Moltke, Helmut von BREV FRA: Moltke, Helmut von (1856-08-24)

Søndag den 24de August.

Vor Udflugt idag gik til Bjergakademiet, hvor man viste os de i prægtige Sale opstillede Bjergværksmodeller og en Samling meget smukke Mineralier, Ædelstene og Perler, blandt Andet den største Guldklump, som hidtil er fundet, og som er 150,000 Rubler værd, og ligeledes et Stykke Aquamarin, næsten en Fod langt og tre Tommer tykt, af endnu højere Værdi.

Derfra kjørte jeg til det første Hus, Peter den Store byggede, da han grundlagde St. Petersborg, og som han i lang Tid beboede. Det er et ganske lille Bjælkehus, rødmalet og dækket med Tagspaan. Vinduerne ere indfattede i Bly. En Lænestol og forskjellige Redskaber remvises her, navnlig den første Baad, hvormed Kejseren besejlede Ladogasøen, og som har faaet Navn af den russiske Flaades Bedstefader. s. 59Det Hele er overbygget med et andet Hus for at beskjærme det mod Tidens Tand.

Derpaa kjørte vi til den skjønne Smoloi Kirke, der er lysere og rummeligere end alle de andre. Helgenbillederne ere smykkede med Ædelstene af stor Værdi. Flere paladsagtige Bygninger ere bestemte til Optagelse af adelige Frøkener, men da den yngste er og skal være fyrretyve Aar, dvælede vi ikke altfor længe her, men besøgte endnu Sommerhaven, hvor de giftefærdige Russerinder vise sig den første Majdag for Ægteskabskandidaterne og ofte føres hjem som Brude. Det Smukkeste ved denne Have er det pragtfulde Jerngitter, som skiller Haven fra Kajen, samt en Statue af den berømte Fabeldigter Krylow. Paa Fodstykket ser man alle Dyrene fremstillede i Bronce paa den lunefuldeste Maade.

For ikke rent at glemme at gaa, gjorde vi endnu en Spadseretur gjennem Morskoi og Nevaprospektet til Peter den Stores Rytterstatue. Til at spadsere var Vejret meget smukt, neppe mer end ni Graders Varme, jeg har derfor gjort fuldstændigt Vintertoilette.

Imorgen kjøre vi hundrede Mile mod Syd, men komme dog ikke længere end til Memel, s. 60det nordligste Punkt af vort Fædreland. Alligevel haaber jeg dog paa et noget bedre Klima.

Vi kjørte i Formiddags til det berømte Alexander-Newsky Kloster, som med sine mange tilhørende Huse og Kapeller, omgivet af Grave og Mure, ligner en gammel Borg. Klostret er et saakaldt Lawra, hvoraf der i Rusland kun findes tre, Treenighedsklostret i Moskou og Huleklostret i Kiew. Det i Petersborg er efter Rangen kun det tredie, men det er Metropolittens Sæde.

En Archimandrit førte os selv om. Man viste os den Kiste, hvori Storfyrst Alexander, der ved Neva vandt en Sejr over Svenskerne og Sværdridderne, hviler. Kisten er forfærdiget af femtusinde Pund Sølv. Prins Hohenzollern og General Schreckenstein, der ere Katholikker, kyssede Relikvierne.

Derpaa førte man os ind i et Kapel, hvor utrolige Skatte findes sammenhobede : Bispestave oversaaede med Ædelstene, Gevandter og Stola’er bedækkede med Perler, kortsagt Millioner i Smykker.

Endelig besøgte vi Kirkegaarden med dens tæt op til hinanden liggende Ligsten og Familierne Tolstoj, Samoilof, Demidoff, Bariatinsky, kort sagt de rigeste Familiers Grave, s. 61thi den sidste Hvile koster her tretusind Rubler. I et Hjørne laa en simpel Sten med Indskriften: »her ligger Suwaroff«, sat af Fyrst Italijsky selv. Der behøvedes ikke at tilføjes Noget.

Fra »den hellige Alexander« kjørte vi en lang Vej omkring Byen forbi Liniekosakkernes udstrakte Kaserne og til Byens eneste Nonnekloster, hvis Navn jeg ikke kjender. Med Novicerne er der her 125 Jomfruer, som ere meget strenge Klosterregler undergivne og aldrig komme ud af Klostret.

