Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Ludvig Manthey FRA: Hans Christian Ørsted (1800-07-12)

Kjøbenhavnden 12te Juli 1800.
Til Professor Manthey. *)

Det glædede mig meget af Deres Brev .f 29de Juni at see, at den Sygdom, hvoraf De var angreben, ikke var saa farlig, at der kunde være noget Værre at befrygte af den end den Ubehagelighed, som den umiddelbart selv medfører, og det Ophold i Reisen, som derved foraarsages. Jeg er Dem meget forbunden, fordi De har givet mig saa fuldstændig Efterretning om den Kuurmethode, Deres Læge har brugt, baade fordi det interesserer at see de medicinske Moder fra andre Lande, og fordi jeg især havde Lyst til at vide, hvorledes De blev behandlet under Deres Sygdom. Herholdt lader Dem hilse og takke for Afhandlingen og for Efterretningen om den nye Brug af Moskus, hvilken var ham ganske ubekjendt og satte ham i ligesaa megen Forundring, som den havde sat mig. Man troer s. 2 nu, at Herholdt kommer ind i det medicinske Fakultet, og uden Tvivl maa han ogsaa selv vente det, da han atter med megen Iver arbeider paa en Doktor-Disputats. I det medicinske Fakultet er der nu atter bleven en Plads ledig, nemlig Aasheims. Han døde iovergaars Aftes af Forraadnelsesfeber. Jeg søger om hans Professur i Physiken, hvilken jeg troer maatte vorde skilt fra den medicinske, da Physiken vel kan udfordre en Mands hele Anstrængelse. Jeg driver det imidlertid neppe igjennem, da man formoder, at Bugge vil tage imod den og overlade den astronomiske Professur til en Anden, maaskee til Warberg. Andre sige, at man vil kalde Pfaff fra Kiel herind, og Andre sige blot: der vil foregaae store Forandringer ved Universitetet. Naturligviis er alt det, som endnu kan siges herom, kun blotte Rygter. Jeg vover derfor at gaae ud til Hertugen, for at see, hvor unaadig han vil modtage mig. Saxtorph paa Blaagaard søger ligeledes derom; maaskee kommer det til Prøveforelæsninger. Skulde jeg være saa lykkelig at opnaae mit Ønske, skal jeg dog anvende alle mine Kræfter paa, at Deres Forretninger ikke skulle tabe noget derved. Mit Haab om, at denne Bestræbelse kunde lykkes, grunder sig derpaa, at jeg ikke behøvede at læse førend til Vinter, og at jeg da ikke var forpligtet til nogen anden Forelæsning end den for de unge Studerende, som tage Examen; for disse kunde jeg dog ikke foredrage Andet end almeenbekjendte Ting af Physiken, hvortil jeg ikke behøvede nogen betydelig Forberedelse, som jeg kan see deraf, at jeg kun behøver at præparere mig til en Forelæsning over Naturphilosophien i et Par Timer, naar der ikke er nogen Materie, der endnu er saa uafgjort, at jeg atter maa underkaste den nye Undersøgelser. Dersom De vidste Noget til at befordre mit Øuske, kom det maaskee endnu ikke for silde, naar De besvarer dette Brev. Med Münter har jeg talt, med s. 3 Hauch taler jeg i Morgen. Wad er mere paa min Side end paa nogen Andens; tager jeg ikke feil, saa indseer han, at jeg vil være istand til at gjøre mere Fremskridt i Videnskaben end de Andre, som have Udsigt til dette Embede, fordi den vil blive min Hovedsag, og ikke Bisag som hos de Andre (Saxtorph vilde vedblive at være Lærer ved Blaagaards Seminarium).

Høiagtelse og Venskab.
H. C. Ørsted.