Danmarks Breve

BREV TIL: Inger Birgitte Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1823-04-13)

Til Samme.
parisden 13de April 1823.

Kjæreste Gitte!

Jeg venter nu snart at sende Dig mit sidste Pariser Brev. Jeg skynder mig nu at slutte alle de Forretninger, jeg endnu har at afgjøre. Jeg har rigtignok opholdt mig her længere, end jeg havde havt i Sinde. Den fornemste Aarsag hertil er dog den Opdagelse, hvorom jeg allerede har skrevet Dig til. Havde jeg vidst, at dens Udarbeidelse vilde taget mig mere end 3 Uger, havde jeg vistnok betænkt mig paa at begynde Forsøgene; og dog paa den anden Side synes de mig at have Mærkværdighed nok, for at opoffre noget derfor. Kjender jeg Dig ret, vilde Du selv have opmuntret mig til dem, om Du ogsaa havde vidst, at jeg derved blev længere borte. Hvad Dag jeg forlader Paris, kan jeg ikke endnu sige; men førend den 26de skeer det, da mit Logis til den Dag er opsagt. Veien til London er ikke uden to eller tre Dages Sag. I London og overalt, hvor jeg kommer i England, skal jeg bestræbe mig for at undgaae alt det, der kan kaldes Tidsspilde, om det ogsaa kunde vreæ en ellers meget tilladelig, som den her i Paris. Om ogsaa en eller anden Mærkværdighed i Naturen indbyder mig til Undersøgelse, vil jeg dog bie dermed, til Du kan hjælpe mig. Jeg troer derfor, at de 3 Maaneder, jeg har foresat mig at være i England skulle slaae til, og det saa meget mere, som Englændernes Tjenstfærdighed skal bringe dem, langt hurtigere end de Franske, til s. 390 at udføre deres Forsætter. Reisen tilbage skal ikke tage lang Tid. Jeg anslaaer 14 Dage til Tilbagerejsen. Heraf seer Du da, at dersom jeg kan knibe lidt paa Opholdet i England, var det endog ikkun 10 eller 12 Dage, saa kan jeg være hjemme i den første Halvdeel af August, og om Gud vil holde min Fødselsdag hjemme. Jeg seer vel, at en saa lang Forudberegning er mislig; men imidlertid skal jeg ingen Opmærksomhed spare, for at opnaae det tilsigtede Øiemed. Det vilde være for vidtløftigt, om jeg vilde fortælle Dig alle mine Begivenheder her, at sige, naar jeg ved Begivenheder forstaaer nye Bekjendtskaber, interessante videnskabelige Sammenkomster o. s. v. Jeg vil derfor blot nævne Dig Et og Andet. Hos den berømte Uhrmager Brequet kommer jeg ofte til Middag og seer der mange interessante Mænd. Mathematikeren Prony er der en daglig Gjæst. Le Mercier, en af Frankrigs største nu levende Digtere, og General Marescot, en af Frankrigs meget udmærkede Generaler fra Revolutionstiden, har jeg havt Leilighed til der at kjende. Nyligen var jeg ved et Middagsmaaltid, som Udgiveren og Medarbeiderne af Revue encyclopédique holde med hverandre den første i hver Maaned. Jeg sad der mellem den berømte Anatom Geoffroy de St. Hilaire og Ampère, og ved Siden af den sidste sad en engelsk Mineralog Underwood. Da man lastede, at man hele Sommeren har Ferier ved Universitetet i Edinburgh, sagde Englænderen, at naar Folk ikke skulde blive blotte Eftersnakkere, maatte de have god Tid til at arbeide selv, og han turde vel vove at paastaae, at de engelske Universiteter dannede ligesaa mange duelige Mænd som Universiteterne i de despotiske Stater. Jeg vil ikke forsvare Mandens Paastand, men blot anføre den for Særhedens Skyld. Efter Maaltidet førte Julien, som er Udgiveren af Revue encyclopédique, mig i et Selskab hos Langlés, Bibliothekar s. 391 for Manuskripterne paa det store Bibliothek. Jeg saae der Doktor Gall som jeg atter træffer sammen med i England. Langlés er blanbt Andet ogsaa mærkværdig, som Elsker af smukke Bind paa Bøgerne. Han og et lidet Selskab have forenet sig til Bogbinberkunstens Beforbring. De labe Bøgerne saa kostbart indbinde, at et eneste Bind kommer paa nogle hundrede Francs. Hver Francs kan regnes til en halv Rigsbankbaler. For nogen Tid siden havde en Mand, der ikke forstod sig paa den høiere Bogbinberkunst, ladet fire Foliebind indbinde hos den bebste Bogbinder her. Bogbinberen forlangte, da de vare færdige, 500 Francs for hvert. Manden forskrækkedes og vilde ikke betale; men endelig blev man enig om at vælge Langlés og Vanpradt, to Bibliothekarer, til Voldgiftsmænd. Disse erklærebe, at Bogbinderen burde nøies med 450 Francs for hvert Bind, saa at Manden slap med 1800 Francs eller 900 Rbd. for sine fire Bind. Jeg har Løfte om at faae nogle af disse kostbare Bind at see. — Hos den danske Generalconsul Hoppe har jeg oftere spiist, og der funbet adskillige Landsmænd, blandt Andre Kapitain Falsen og Kapitain Seidelin, ogsaa en Oertel, der nu er mecklenborgsk Chargéd’Affaires, men som jeg for 20 Aar siden har kjendt i Halle. Hvorfor jeg taler om dette Bekjendtskab, er egentligen for at sige, at Hoppe har viist mig Anlægget til en stor Gasoplysning for Paris. Man har allerede oplyst abskillige Steder med Gas her. Regjeringen har gjort et Anlæg, som den har overladt til et Selskab, og udstyret med Forrettigheder. Et Compagni, hvoraf Hoppe er en af Hovedmændene, oplyser allerede Theatre! Odeon og adskillige Huse i Faubourg St. Germain, blandt andet en Restauration i det Huus, hvor jeg boer. Deres Gas er fortræffelig. Det store Anlæg, som de nu snart have færdigt, er virkelig udmærket. Aktierne deri beløbe sig til s. 392 mere end een Million Francs, altsaa over 500,000 Rbd. Jeg lærte hos Hoppe at kjende Bestyreren af Anlægget ved Navn Povels, en ung Mand paa 27 Aar, der synes at besidde stor praktisk Duelighed.

