Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Christian Ørsted FRA: Johan Georg Ludvig Manthey (1802-07-17)

Til H. C. Ørsted.
Kjøbenhavnden 17be Juli 1802.

Af det at jeg idag atter har trende Breve fra Dem, tjære Ven! til Besvarelse, seer jeg, at De er meget flittigere end jeg, og at min Skjøde-Synd, at være efterladende heri, s. 75 endnu ei er aflagt. Deres Reiseplan bifalder jeg fuldkommen saavel i Henseende til Stæderne, De vil besøge, som og i Henseende til Tiden, som De endnu agter at anvende paa Reisen, og den oeconomiske Fordeel, som De derved haabcr at opnaae. Meget gjerne havde jeg seet, at det høist interessante Salzburg med de omkringliggende Stæder havde indbefattet deri; ligesaa ønsker jeg, at De fra Stuttgard til Stratburg gjør Reisen igjennem Schwarzwald og seer de derværende lidet bekjendte Bjergværker.

De tilsendte Attester ere, som jeg ønsker dem; jeg haaber de skulle blive et virksomt Redkab i min Haand. Assessor Rafn er meget syg, man frygter endog for en Phtisis; skulde han døe, saa gjør jeg alt muligt for at skaffe Dem denne Plads, hvor man ikkun har lidet Negotium, men megen Otium. Mendels Oversættelse af Deres Natur-Metaphysik skal De et sende til Nogen her; det vilde unægtelig skade Dem; de nyere Philosopher ere faldne saa meget i Coursen her til Lands, at man endog maa vogte sig for at bekjende sig til deres Parti. Vor Ven Steffens bidrager ei lidet til at gjøre Tingen værre; han ophøier sig saameget over alle andre Mennesker, at han fornærmer Mange, og debiterer Ting, som i det mindste synes latterlige; meget Faa kunne begribe, at Andre, der som han taler om Kundskaber a priori, dog søge at samle Erfaringer.

Blandt andet videnskabeligt Nyt længes jeg meget efter Udfaldet af de Forsøg, som De har anstillet for at prøve Winterls Thevri; jeg har læst Bogen, men tilstaaer, at jeg er mindre enig med Dem end med Recensenten i Anal. der chemischen Literatur, maaskee fordi jeg af Mangel paa Kundskab om Ting, som vare mig saa fremmede, dømmer urigtigt.

s. 76 Næste Vinter læser jeg privat; jeg faaer sikkert det bestemte Antal af Tilhørere, da vil jeg og søge at gjentage nogle af hans Forsøg.

De kan forlade Dem paa, at Deres Sag tales ivrig af Deres hengivneste den Ludv. Manthey.