Danmarks Breve

BREV TIL: Inger Birgitte Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1823-02-12)

Til H. C. Ørsteds Hustru.
parisden 12te Februar 1823.

Bedste Gitte!

Jeg maatte sidste Postdag slutte min Dagbog, efter at have fortalt et Par Dusin Begivenheder. Jeg griber nu Pennen Dagen for Postens Afgang, for dog om muligt at faae sagt Dig noget Mere. Imidlertid seer jeg vel, at jeg maa beflitte mig paa mere Korthed i min Pariser Dagbog, dersom jeg ikke vil komme til kort.

Den 30te Januar besøgte jeg Blainville; han tog meget venligt imod mig, som en gammel Bekjendt. Vi talte meget om Jacobson, som han bad mig meget at hilse. Om Middagen spiste jeg hos Arago, en udmærket Physiker, Mathematiker og Astronom. Gay Lussac, Ampère, Bouvard, bekjendt Astronom, Mathieu, ligeledes, m. fl. vare der. Chevreul, som forhen hørte til Aragos bedste Venner, var ikke der; thi de ere blevne Uvenner over, at Arago vil bringe Mathematikeren Fresnel ind i Institutet, som Physiker, hvilket Chemikeren du Long søger at opnaae, hvorved han atter gjør fri Plads for Chevreul. Den hele Strid har havt det mindst behagelige Udfald, den kunde; thi du Long er vel kommen ind i Physiken; men en ubetydelig Chemiker, Darcet, har faaet den ledige chemiske Plads.

Den 31te besøgte jeg Conservatoire des arts et métiers, en meget stor Indretning. Alt, hvad man har kunnet samle af s. 377 Modeller i alle Fag af mechaniske Kunster findes her, i en meget udstrakt Bygning, som fordum har tilhørt et Abbedi. Jeg var der med Bindesbøll. Vi saae der ikkun en meget lille Deel i det Par Timer, vi dengang kunde anvende derpaa. Derefter hørte vi en Forelæsning af den berømte Dupin. Han skriver med megen Veltalenhed, og som det synes med megen stor Lethed; men det var mig mærkværdigt, at han oplæste af Papiret den hele Forelæsning, paa enkelte ganske smaa Udviklinger nær. Forresten udførte han denne Oplæsning med stor Færdighed. Vi besøgte samme Dag Grevinde Thibaudaux, med hvem vi havde reist.

Den 1ste Februar spiste jeg Frokost hos Biot, som viser mig meget Venskab. Hans Kone, som har oversat Fischers Physik, tager levende Deel i Samtalen. Hun er en underholdende Kone. Fra Biot gik jeg til Marquise d’Argence. Om Aftenen var jeg med Landsmændene hos Lieut. Rothe, som har sin Kone med sig, og hos hvem man samles hver Løverdag Aften, dog til en ganske fransk Sammenkomst, uden Spisen.

Den 2den Februar besøgte jeg blandt andet Arago og Nicollet paa Observatoriet og arbeidede iøvrigt hjemme. Jeg seer, at det ofte i denne Dagbog maa lade, som om jeg har ladet en skrækkelig Tid gaae unyttet forbi Jeg vil derfor een for alle Gange bemærke, at ofte er jeg nødt til at arbeide noget hjemme, ofte taber jeg en anseelig Tid ved at gaae forgjæves til Folk, ofte endeligen glemmer jeg ogsaa at optegne, hvor jeg har været, især naar det ikke er vigtigt. Jeg kunde derfor gjerne overspringe mange Dage; men jeg veed, at det glæder Dig at kunne følge mig overalt, og derfor lader jeg saa mangen Ubetydelighed indflyde.

Den 3die besøgte jeg Malthe Bruun, til hvem jeg havde et Par Bøger fra Schouw. Han var meget underholdende og s. 378 indbød mig til Middag næste Søndag. Jeg gik derpaa til Rougemont og fik Penge, og til Monod, som før har været reformeert Præst i Kjøbenhavn, for at bringe et Brev. Jeg var derpaa i Institutet, hvor jeg blandt Tilhørerne fandt Charpentier, som jeg havde levet i meget Venskab med forrige Gang, jeg var i Paris. Vi havde en stor Glæde af denne Sammentræffen, som jeg saa meget mindre havde haabet. som jeg vidste, han var Salinedirekteur i Rex i Schwei.

II

4

Den 4de var jeg til Middag hos Ampère, hvor jeg traf Arago, Fresnel, Chevreul, Dulong m. fl. Samtalen dreiede sig mest om videnskabelige Ting, og jeg havde en lang Debat med Ampère om Magnetismen. Han er en meget ubehændig Disputator og forstaaer hverken ret at fatte Andres Grunde eller at opstille sine; ikke desmindre er han et dybsindigt Hoved.

Den 5te besøgte jeg Thénards Forelæsninger, for at høre ham foredrage hans egen Opfindelse, angaaende Vandets Forbindelse med en stor Mængde Ilt. Forsøgene gik unægteligt meget godt; men man vilde have støbt sig meget hos os, ved at høre en Opfinder saa ofte og i saa stærke Udtryk tale om sin Opfindelses Vigtighed. Samme Dag var jeg til Middag hos de la Place og til Aften hos Biot, hvorom jeg i forrige Brev havde Anledning at tale.

