Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Ludvig Manthey FRA: Hans Christian Ørsted (1800-08-12)

Til Samme.
Kjøbenhavnden 12te August.

Saa overbeviist jeg end var om Deres Veuskab og Deeltagelse i mit Vel, glædede dog Deres Forsikkring i sidste Brev mig meget, især for den Forsikkring om Deres vedvarende Tillid, det gav mig, og som jeg kun vilde ønske at kunne fortjene i ligesaa høi Grad, som De har skjænket mig den. — Jeg har, som De formodede, talt med Prof. Münter i Anledning af det physiske Professorat; men jeg veed ikke, om der vil være meget at haabe af ham. Han troer, at vort Universitet vilde erhverve sig den Glands, det saa meget savner, ved at erholde berømte Lærere udenlands fra. Heri maa jeg tilstaae, at jeg er meget uenig med ham; thi deels er det ikke at haabe, at en berømt Mand, der rimeligviis vil være aldeles ubekjendt med Landets Sprog og Universitetets Indretninger, i de første Aaringer vil være i Stand tit at udrette noget for Universitetet, og desuden kan dette Institut jo ikke have nogen Ære af, at det ikke har kunnet opdrage en duelig Lærer i sit eget Skjød. Abildgaard er i Norge for nærværende Tid, hvorfor jeg ikke kan have den virksomme Understøttelse af ham, som hvis han var hjemme. Jeg har talt med Moldenhawer og fandt ham saa aldeles paa mit Parti, som jeg ikke havde haabet. Han gav mig det Raad at indgive to Ansøgninger, een om den physiske Professur, især om dens chemiske Deel, den anden om en pharmaceutisk, som han formodede skulde vorde oprettet. Blandt flere Motiver for dette Raad anførte han ogsaa, at Bugge havde tilbudet sig ad interim at læse over den mathematiske Deel af Physiken, og at man vel havde sagt, at det skulde tilbydes Abildgaard at læse over den chemiske, men at det deels endnu var uvist, om det blev ham tilbudet, deels om han vilde tage imod det, da den Tvang og den Uleilighed, det vilde s. 5 paalægge ham, rimeligviis oversteg denne Forretnings lidet betydelige Indtægter. — Rygtet siger, at Moldenhawer skal være Prokantsler. — Jeg har skrevet et Brev til Abildgaard, hvori jeg fortalte ham det, jeg vidste, som et Rygte, sagde ham, at jeg blot lod min Ansøgning blive endnu, fordi det var mig uvist, hvorvidt det var sandt, at dette Tilbud skulde gjøres ham, saavelsom om han vilde tage imod det, og bad om hans Anbefaling, forsaavidt mine Ønsker ikke kom i Kollision med de antagelige Tilbud, man vilde gjøre ham.

Med Hoiagtelse og Benflab
H. C. Ørsted.