Igumena’en eller Abbedissen modtog os selv meget artig. Gudstjenesten afholdes af Mænd, men Nonnerne synge som Indledning dertil. Der viste nu de helt sortklædte stakkels Skabninger sig; de fleste vare hæslige med tartariske Ansigtstræk, men med tildels smukke Øjne. Novicerne bære en spids, Nonnerne en cylindrisk Hue, sorte Slør og lange sorte Klæder. En af dem dirigerede Koret med en lille sort Taktstok. Det er ikke til at beskrive, hvad for dejlige Kirkesange man her hører. Der var meget smukke Stemmer deriblandt, saa. dybe Altstemmer, at man skulde tro, det var Mænd, man hørte. Jeg har aldrig hørt noget Smukkere end disse gamle Kirkesange.

s. 62Nonnerne faa tyve Papirsrubler om Aaret, altsaa mindre end nogen Tjenestepige hos os. Resten maa de fortjene ved deres Hænders Arbejde. De brodere og male, og i Kirken hænger der ret smukke Helgenbilleder fra deres Haand.

Efter Frokosten gjorde jeg med General Schreckenstein Besøg hos Grev Liewen og Fyrst Gortschakoff og kjørte derpaa endnu engang til Isaakskirken. Jo oftere man ser den, des prægtigere viser den sig at være. Den kolossale Størrelse af Broncereliefferne i Gavlvinduerne blev mig ret tydelig. En Mand, som havde Noget at reparere der, havde kastet Kristusbarnet et Tov om Halsen, ved hvilket han trak sit svævende Sæde i Vejret. Han var kun halv saa stor som dette Barn ved Moderens Bryst. Vidunderlig skjønne ere de store Helgenbilleder ved Ikonostasen, og tilmed ere de alle af Mosaik. Tilvenstre findes en Madonna med Kristusbarnet. Noget Skjønnere kan man ikke se. Det blonde Barn i sin hvide, lille Skjorte, strækker sine Arme ud mod Beskuerne, og i hans mørke Øje lyser hans store Sendelses Alvor. Ved Siden deraf staar i fuld Rustning Alexander Newsky, derpaa den hellige Katharina, tilhøjre staar en Kristus med Verdenskuglen, s. 63den hellige Isaak Dalmaticus med Bygningsplanen i sin Haand og endnu en Helgen. Tegningerne ere sande Mesterværker. Mellem hvert Billede staar en omtrent fyrretyve Fod høj Malachitsøjle, ialt er der af disse otte i Tallet. Indgangen til Kejserporten dannes af de to uvurderlige Søjler af lapis lazuli med gyldne Kapitæler. Meget skjønne ere de to Sidekapeller i Hvidt og Grønt af Marmor og Malachit. Trappetrinene ere af rosso antico. Det tavlede Gulv fremviser Giallo, Porfyr og et genuesisk grønt Marmor, der meget ligner verde antico.

Efter Bordet, Klokken syv, kjørte vi endnu en lang Tur. Der holder nemlig fra Morgen til Aften sex à otte forspændte Vogne for Døren. Gaaet bliver her slet ikke, Afstandene ere ogsaa for store.

Vi kjørte til Øerne nord for Byen: Petrofsky, Christofski, Jelagin og Kamenoi Ostrow. Ved den allerede nedgaaende Sol viste Landskabet sig her ualmindelig smukt. Strømmens brede Arme ere ved Bredden indfattede med nydelige Træhuse og Haver. Mørke Graner og Hængebirke ere de mest fremtrædende Træer, men paa Jelagin findes ogsaa ret smukke Ege. Vi besøgte de kejserlige Slotte og et prægtigt Landsted, som s. 64tilhører Fyrst Bjelosersk, og vendte først tilbage, da det blev mørkt. Dagene ere her endnu betydelig længere end hos os.

Meget smuk er Udsigten fra mine Vinduer ogsaa om Natten, naar Kajerne ere oplyste med Gas, og naar de to Broer, jeg kan overse, oplyses med utallige Lygter. Men Klokken gaar nu til tolv, og jeg maa slutte. Imorgen kommer Prinsen til Byen.