Danmarks Breve

BREV TIL: Inger Birgitte Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1822-12-02)

Til Samme.
Berlinden 2den December 1822.

Kjæreste Gitte !

Atter i Dag maa jeg skrive Dig til med en vis Jilsomhed. Den Iver, hvormed jeg søger at benytte Tiden her, levner mig ikkun faa Øieblikke. Jeg er her bleven modtaget paa det Allervenskabeligste. At jeg boer hos Weit, veed Du; han og hans Kone gjøre sig al mulig Umage for at gjøre mig mit Ophold behageligt. De første Par Dage, indtil jeg fik gjort mine Visitter, var jeg ved Middag og Aften temmelig roligt sammen med dem; men i de sidste otte Dage har jeg hver Aften været udbuden, ikke at tale om enkelte Middage. Indbuden har jeg været hos Geheime-Bergraad Karsten, min gamle gode Ven fra 1801, Geheimeraad Pistor, Mechanikus mere end Geheimeraad, Professor Horckel, Chemikeren Hermdstädt, Erman, Lichtenstein, Lægen Kohlrausch o. s. v. Alt, hvad jeg ønsker at see, vises mig med den største Beredvillighed. Seebeck har tilbragt 2 Formiddage og en Eftermiddag med at s. 360 vise mig sine nye Forsøg, hvoraf mange og vigtige ere Fortsættelser af mine. Med Erman har jeg anstillet nogle Iagttagelser over Magnetkraftens Styrke i Berlin; med Mitscherlich og Rose hyr jeg anstillet mange Forsøg, dog ikkun for at modtage og meddele, ikke for at opdage noget Nyt. Jeg seer saa at sige Berzelius’s Laboratorium hos Mitscherlich. Weit meddeler mig, hvad han kan af sin Lære om Krystallisationens Natur. Det berømte Jernstøberi har jeg seet her, og i Dag har en Kunstner ved Navn Posch været hos mig, for at bossere mit Portrait, som Overbergamtet har besluttet at lade støbe i Jern, saa at man herefter vil kunne kjøbe mig for 1 Rd. Imorgen besøger jeg en mærkværdig Svovlsyrefabrik, 4 Mile herfra, hvorhen Weit, Seebeck og Rose ledsage mig. Derefter bliver jeg endnu 2 Dage i Berlin, men reiser saa til Halle, hvor jeg ikkun bliver 1 Dag, og siden videre til München. Sandsynligviis har Du ved Modtagelsen af dette Brev allerede sendt mig et til München. Efter min Beregning kan Du sende mig et endnu derhen. Skulde det endog komme lidt for silde, kan det let sendes efter mig.

Jeg maa dog nu ellers fortælle Dig Et og Andet om Berlin. Denne Stad var allerede for længe siden udmærket ved sine skjønne Bygninger, hvoraf mange ere prydede med Statuer og andet Billedhuggerarbeide; men i de nyeste Tider har den endnu faaet store Forskjønnelser. Især gjælder dette om Egnen, hvor jeg boer, nemlig i Nærheden af Universitetsbygningen. Denne Egn har altid hørt til Byens skjønneste. Jeg kan fra mine Vinduer see ned til den store Lindeallee. som er Stadens fornemste Spadseregang. Ved Enden heraf seer man Brandenburgerporten, over hvilken en Triumphvogn staaer, som de Franske i deres Seiersdage havde ført fra Berlin til Paris, men som atter der blev hentet af Preusserne. Det er bekjendt, s. 361 at General Blücher ved Træfningen i Nærheden af Paris tilraabte sine Soldater: skaf mig Vognen igjen Børn, og derved opflammede dem, saa at man atter her seer et Exempel paa, hvor uviseligen en Erobrer handler, der sætter en Stolthed i at ydmyge sin Fjende.

Din
H. C. Ørsted.