Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Ludvig Manthey FRA: Hans Christian Ørsted (1803-01)

Til Professor Manthey.
Paris, Januar 1803.

For de mig tilsendte Anbefalinger modtage De min varmeste Taksigelse. De har, ved at forskaffe mig Lasteyries Bekjendtskab, viist mig en særdeles Tjeneste, og denne vilde endnu være mig vigtigere, dersom han ikke var i Begreb med at reise til Spanien, hvor han agter at opholde sig tængere end jeg i Paris. Imidlertid gjør han Alt for mig, som den indskrænkede Tid vil tillade, og bekLæger, at han ei kan mere. Vauquelin har været ret artig; men jeg taber hver Dag mere af min forudfattede Agtelse for ham. Jeg har nyligen erfaret af en af mine Bekjendte, et paalideligt Menneske, som arbeider i Vanguelins Laboratorium, hvor meget han for nærværende Tid skynder eller rettere overiler sig med alle sine Arbeider, saa at jeg selv ikke i denne Henseende har de Tanker om ham som før. Denne hans Medhjælper viste mig i Dag Vand, som V. havde affiltreret af Præcipitater, og hvoraf endnu havde udsat sig flere Procent Middelsalte af de i Mineralier indeholdte Jordarter. Han forklarede deraf, hvorfor s. 109 V. altid har nogle Procents Tab i hver Analyse, f. Ex. i den af Gadoliniten 12 Procent. Jeg mærker ogsaa, at han betroet hele Arbeider til denne Medhjælper, som rigtignok fortjener Tillid; men V. kan dog unægtelig ikke med Sandhed udgive det for sine Arbeider, som en Anden gjør med hans Materialier, men næsten ganske uden hans Hjælp. Thenard er for nærværende Tid noget syg, saasnart han kommer sig, vil jeg besøge ham. Det er, haaber jeg, meget lettere at gjøre Bekjendtskab med de yngre end med de gamle Lærde i dette nu saa aristokratiske Paris. Saa meget tør jeg af min Erfaring sige, at det er langt lettere at opvække Interesse, blot som Videnskabsdyrker, hos de Lærde i Nordtydskland end her. Imidlertid haaber jeg, at det skal gaae alt lettere og lettere, jo mere jeg faaer erhvervet mig Styrke i Landets Sprog.

Jeg lærer her daglig meget over Kunsten at holde Forelæsninger, af Charles Maaden, hvorpaa de bør holdes, af Vauquelin, hvorledes de ikke bør holdes. En noget nøie Udvikling af milte Tanker derover vil De finde i min Dagbog. Jeg seer selv, hvormeget der har manglet mig i denne Kunst eller rettere, at jeg slet ikke har vidst af den; men naar jeg har faaet gjennemgaaet den Skole, jeg nu har begyndt, haaber jeg at komme klogere tilbage. Vauquelin læser i et eget Laboratorium, som tilhører ham og Fourcroy, det er ganske nyt. Vil De have en Afridsning deraf saa god, som jeg kan gjøre den, behager De blot at melde mig det.

Det Udtog, De tilbyder mig af Deres Notitser, vil være mig høist lærerigt og velkomment. Enhver Tjeneste, jeg kan vise Dem i Paris, skal glæde mig. Jeg forudseer, at jeg kun kan afbetale en nendelig ringe Deel af den Gjæld, hvori jeg staaer til Dem; men det glæder mig dog i det mindste at s. 110 finde Leilighed til at give Tegn paa min Takneinmelighed. Hvad De har skrevet mig om, skal ikke vorde forsømt.

Jeg er kommen lidt tilbage i Brevskrivningen, hvilket, foruden mange andre, ogsaa har den Aarsag, at Formen ikke mere binder mig til Tiden. Da De som Ven tager saa levende Deel i min Tids Anvendelse, skylder jeg Dem den Forsikkring, at Fremtiden skal vorde frugtbarere og mere reglet. De vil da ogsaa faae at see, at jeg ikke har spildt min Tid her.

Deres hengivne
Ørsted.