Danmarks Breve

BREV TIL: Sophie Vilhelmine Bertha Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1813-02-25)

Til Sophie Ørsted, født Oehlenschläger.
parisden 25be Februar 1813.

Kjære Sophie!

De har gjort mig en stor Foruøielse med at skrive mig til, uagtet De ei befandt Dem vel. Foruden det, at jeg derved har havt ben Glæde, at De har talt med mig, har jeg oven i Kjøbet den Fordeel at erfare adskillige Ting. For det Første veed jeg da nu, at De flytter, altsaa kan jeg spørge Dem: hvorhen? Det er ikke nok, at jeg veed, De flytter til Frederiksberggaden, op til Hjarup, jeg maa vide Nummeret. Tænk Dem min Utaalmodighed, dersom jeg skulde trave om i Frederiksberggaden og spørge efter Hjarup i det Øieblik, naar jeg ilede for at see Anders og Dem.

Er De flyttet til Frederiksberg, naar jeg kommer. s. 315 maa jeg ogsaa vide, paa hvad Sted det er, kort jeg maa være beredt paa Alt, hvis jeg ei skal fortvivle ved min Jndtrædelse i Kjøbenhavn.

Hvad Værelser for mig angaaer, saa lad mig nøies med provisoriske Bærelser for Sommeren, dersom jeg ikke kan saae andet. Dog tilstaaer jeg, at jeg heller vilde have noget Besstandigt. Efter Deres Brev gjælter jeg, at Universitetsdirektionen har gjort Anstalter for Instrumenterne, hvilket jeg endnu ei vidste. Jeg læmges meget efter Brev fra Krumm. Det er omtrent 7 Uger siden, jeg skrev ham til.

De har læst anden Deel af Göthes Liv. Jeg har ikke kunnet faae den at see endnu. Her i Paris er man som i Tyrkiet, hvad tydske Bøger angaaer. Derimod skal jeg medbringe Dem en fransk Almanak, der vil gjøre Dem Glærde. Den fører Titel af den velunderrettede Caspar og har virkeligen den salige eller usalige Caspars Portrait til Titelkobber. Han staaer og læser med megen Andagtpaa et Hjerteres. Bogen, fuld af Viser for franske casparer, faaes for 2 Skilling, uagtet Titelkobberet er illumineret. Men hvad skal jeg ellers skrive Dem fra denne store By, hvorfra man uden Vanskelighed burde være i Stand til at expedere alenlange Breve? Jeg er ganske forlegen derover; thi jeg har vel seet mange Ting; men Ulykken er. at jeg ikke kan vise Dem dem igjen, og Beskrivelsen er noget mager. Hvad der mest kunde interessere Dem, er Kunstudstillingen her. Det for sidste Aar udstillede Antal af Malerier og Billedhuggerarbeider beløb sig til over 1200. De forestiller Dem let, at deriblandt Meget maatte være en saadan Udstilling uværdigt. Et meget stort Antal var iufet Andet end Portraiter. Andre Stykker bestode blot i Malerier af Landels nyeste Historie, hvori nulevende Mænd spille Hovedrollen. Disse Stykker, som ogsaa mange af de andre franske Arbejder, udmæke sig ved pragtfulde Dragter og ved glimrende s. 316 Farver, ved hvilke Ansigternes Udtryk ganske overskriges. Et herligt stort Maleri af Tierce i Rom, forestillende Brutus, der dømmer sine Sønner til Døden, findes her mat, fordi han ikke har villet give en sørgelig majestætisk Begivenhed samme Farveglands, som man beundrer i Hofceremonimalernes Arbeider. Hvad der af Alt har gjort mest Opsigt ved Udstillingen, er to Statuer, den ene forestillende Terpsichore, den anden en dandsende Pige, Den Sidste er især deilig, forudsat at det ikke skal forestille Andet end en dandsende Pige, og ikke som Mange her mene, Terpsichore i Begreb med at dandse; thi den valgte Stilling synes mig slet ikke at være for en Gudinde. Dog, det hjælper ei meget, at jeg skriver Dem om alt dette, naar De ei kan see det, og indbyde Dem til derfor at reise til Paris vil jeg dog ikke. Hvad jeg derimod beklager, at jeg ikke kan indbyde Dem paa, er Samlingen af Antikerne her. De veed det, at man her finder det Fortræffeligste, som Oldtiden har levnet af dette Slags: Apol af Belvedere, Diana, Laokoon, den medicæiske Venus. Af de Tre har De seet Afstøbninger i Kjøbenhavn og har derved en meget tydelig Forestilling vin disse Kunstværker. Af den Diana, jeg nævnte, der er forestillet som i Begreb med at løbe og holdende en Hjort, som hun har ved Siden af sig, ved Hornene, troer jeg ikke, man har nogen Afstøbning hos os; men den hører til de Fortræffeligste og formodes at være af samme Kunstner som Apol. Af mange andre høist fortræffelige Sager have vi endnu Aftryk; men Marmoret gjør dog, som De veed, et andet Indtryk paa Øiet end Gipsen, der desuden altid har nogen Unøiagtighed, ei at tale om, at Synet af disse os gjennem Aartusinder opsparede Masser altid stærkere og paa en mere rørende Maade fremkalder de Minder, som allerede de blotte Aftryks Beskuelse vækker hos os Samlingen af Antikerne er her langt bedre opstillet end Malerierne; thi Antikerne ere op s. 317 stillede i flere forskjellige skjønne og lyse Sale; Malerierne ere fornemmeligen samlede i eet uhyre langt Galleri, hvor Nærværelsen af en saa stor Mangfoldighed af Bærker ligesom overdøver Indtrykket af det Enkelte. Dette er saa meget mere Tilfældet, som Billederne hænge hverandre ganske nær, saa at Væggene ere bedækkedc dermed, hvorimod Statuerne altid maae have nogen Afstand og tildeels staae saaledes, at man kan gaae rundt om dem. Det forekommer mig derfor, naar jeg gaaer blandt Antikerne, som om jeg befandt mig i et gammelt Tempel, der var fremgravet af et Herculanum; jeg føler mig som omgiven af „der Borwelt heil'gen Lüfte", hvorimod jeg for at have Nydelse af Malerierne nødes til at henvende min Opmærksomhed paa et bestemt og at glemme alle de andre. At jeg iøvrigt ogsaa gjerne og længe opholder mig blandt Billederne, behøver jeg ikke at sige Dem. Jeg har nu ogsaa nyligen seet en meget udmærket Samling af Malerier, som har tilhørt et italiensk Fyrstehuus, Giustiniani, hvor man finder fortræffelige Arbejder af de største Kunstnere, langt heldigere opstillede end i det store Galleri.

Inden jeg slutter, maa jeg bede Dem at hilse fra mig Fader, Broder og Svigerinde, Tanter, Cousiner o. s. v.

Jeg ønsker Dem, at De snart maa have Deres fuldkomne Helbred igjen. Lev vel kjæreste Svigerinde.

H. C. Ø.