Danmarks Breve

BREV TIL: Anders Sandøe Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1802-02-07)

Til A. S. Ørsted.
Berlin, den 7de Februar 1802.

Jeg nyder nu en Lykke, som Du maaskee er nær ved at misunde mig, jeg hører Fichte selv foredrage sin Videnskabslære.

s. 44 Da jeg endnu ikke har hørt ham mere end 5 Gange, kan jeg ikke tale om meget mere end hans Foredrag, og dette er ganske fortræffeligt. Det er en sand Fornøielse at høre, hvorledes han udvikler Alt med den høieste Grad af Klarhed og Bestemthed, hvorledes han forener Ild og Liv dermed, hvorledes han veed at opvække og vedligeholde Opmærksomhed og Interesse ved de abstrakteste Gjenstande, kort han er en virkelig Mester i Kunsten at meddele Andre sine Tanker. Der gives neppe en nogenlunde fornuftig Indvending, som han ikke gaaer i Møde, neppe en Tanke, som han kunde forudsee hos sine Tilhørere, uden at han veed at træffe den. Ofte har jeg havt Tvivl, Indvendinger o. s. v. ved hans Foredrag, som han i det samme Øieblik løste, som de opkom hos mig. Efter Forelæsningen holder han Konversatorium, som dog ikke hidindtil har havt meget at betyde. De Tvivl og Spørgsmaal, man har forelagt ham der, har han besvaret med den største Bestemthed og Klarhed. Blandt Tilhørerne er ogsaa A. W Schlegel, . som holder æsthetiske Forelæsninger her i Vinter.

Naar jeg har hørt endnu nogle Forelæsninger af ham, skal jeg meddele dig det Mærkværdigste; jeg har allerede faaet en Deel Lys af dem, jeg har hørt.

Jeg har seet Nicolai i adskillige Selskaber; men jeg har ikke talt med ham. Han veed ogsaa ret godt min Existents; thi han har talt til Gjerlev, som nyligen har været her, om at han havde en Landsmand her. Jeg haaber, at det, i Følge hans velbekjendte Forfængelighed vil ærgre ham, at en Fremmed, som kommer i Selskaber med ham, tager saa liden Notits af ham. Af dette seer Du let, at jeg ikke kan sige Dig noget Nyt om ham, uden om hans Udvortes. Dette er afskyeligt. Hvad Staturen angaaer, ligner han Odin Wolff, paa Pukkelen nær, temmelig fuldkomment. Ogsaa har Ansigtet noget tilfælles s. 45 fælles med Hans, undtagen at det forekommer mig endnu mere modbydeligt.

Jeg har nyligen Seet en Særdeles vel udarbeidet Büste af Kant. Han seer der ikke saa Risbrighsk ud som paa Portrætet paa Børsen. Galls Organer for Skarpsind har han i en meget udmærket Grad.

A. W. Schlegel har for kort siden bearbeidet et af Euripides's Stykker for det Weimarske Theater. Bøttiger skrev herover en Kritik, hvori han søgte at nedsætte Schlegels Arbeide. Gøthe hørte derom, førend det blev trykt, og skrev derover strax til Udgiveren af den Journal, som skulde optage det, at dersom han optog noget af den Smører og Styverfænger, som skulde sigte til at nedsætte et as det tydske Genies største Produkter, vilde han strax nedlægge Theaterdirektionen. Han Skrev ligeledes til Wieland og bad ham ei at optage det i sin Merkur. Da Boghandleren viste Bøttiger Gøthes Brev, korsede han sig og tillod med Fornøielse, at hans Smøreri blev undertrykt.

Tak for de tilsendte L. E. og for Siofna. Det er vel intet Spørgsmaal, at vor Bens Bidrag dertil jo ere de bedste; men bette er da just ikke meget sagt til deres Roes. Horrebovs, Lundbyes og Sagens Flauhed og Plathed gaae dog over al Beskrivelse. Hvo der i de 6 Stykker, som findes her af disse Herrer, kan Finde en ny Tanke eller blot en Vending, der ikke er aldeles forslidt, maa have en lykkeligere Findegave end jeg. Kruses og Staffeldts Digte have dog det Fortrin, at de indeholde Tanker, som vel ikke ere aldeles nye, men dog mindre forslidte; men en stor Ulykke for dem er, at alle deres Arbeider næsten bestaae i Bestræbelse efter at udtrykke Tanker, som de have fundet smukke. Rahbek maae vi, under saa mis s. 46 lige Omstændigheder, lade vederfares al Ære, da det dog er sig selv, sin evige Tilskuer han repeterer. Sander har dog leveret to smukke Linier til sin Genius og har derved betalt sin Ret til at lade trykke det til Elskov. Om de Øvrige vil Du let tilstade mig, at Frankenaus dog er det bedste deri, og at Ingen af dem ere udmærkede. Overhovedet ere vi sikkert enige i vor Dom over denne Samling; men jeg kan dog ikke undlade at tale med Dig derom, da det morer mig eller rettere er mig nødvendigt, at udgyde min Harm over disse Syndere. Med alt saadant Tøi er en Udgiver saare generet, naar han ikke som Rahbek har en Tilskuer eller Minerva at pakke det ind i; thi reent at afvise saa mange honnette Folks Vers lader sig dog ikke gjøre, uden at forskaffe sig for mange Fjender. Øhlenschlæger har da heller ikke udstyret Siofna med sine kosteligste Skatte. Iblandt andet synes mig Samtalen mellem Wilhelm og Blomsterne, med al sin Originalitet, at være en poetisk Overgivenhed. Heller ikke veed jeg, om Wielands lange Fortælling var den Umage værd, som en saa god Oversættelse maa have kostet.

Jeg troer, at det vil fornøie Dig at høre, at jeg her i Berlin har fundet en videnskabelig Ben. Det er en Dr. Weit fra Leipzig, hvis Broder har skrevet noget i Philosophien. Med en dannet og fri Aand forbinder han den varmeste Iver for Naturforskning og har mange lykkelige Ideer, som det kun er Skade, at han ikke prøver ved Experimenter Vi ere næsten hver Aften sammen og meddele hinanden vore Ideer.

Jeg arbeider for nærværende Tid paa en Exposition af Winterls prolusiones ad chemiam seculi decimi noni, en Bog rig paa Aand; men naar jeg undtager Ritter, som s. 47 jeg gjorde opmærksom paa ben, kjender jeg ingen Chemist eller Physiker, hverken i Berlin eller andetsteds, som blot vidste noget Ordentligt om dens Indhold. Rose og Ermann have udtrykkeligen bedet mig om at udarbeide en saadan Exposition for det philomatiske Selskab. Jøvrigt har jeg lagt Planen til adskillige andre Arbeider, især til nogle Forsøg, der Skulde opdage os en ny Kraft, som stod i samme Forhold til de ideoelektriske Legemer, som Galvanismus til Elektricitetslederne. Herom skal jeg meddele Dig mere med det første.

Albrechts Navn behøves et at sættes paa Brevene mere, da jeg har en bestemt Adresse. Desuden skulle ingen flere Breve adresseres til ham, naar jeg igjen kommer paa Reisen, da han er en Konfusionarius. Jeg mangler mange af de Breve, som ere sendte mig under hans Adresse.

Hils Øhlenschlæger, Bornemann o. s. v.

Din Christian.