Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Hans Christian Ørsted (1806-06-13)

Kjøbenhavnden 13de Juni 1806.

Den Resolution, Du har fattet, selv at indsende Dit Stykke, glæder mig. Jeg anseer den aldeles for den rigtigste s. 198 og vilde ikke have faldet paa nogen anden, naar ikke hele Familien havde gjort mig fortumlet i Hovedet med deres Ophævelser. Jeg troer virkelig, at Bakkehuset er lidt misundelig paa mig, for den Fortrolighed Du havde viist mig ved at sende mig Stykket. Er dette ikke Tilfældet, saa er det simpelt Kjærlingevæsen. Nok er det, at man har gjort forunderlige Fordringer paa mig. Iblandt Andet har man taget det ilde op, at jeg ikke kunde tvinge Schimmelmanns til at lade sig Dit Stykke forelæse af Rosing. Jeg burde ikke underholde Dig med deslige Ting; men jeg er nu fortrædelig og dobbelt fortrædelig, fordi man ikke tør sige mig det selv, men sladdrer omkring, for at bringe mig det paa tredie Haand. For omtrent 14 Dage siden begjærede Christiane Stykket, for at Rahbek kunde læse det, da han, som hun sagde, var tilbøielig til at indlevere det. Jeg gav hende Stykket; men det blev aftalt, at vi intet Skridt skulde gjøre, førend vi havde faaet Dit Svar paa mit sidste Brev. Nogle Dage efter erfarede jeg imidlertid i Byen, at det var indleveret. Dit Brev er altsaa paa en vis Maade kommet for silde. Jeg har imidlertid leveret det til Rahbek, som vel vil gjøre Dig Regnskab for, hvad han videre har foretaget sig. Det er mig nok, naar Du af alt det seer, at jeg ikke har gaaet udenfor den Kommission, Du havde givet mig. Jeg er overbeviist om, at alt det, jeg har at klage over, er Misforstaaelse og Svaghed, og jeg beder Dig derfor ikke videre at lægge det paa Hjertet.

I denne Sommer bliver jeg da endeligen vel Professor, dersom jeg skal troe bestemtere Løfter end dem, jeg nogensinde før har havt. Det er endog muligt, at jeg er det inden een Maaned. Forresten bliver det ved det Gamle, kun at min Lærebog gaaer noget raskere frem. Dens chemiske Deel har faaet en ganske ny Inddeling. Først afhandler jeg alle Phænomenerne, s. 199 som om de virkeligen havde deres Grund i Sammensætninger og Adskillelser, derpaa viser jeg, i en anden Deel, at de egentligen beroe paa Kraftfordelinger, og i den sidste Deel søger jeg at opdage de Kræfter, hvorfra alle disse Phænomener hidrøre. Jeg har heri taget Astronomien til Mønster, idet denne først afhandler Himmellegemernes Bevægelser saaledes, som de synes at være, i den sphæriske Deel, derpaa saaledes som de virkeligen ere, i den theoretiske, og endeligen søger jeg Aarsagerne i den physiske, Saasnart Lærebogen er trykt, skal jeg tilsende Dig den, hvis Du vil.

I een Henseende har jeg at begiære Tilgivelse, kjære Ven. Jeg skulde have sendt Dig Din Oversættelse af de Göthiske Smaadigte og Tilskueren med Mynsters Digt til Dig. Nu er det for sildigt, da det maatte gaae med den agende Post og altsaa neppe vilde komme til Weimar, før Du var derfra. Du har Aarsag til at være vred for denne forsømmelse; men jeg lover Dig, at Du ikke oftere skal have at klage over en saadan. Jeg vilde dog have lagt Mynsters Digt i Brevet i Dag; men Schultz vilde ikke lade mig faae den Tilskuer, og selv veed Du, at jeg ikke holder den. Om jeg end skal afskrive det selv, skal Du faae det med næste Post.

Bliv ved at leve vel, og at elske Din
H. C. Ørsted.