Den 6te var jeg den største Deel af Formiddagen hos Fresnel, som viste mig sine Forsøg. Fourier og Ampère vare ogsaa der. Fresnel er en af dem, som have gjort de vigtigste Opdagelser over Lyset i de nyere Tider. Han er endnu en meget ung Mand og har desværre et svagt Bryst; men er hans Legeme maaskee altfor dødeligt, saa er hans Aand desto ubødeligere.

Den 7de og 8de tilbragte jeg for en stor Deel hjemme, for at studere Fresnels Udsigt over de nyere Opdagelser i Læren om Lyset, som findes i Tillægget til den franske Oversættelse s. 379 telse af Thomson. Jeg besøgte dog imidlertid engang igjen Thénards Forelæsninger og Marquise d’Argence. Thénards Forelæsningssal er et stort Amphitheater, hvori kan rummes mere end 1000 Tilhørere, og næsten altid er der fuldt.

Den 9de var jeg til Frokost hos Brognard, hvis Svigerfader Coqueberd de Montbert forstaaer Dansk og godt kjender den danske Literatur. Brognard er bekjendt som Mineralog og er tillige Bestyrer af den kongelige Poreellainfabrik i Sèvres. Hans Søn udgiver et Værk over fossile Planter, hvortil jeg har lovet ham, hvad jeg kan skaffe ham fra os, især Bregner af bornholmske Skiferleer. Jeg skriver derom til Forchhammer. Om Middagen var jeg hos Malthe Bruun, hvor jeg var i Selskab med Chaumette des Fossées, der er svensk Consul og Medlem af det islandske Selskab i Kjøbenhavn. Han har en heel Samling af islandske Værker og synes godt at forstaae Islandsk. Om Aftenen var Selskabet meget større, men bestod mest af Lærde udenfor mit Fag, med hvem jeg dog havde en ret levende Underholdning. Blandt andet var der een, der var født i Orienten af græske Forældre, og der taler Arabisk som sit Modersmaal. Han fortalte os meget Interessant om den arabiske Literatur og viste blandt andet Umuligheden af at give en tro europæisk (idetmindste fransk) Oversættelse deraf. Hans Navn er Jagoub. Han har ogsaa gjort sig bekjendt som fransk Digter.

Den 10de var jeg efter Aftale hos Ampère for at see hans Forsøg. Han havde hertil indbudt ret Mange. Jeg fandt der Lægen Sariset, Fredr. Cuvier, Mathematikeren Puissant, to unge Mathematikere, Babinet og Montferrand, som begge have skrevet over Ampères Experimenter. Han havde tre betydelige galvaniske Apparater i Stand; hans Redskaber til at vise Forsøgene ere meget sammensatte; men hvad skeete? s. 380 Næsten intet af hans Forsøg vilde lykkes. Først efter at adskillige af Tilhørerne vare gaaede bort, lykkedes det ham endeligen at bringe et Par i Stand. Han er forskrækkelig forvirret og en ligesaa ubehændig Experimentator som Disputator. Dersom han ikke udtænkte sine Maskiner meget for kunstigt, kunde han ikke være saa uheldig i Forsøgene, som han er. Jeg var siden i Institutet, hvor intet ret Mærkværdigt forefaldt; men jeg havde der den Fornøielse at være tilstede ved et hemmeligt Møde, hvorfra Fremmede ellers ere udelukkede. Forhandlingen selv var kun forsaavidt hemmelig, som den angik oekonomiske Sager, nemlig en Arv af nogle hundredtusinde Francs, som Institutet har faaet efter en Mr. de Montyon, og over hvis Frugtbargjørelse her forhandledes. Denne Montyon var i sine yngre Aar meget sygelig og ventede ikke at leve længe. Han satte derfor alle sine Midler paa Livrente og fik en meget høi Livrente deraf. Han kom sig imidlertid og blev 82 Aar gammel, saa at han blev rig ved sine umaadelige aarlige Inbtægter. Han efterlod sexten hundredtusinde Francs, som han mest har testamenteret til videnskabeligt Brug.

4*

Den 11te spiste jeg Frokost hos Chaumette des Fossées, hvor Desaugiers den Ældre var. Han tog meget venskabeligt imod mig, og der blev talt ret meget om Danmark. Om Middagen spiste jeg hos Chevreul, som derefter forelæste mig en Deel af et Værk, som han udgiver over de fedtagtige Stoffer. Man skulde let tænke, at en Bog om Smør, Svinefedt, Tran, Olie, Sæbe o. s. v. ikke kunde være interessant; men han har behandlet disse Gjenstande, som en sand Videnskabsmand, og udbragt vigtige Resultater deraf. Værket vil vist gjøre ham Ære; men det er desværre ikke skrevet med den franske Lethed og Behagelighed, uagtet Stilen deri i sig selv er tydelig og god.

s. 381 Den 12te saae jeg i Selskab med Charpentier en Deel af den kongelige private Mineralsamling, som staaer under Grev Bournon, af hvem Kongen egentligen har kjøbt den, for at belønne hans Vedholdenhed ved det kongelige Parti. Jeg var derpaa om Aftenen hos Jomard, hvor jeg saae mange nye Ansigter, især Folk som hengive sig til geographiske Studier og Sprogstudier, f. Ex. Orientalisten Langles, den berømte Reisende Culliaud m. fl. Ogsaa mange ældre Bekjendtere saae jeg der, blandt Andre Grev Lasteyrie, der og har bæret i Danmark. Han har nu et stort Steentrykkeri.

I Dag den 13de om Morgenen slutter jeg nu mit Brev og beder Dig hilse alle vore Kjære.

Vær paa det Hjerteligste hilset as Din

H. C. Ørsted.