Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Ludvig Manthey FRA: Hans Christian Ørsted (1802-02-08)

Til Professor Manthey.
Berlinden 8de Februar 1802.

De Fordele, som Berlin allerede i Begyndelsen af mit Ophold her skjænkedes mig, have dagligen erholdt ny Tilvæxt. Jeg har nu, tildeels ved Hjælp af Deres Anbefalinger, opnaaet næsten alle de Forbindelser, som knude forskaffe mig nogen videnskabelig Nytte. I Porcellainfabriken har jeg været adskillige Gange og har ved Hjælp af Richter og Roesch, som begge vise mig alt muligt Venskab, seet næsten Alt, hvad jeg kunde ønske, og har Tilladelse at komme der oftere. I Hermbstädts velindrettede Laboratorium har jeg Leilighed til at anstille ethvert Forsøg, jeg ønsker. Da han som Fabrikdirekteur maa anstille mange techniske Forsøg, seer jeg tillige ofte hos s. 51 ham, hvad ellers mere eller mindre holdes hemmeligt. Af Forsøg i Farvekunsten har jeg seet mest, da han for mærværenbe Tid holder en Forelæsning for Farvere og udarbeider en Lærebog i Farvekunsten. Med hidindtil uundersøgte Beitser har han anstillet talrige Forsøg, af hvilke han har betroet mig nogle at udføre. Ligeledes har han betroet mig en Undersøgelse over adskillige Alunprøver, hvorved jeg fik et Resultat, som var vigtigt nok for Praxis, nemlig, at en af de Prøver, som solgtes for en Mellemsort, var langt bedre end et Par andre, som skulde betales dyrere. H. vil ogsaa med det første anstille Forsøg over en ny Sammensætning af Porcellainglasur, hvori han har lovet mig, at jeg skulde komme til at tage Deel.

Jeg anstiller nu ogsaa med Iver Forsøg over Winterls Chemi, som, hvis den befindes rigtig, vil have høist vigtig Indflydelse, ligesaavel paa den techniske som theoretiske Chemi. Man har her i Berlin ganske almindelig miskjendt ham og troet, at Alt lod sig forklare deraf, at han havde handlet med urene Materialier. Jeg har taget ham i Forsvar og viist, at den Sammenhæng og Overeensstemmelse, som findes i hans hele Bærk, ikke kunde have sin Oprindelse fra Uorden. De fleste Chemister have ikke gjennemlæst W. s Bog, da den ikke alene er skreven paa Latin, men paa en meget Slet og desuden har mange Feil i Foredraget. Adskillige Naturforskere her have derfor anmodet mig om at udarbeide en Fremstilling deraf, for det philomatiske Selskab, et Arbeide, hvormed jeg allerede snart nu er færdig. Jeg har tillige bragt et Selskab tilveie, som ved Experimenter skal prøve W.s System. Vel har jeg selv allerede begyndt dermed; men da han har beskrevet flere hundrede Forsøg, overskrider det eet Menneskes Kræfter at eftergjøre dem i et kort Tidsrum. Rose paatager sig derfor at anstille Forsøgene over Andronia, Richter vil undersøge, s. 52 hvorvidt det er rigtigt, at man kan sløvgjøre Alkalierne, og jeg paatager mig det samme, hvad Syrerne angaaer. Simon ville vi overtale til at undersøge den desoxiderede Livsluft.

4*

Jeg troer at have opdaget en mærkværdig Lov for Legemernes Elektriciteten ledende Kraft. Jeg finder nemlig, at blandt de smeltbare faste Legemer ere de seige (duktile) gode, de skjøre derimod slette Ledere, hvorimod blandt de flydende de ikkebrændbare ere gode, de brændbare slette Ledere. Det vilde overskride et Brevs Grændser at udtømme denne Materie, altsaa her blot nogle frapante Exempler. Metallerne, de duktileste Legemer, ere tillige de bedste Ledere for Elektriciteten, hvorimod de isolere, saasnart de ved Forkalkning have tabt deres Duktilitet. Glas, et skjørt Legeme, leder ikke, førend det ved en høi Temperatur allerede begynder at smelte, altsaa har tabt sin Skjørhed. Harpix, Box, Svovel etc. høre ogsaa til denne Klasse; men saavidt Undersøgelserne derover ere mig bekjendte, lede disse heller ikke i smeltet Tilstand, hvilket er overeensstemmende med den Lov, at de flydende brændbare Legemer ikke lede. Da de Undersøgelser, vi have over Elektricitetsledere, mangle meget i Fuldstændighed, er det vel muligt, at man kan finde mange tilsyneladende Undtagelser fra disse Love, ja det var muligt, at det kunde befindes, at jeg aldeles havde feilet, men at der er overmaade meget, som taler derfor, er vist. Det var vel ikke umuligt, at der gaves en ligesaadan Modærtning mellem to heterogene skjøre, smeltbare Legemer og et brændbart Fluidum, som der gives mellem to Metaller og Band eller et andet ei brændbart Fluidum, og denne Virkning vilde altsaa være det samme for hiin Klasse af Legemer, som Galvanismus er for denne. Jeg anstiller en af disse Dage Forsøg derover.

Saameget end Omstændighederne begunstige mig, og saa s. 53 megen Lykke jeg end har havt i at vinde de Mænds Benskab, som kunde være mig nyttige ved deres Kundskaber og ved deres Stilling, saa føler jeg dog en Hindring saare haardt, nemlig den Indskrænkning jeg nødes til at paalægge mig selv, ved Mangel af tilstrækkeligt Reisestipendium. Forsaavidt det blot var mig om at gjøre at leve, har det egentlig ingen Banskelighed, da jeg med ordentlig Oekonomi vel er i Stand til at forskaffe mig det, som strengt taget er nødvendigt; men til videnskabelige Udgifter er der saa godt som slet Intet tilovers, og dog seer De let, hvor vigtigt det maa være mig, for at drage den behørige Nytte af min Reise. Hvor behageligt og nyttigt vilde det ikke f. Ex. være mig, naar jeg kunde tage et Privatissiumum hos denne eller hiin Naturforsker, som udmærker sig ved detaillerede Kundskaber i et vist Fag. Af de offentlige Forelæsninger veed De selv. at den, som har gjort nogen Fremgang i Bidenskaberne, Intet lærer, da de ere beregnede for Begyndere, desuden hænder det let, at der paa et Sted ikke holdes Forelæsninger over det, man vilde høre, medens man er der, og desuden varer i ethvert Tilfæde saadanne Forelæsninger for læge for den, som skal anvende en bestemt Tid til at reise. Hvis jeg selv eiede Noget at lægge til, skulde jeg aldrig beklage mig derover; men da jeg ikke alene mangler dette, men hverken har noget vist Udkomme eller engang en sikker Udsigt til at betale, om jeg fik noget Forskud, saa har jeg virkelige Aarsag til at være bekymret. Hvorledes jeg skal forskaffe mig det Meget, der er mig nødvendigt som Chemiker, naar jeg kommer tilbage til mit Fædreland, maa jeg nu ganske lade være henstillet. Jeg beder Dem kun, at lægge det Benskabsbeviis til saa mange andre, at tale min Sag saaledes, at jeg ret snart erholdt det kongelige Tillag, jeg ansøgte om, førend jeg tiltraadte min Reise. Hver Dag er mig kostbar, da min Reisetid er s. 54 bestemt. De udførlige Grunde, for at en Understøttelse er mig nødvendig, har jeg allerede fremstillet i min Anføgning, som jeg veed, De har læst og anbefalet.

Med færdeles Høiagtelse
H. C. Ørsted.