Danmarks Breve

BREV TIL: Barbara Albertine Bull FRA: Hans Christian Ørsted (1823-10-10)

Til Fru Bull, født Ørsted *) .
Kjøbenhavnden 10de Oktober 1823.

Kjære Søster!

Uagtet Du i det Brev, min Kone nu skriver til Dig, ogsaa vil høre en Deel fra mig, saa maa jeg dog have den Fornøielse, selv at tilskrive Dig et Par Ord. Siden jeg skrev Dig sidst til, har jeg gjort en lang Reise. Den gik først over Slesvig, Hamborg, Berlin, Wittenberg, Jena, Weimar, Erfurt, Bamberg, Erlangen, Nürnberg, München, Augsburg, Ulm, Stuttgart, Carlsrnhe, Stratborg til Paris. Jeg nævner Dig den lange Række af Navne, for at give Dig og Bull saavelsom Børnene en Anledning til i en ledig Time at kaste Øiet paa Kortet, for at følge mig paa min Vei. Jeg gjorde Reisen i den strengeste Vintertid, men var dog saa lykkelig hverken at vælte eller at lide af Veirets Umildhed. Paa alle de Steder jeg har nævnt, fandt jeg Venner, med hvilke Videnskaben forbinder mig; men hvad der maaskee vil more Dig mest er, at jeg paa det Venskabeligste blev modtagen af Göthe, hvis store Digteraand Du elsker. Han har i de sildigere Aar af sit Liv med fordoblet Iver lagt sig efter Naturvidenskaberne og modtog mig som en Physiker en anden. Da jeg sagde ham, at jeg glædede mig ved, at min Videnskab nu førte mig nærmere til en Mand, som jeg allerede fra min tidligste Ungdom havde beundret, svarede han mig: „Hvad kan vel en Mand i sin Alderdom gjøre bedre end at kaste sig i Naturens Arme?" Jeg tilbragte en af de skjønneste Aftener i hans Familiekreds, s. 406 og ønskede oftere at kunne see den herlige Olding, som dog vel desværre med stærke Skridt vandrer mod Gravens Bred.

Blandt de Mænd, som Bull vil more sig ved at høre et Par Ord fra, er Schelling. Jeg saae ham i Erlangen, hvor han er Professor. Han har nu i mange Aar arbeidet i Stilhed, saa at jeg tænker, at vi kunne vente vigtige Værker fra ham. Han har i de senere Aar faaet sig en elskværdig og dannet Kone. — Jeg vil forbigaae Paris, hvor jeg opholdt mig i tre Maaneder og nød den venskabeligste Modtagelse, for, at fortælle Dig et Par Ord om England, hvor jeg ikke havde været før. Jeg var i London, Cambridge, Edinburgh, Glasgow, Liverpool, Manchester, Derby, Birmingham, Warwick, Oxford. Saa meget jeg end har havt Grund til overalt at være tilfreds med min Modtagelse, har jeg dog Englænderne mest at takke. Deres aabne og oprigtige Tjenstfærdighed skal jeg aldrig glemme. — Jeg vil ikke opregne Dig Navnene paa alle de mærkværdige Mænd, jeg der saae, men ikkun nævne Dig Walter Scott i Edinburgh, hvis berømte Romaner sikkert gjøre samme Lykke i Norge som i alle andre Lande. Da jeg var i Edinburgh, havde jeg gjerne gjort en lille Tour over til Norge og derfra til Danmark; men Omstændighederne fordrede, at jeg atter skulde til London, saa at jeg ikke kunde følge en saadan Reiseplan. Jeg haaber dog, at nu da vi ere hinanden saa meget nærmere end før, det ikke skal være min Kone og mig umuligt engang at komme over til Eder, ligesom Du og Dine vel ogsaa lettere kunne komme til os.

Jeg mærker, at det nu er mod den Tid, da Posten vil afgaae. Jeg har været hindret ved Besøg fra at skrive saa Meget til Dig, som jeg vilde; men da Dn nu ogsaa faaer Brev fra Gitte, maa dette hellere afgaae, end Brevet vente til næste Postdag. Hils tut den gode Bull, Dine Børn og de s. 407 Venner, jeg maatte have blandt Eder i Laurvigen. Vær især Du hilset af

Din
H. C. Ørsted.