt tilbage til Moskou. Ingen Pris kan derfor være høj nok for at forhindre dette.