Danmarks Breve

BREV TIL: Adam Gottlieb Oehlenschläger FRA: Hans Christian Ørsted (1807-04-10)

Til Oehlenschläger.
Kjøbenhavnden 10de April 1807.

Jeg har nu i adskillige Postdage foresat mig at tilskrive Dig, men har hver Gang faaet Hindringer. Jeg maa da nu s. 209 lade Dig vide, at jeg har besørget Dig to hundrede Rigsdaler anviist, hos Generalconsul Classen.

Du glemmer vel ikke i saa Henseende at skrive til Schimmelmann; man gjør i hans Huus bestandig meget af Dig. Send kun snart Din Reise herhid. Der findes let en Forlægger, naar kun Værket er der. Jeg har talt med Adskillige; men de opsætte bestandigt at sige deres endelige Mening, eftersom de mene, at der er Tid nok til Betænkning. Jøvrigt er der neppe nogen Tvivl om, at Seidelin jo tager det, og uden Tvivl beqvemmer han sig vel til at give 12 Rd. for Arket. Med Trykningen af Dine Digte gaaer det vel langsomt; men det gaaer dog. — Hvad Winkler skriver Dig om Dit Brev til Baggesen, skal Du ikke anslaae altfor høit. Siden Du er reist bort, have Dine Arbeider ikke ganske kunnet finde det chirurgiske Akademies Bifald. Feldtskærerne finde ikke Din Smag fiin nok. I Hakon Iarl har deres anatomiske Skarpsind opdaget adskillige Platheder, f. Ex., at Thora kalder Karker: „forvorpne Træl", og mange andre grove Feil, som jeg har glemt. Du husker selv, at Winkler slet ingen Smag fandt i Din Vaulundur. Det Eneste, jeg har hørt fornuftige Folk dadle i dette Brev, er, at Versene ikke ere saa velklingende, som Du formaaer at gjøre dem. Jeg tilstaaer, at denne Dadel forekommer mig at have nogen Grund, uagtet jeg finder en Malm og nordisk Klang deri, som jeg ikke vilde bytte bort for hundrede Baggeseners bløde og betydningsløse Velklang. Du har i de senere Tider oftest valgt Versearter, som falde de herværende Øren fremmede, og som Ingen, uden nogen Øvelse, kan læse godt. Jeg raader Dig, at Du ikke benytter disse, hvor Du finder et Valg muligt og ikke troer Versearten aldeles bestemt ved Ideen, som udtrykkes.

14

s. 210 Med Baggesen staaer jeg bestandig paa en meget spændt Fod, endskjøndt jeg lever udvortes fredeligt med ham. Det smerter mig ofte i mit Inderste, at en Mand, som er født med saa mange Talenter, saa aldeles mangler al Charakteer og Sammenhæng som han. En uslere Smigrer kjender jeg ikke end ham. Der gives neppe en Dag, hvor han ikke skifter, ei blot Meninger, men Sindelag, adskillige Gange. Denne rene Fluiditet er det, som gjør, at han saa let bøier sig i alle Former, men at han aldrig, gjennem et ordentligt Arbeide, kan vedligeholde en fast og klar Form. — Steffens har været her nogle Dage. Man havde i Sinde at ansætte ham her; men da man gjorde det til Kondition, at han ikke maatte læse, saa opgav han de ellers ikke ufordeelagtige Vilkaar, man tilbød ham. Jeg har levet adskillige herlige Dage med ham, blandt Andet nogle Dage i Spiellerup, hos Præsten Mynster. Baggesen har havt fat paa ham og sagt ham, at han frygtede, Du maatte have indtaget Steffens mod ham; men Steffens svarede ham ganske oprigtigt, at netop det Modsatte var Tilfældet. Baggesen vedblev dog at gjøre forfærdelige Komplimenter for Steffens. Han vil med Fandens Vold og Magt omvende sig til den nyere Poesi og har allerede i sin Gjenganger foreslaaet os adskillige nye physiske Afguder, som han mener skulde være bedre end Oldtidens Guder. I Stedet for at see det Levende og Guddommelige i Naturen, vil han gjøre Physikernes Skeletter, som vi kun udskille for siden at see Alt i Eet, til Guder, uden at betænke, at et Skelet, om det end blev levende eller dog kom til at bevæge sig, ikke blev Andet end et Gespenst.

Noget Nyt, som det var værd at tale om, i vor Literatur, veed jeg ellers ikke. Skulde man tale om Noget, saa maatte det vel være den nye literariske Tidende, som Guldberg, Rahbek og Schulz i Kiel skulle udgive paa Holsteensk, for at s. 211 gjøre Tydskerne bekjendte med vor Literatur. Min Broder og jeg ere ogsaa indbudne til Medarbeidere, hvilket vi modtage, fordi Kronprindsen tager sig af dette Institut.

Vær paa det Kjærligste hilset fra Din Søster, min Broder, Steffens, Mynster og fra Din

Hans Christian.

Hils Koes og Brøndsted.