Blandt de skjønne Ting, jeg i den senere Tid har seet, fortjener at nævnes det saakaldte Diorama, en Indretning der ligner Panorama. Det er et af de mærkværdigste Skuespil. Man stiger op i et Slags Taarn, hvor Gangen er temmelig mørk, saa at Øiet paa Veien vænnes noget fra Dagslyset. Man kommer endeligen op i en rund Sal, hvor man har en Udsigt, som igjennem et stort aabent Vindue. Da vi kom ind. saae vi for os det Indre af Kirken i Canterbury, saa skjønt og naturligt som tænkes kan; men da vi nogen Tid havde betragtet dette, dreiede hele Salen sig, og vi saae nu Havnen i Brest. Aldrig har jeg seet noget mere skuffende efterligne Virkeligheden. Luften var blandt andet saa naturligt efterlignet, at jeg ordentlig behøvede Tid og Overlæg for at forvisse mig om, at det ikke var den virkelige blaa Himmel, med lette omspredte Skyer, jeg saae. Jeg tankte paa Dig og ønskede, at jeg kunde forskaffet Dig dette interessante Syn. Tilsidst begyndte dog Indtrykket af dette Skuespil at blive mindre behageligt, ved den umaadelige Stilhed og Ubevægelighed deri; men ellers ophørte det aldeles ikke at være skuffende. Som sagt, jeg vilde vel have havt Dig der og Børnene med. Dog nu kan det ikke være anderledes. Hils dem fra mig. Hils Anders og tak ham for hans Brev; han skal faae Svar, før jeg forlader Paris.

Din
H. C. Ørsted.