Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Helmut von Moltke (1856-08-23)

Lørdag den 23de August.

Regnvejr. I Formiddags skrev jeg, og derpaa var jeg i Gostinoy Dwor, et stort toetages Karavanserai med overhvælvede Gange og isolerede hvælvede Rum, hvori Kiøbmændene opbevare og falbyde deres Varer. Ingen Ild maa tændes her, kun en af Lamperne under Helgenbilledet i hver Celle. Paa disse passe saa Helgenerne selv, at der ikke skal ske nogen Ulykke.

Jeg kjøbte noget guldbroderet Læder og nogen The, som gaar tillands over Kjächta gjennem Siberien til Rusland. Denne saakaldte Karavanethe bevarer den fine Smag, som gaar tabt paa enhver længere Sørejse. Priserne ere fra to, tre og fire Sølvrubler til tredive og halvtreds for Pundet. Hvorledes en The kan være femogtyve Gange saa dyr som en allerede meget god Sort, véd jeg ikke. Ved Hoffet s. 56 bliver den kun betalt med indtil fem Rubler,, og blandes med grøn The til fire.

Derpaa besaa’ jeg det nye Michaelowski’ske Palais, som i Henseende til det Ydre vel er den smukkeste og smagfuldeste Bygning i St. Petersborg. Nu tilhører det Storfyrstinde Catharine. * ) I det Indre blev der lagt nye Parketgulve, og man kunde derfor Intet se.

Jeg kjørte nu til det gamle Michaelowski’ske Samok, som Kejser Paul lod bygge som Fæstning, da han begyndte at frygte for sine Undersaatter. Han beboede det kun tre Maaneder. Nu har Ingenieurakademiet sine Lokaler der, og man viste mig de meget smukke Fæstnings- modeller, af hvilke især Sewastopol, Kronstadt, Sveaborg og Bomarsund ere blevne interessante. Modellen af Sewastopol viser Planen, saaledes som man havde tænkt at befæste dette Sted. Man forsikrede mig, at da Englænderne og Franskmændene efter Slaget ved Alma rykkede frem med fyrretyvetusind Mand, var Skipperforstaden uden nogensomhelst Befæstning. Da Garnisonen dengang kun talte sextusind Mand, er der ingen Tvivl om, at hvis de Allierede havde s. 57 havt Kundskab om denne Tilstand, vilde de let have kunnet sætte sig i Besiddelse deraf. Heller ikke det store Værk paa Nordsiden var stormfrit.

Paa Vejen forbi besøgte jeg den Kasanske Guds Moders Kirke, bekjendt paa Grund af sin uhyre Rigdom paa gediegent Sølv. Russerne have her faaet deres Lyst til Søjler rigtig styret. Ikke blot har man efterlignet St. Peterskirkens store Kolonnade, men ogsaa i det Indre har man opstillet fyrretyve Granitsøjler, hver bestaaende kun af ét Stykke. Da der slet ikke var nogen Plads hertil, og skjønt Søjlerne Intet have at bære undtagen deres egne Kapitæler, saa har man stillet dem i dobbelt Række, ret en embarras de richesse.

Om Aftenen besaa’ vi det kejserlige Bibliothek.

Det har idag været et Vejr, som vi have det i November, man bliver ganske melankolsk derved.