Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Ludvig Manthey FRA: Hans Christian Ørsted (1801-02-23)

Til Samme.
Kjøbenhavn, den 23de Februar 1801.

Uagtet De i saa lang Tid har været i Naturvidenskabernes Sæde og der havt Leilighed til at see mange af de galvaniskelektriske Forsøg, som anstilles med det Voltaiske Apparat, saa haaber jeg dog, at en Efterretning om nogle her anstillede vil have Interesse for dem, i det mindste for deres Skyld, som have anstillet dem.

Hauch har søgt at frembringe en meget stærk Virkning ved at samle de fleste Apparater, som fandtes her, under eet. Jeg var tilstede ved denne Leilighed og fandt især følgende Phænomener mærkværdige. Ved Batteriet, som bestod af 600 Plader af Zink og Sølv, erholdtes meget kjendelige Gnister, saa at man dermed kunde antænde Phosphor. Ingen Konduktor afledte denne galvaniske Elektricitet uden ved Berørelse. Om man endog kun bragte den 1/10 Linie bort, ophørte den at lede. Det var vel ei at nægte, at dette Agents ogsaa virkede paa Elektrometret, men ingenlunde i Forhold til Styrken af det Stød, man erholdt. Hauch viste, at en liden Elektriceermaskine ved mindre end 1/10 Omdrejning virkede uligt stærkere derpaa. Man erholdt Stødet med usædvanlig Styrke, naar man bragte hver Haand i en Skaal Vand, hvori Konduktorerne vare nedsænkede.

Jeg har gjort mine Forsøg med Plader af Zink og Blyant af Digler, 60 saadanne gave Stød, ja endog Gnister. — Uagtet der var den største Sandsynlighed for, at de to Arter af galvanisk Elektricitet fra Zink-og Blyants-Enden nemlig ikke alene vare forskjellige, men endog modsatte, saaledes at de forenede ophævede hinanden, saa holdt jeg det dog for bedst s. 12 at have et positivt Beviis herfor. Dette har jeg fundet, nemlig at naar jeg leder disse Elektriciteter ved Metaltraade til Vandet, for deraf at udvikle Luft, saa ophører denne Virkning aldeles, naar jeg bringer begge Traadene i Berørelse, og begynder paany, naar Berørelsen ophæves. I fortyndet Luft under Luftpompen bevirker det Voltaiske Apparat Luftens Udvikling as Vand, idetmindste ligesaa fuldkomment som i den almindelige Atmosphære. Jeg har faaet hver af Luftarterne for sig ved at hvælve to Glasklokker over Vand, hver med sin Konduktor, dog enten i samme Skaal eller i to, der stode i ledende Forbindelse med hinanden. Jeg har endnu ei faaet Leilighed til at undersøge disse Gasarter; men det er allerede derved godtgjort, at den ene er Suurstofgas, og at naar man bruger en Konduktor af et meget oxidabelt Metal til at lede den galv. El. fra Zinkenden i Vandet, denne da oxideres, uden at man erholder nogen Gas. Jeg har bemærket, at Konduktorerne bevirke Gasudviklingen af Vandet desbedre, jo tyndere de ere. — De veed, hvorledes man erholder Salpeternaphta, naar man holder Salpetersyre, Vand og Alkohol over hinanden. Er dette ikke en galvanisk Virkning? her er jo et oxidabelt Legeme, et ikke oxidabelt og Vand tilstede. Paa samme Maade kunde man forklare, hvorfor der udvikles Vandstofgas ved fortyndet Svovelsyre, Vand og Jern, Zink. Vor almindelige chemiske Theori forklarer dog ingenlunde, hvorfor Svovelsyren her er nødvendig. Det samme omtrent kan anvendes paa de Phænomener, som frembyde sig ved Betragtningen af de svovlede og phosphoriske Ludsaltes Forhold til Vandet. De seer let, at denne Forklaringsmaade bliver lige god, enten man vil antage, at Vandet er sammensat eller ei. Jeg agter at gjøre Forsøg paa at erholde galvanisk-elektriske Phænomener ved blotte flydende Legemers Anvendelse. Jeg anstiller mine s. 13 Forsøg hver Søndag Eftermiddag, da mine andre Forretninger ei tillade mig at anvende megen mere Tid derpaa. Lieutenant Steffens, som De vel kjender, gjør mig herved Selskab.

Jeg faaer nu i Aften ikke Tid til at ordne Bøgerne, jeg maa altsaa bede om Undskyldning til næste Postdag, da Opgjørelsen vist skal følge.

Høiagtelse og Venskab
H. C. Ørsted.