Danmarks Breve

BREV TIL: Inger Birgitte Ørsted FRA: Hans Christian Ørsted (1823-04-25)

Til Samme.
parisden 25de April 1823.

Kjæreste Gitte!

Du faaer nu endeligen mit sidste Pariser-Brev. Mit Pas er til Underskrift og alle Forberedelserne til Reisen igang. Igaar har jeg faaet en Reisefælle, en Fabrikant ved Navn Say, Broder til den berømte statsoekonomiske Skribent, hvis Hovedværk ogsaa er oversat paa Dansk. Dette er mig saa meget kjærere, som jeg, ifølge den allerede i Kjøbenhavn aftalte Plan og de oekonomiske Betragtninger, maa lade Bindesbøll blive tilbage i Paris og siden paa Tilbagereisen møde mig i Antwerpen. Da jeg har ligesaa megen Vanskelighed med at komme fra Paris, som jeg i sin Tid havde for at komme fra Kjøbenhavn, vil Du undskylde Kortheden af det Brev, Du faaer i Dag. Jeg vil da kun fortælle Dig et Par af mine mærkeligste Begivenheder eller Sammenkomster. Ampère, som har arbeidet saa meget over min Opdagelse og derover har dannet en meget kunstig Theori, var meget misfornøiet over, at jeg endnu holder ved min, som er yderst simpel. For at faae en Samtale med mig herom i Selskab med adskillige Lærde, indbød han mig til et Middagsselskab, hvor ogsaa Fourier, Dulong, Chevreul, Frederik Cuvier, Savary og Montferrand vare. De to Sidste ere unge Tilhængere as Ampère. Efter Maaltidet begyndte Samtalen, og den varede næsten i tre Timer. Det lykkedes mig ganske at bevise, at min Theori gjør Rede for alle Phænomenerne, og hvad der var det Underligste, jeg maatte bevise Fourier, at min Theori var ældre end Ampères, hvilket iøvrigt var let, da jeg allerede har givet den i min første Bekjendtgjørelse. Selv Ampères to Disciple erklærede, at min Theori var i Stand til at forklare alle Phænomenerne. De

II.

5

s. 394 paastaae, at Ampères ligeledes kan det, og da Hans Theori ikke er Andet end den omvendte af min. idet han har forflyttet de af mig opdagede Kredsløb fra Lederen til Magneten, saa er det vistnok vanskeligt at finde en ganske afgjørende Indvending mod hans Theori; men dette forlanger jeg ei heller. Det Spørgsmaal, om disse Kredsløb skulle være i Magneten eller Lederen, overlader jeg gjerne til nærmere Undersøgelser. For nærværende Tid fysfelsætter en Dr. Gloesener sig med at give en udførlig Fremstilling af min Theori, hvilket kan være godt for dem, som ikke kunne fatte en Theori, uden den udvikles dem saa vidtløftigt. at der bliver lidet for dem at tænke. — Igaar var jeg i et offentligt Møde af alle fire franske Akademier, hvoraf det, vi hos os kalder Institutet, er den første Klasse eller det første Akademi. Fourier gav deri en Oversigt over de mathematiske Videnskabers Fremskridt i de senere Aar, ved hvilken Leilighed han ogsaa med al den Berømmelse, jeg kunde ønske, talte om mine Arbeider. Qnatremère de Quincy, Sekretair for de skjønne Kunsters Akademi, talte om Canova, i mange Henseender smukt; men han glemte at tale om den Indflydelse, Winckelmanns Arbeider maatte have havt for at forberede den nye Kunstperiode, der begyndte med Canova, hvorimod han talte om den Indflydelse, hans egne Raad havde havt paa Kunstnerne. Raoul de la Roguette, Sekretair for Sproggrandskningens og Historiens Akademi læste en yderst eensidig Afhandling om Ægypternes Eensidighed i Kunsterne. Ragnouard, Sekretair for de skjønne Videnskabers Akademi, læste et meget skjønt Digt over Fénélons Ophold ved Hoffet som Prindseopdrager. Forsamlingen var besøgt af mange Damer, og Alt, hvad man fandt smukt, blev efter herværende Sædvane beklappet. Det forekommer mig imidlertid virkeligen skjønt og tjenligt til at udbrede Smag for Videnskaberne, at de lærde s. 395 Selskaber saaledes engang aarligen give Publikum en Idee om deres Virksomhed.

Jeg skylder Oehlenschläger endnu et Brev. Hils ham, at han skal faae det fra England.

Jeg maa nu for i Dag sige Dig Farvel. Hils alle gode Venner, og hils i Særdeleshed Anders og hans Kone.

Dig min bedste Gitte siger jeg nu Farvel fra Frankrig, for snart at sige Dig Goddag fra England.

Din
H. C. Ørsted.