Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Christian Ørsted FRA: Johannes Carsten Hauch (1834-09-20)

Til H. C. Ørsted.
Sorøeden 20de September 1834.

Tilgiv, at jeg uagtet Alt, hvad der offentlig er bekjendtgjort med Hensyn paa Forstexamen, dog endnu henvender mig s. 457 til Dem for at faae nogle flere Oplysninger i denne Sag. Jeg er i det Tilfælde at skulle foredrage Naturlæren for en Person, der har i Sinde at underkaste sig denne Examen, jeg er imidlertid endnu uvis om, hvad der fordres, da jeg ikke engang veed, om der foredrages Chemie til anden Examen for Studenterne i Kjøbenhavn, og i dette Tilfælde hvor vidtløftigt Foredraget er. Med Hensyn paa den mekaniske Deel ønskede jeg at vide, om der forlanges Optik, ligeledes om der fordres mathematiske Beviser i Physiken. Naar De havde etØieblik tilovers, og efter Deres sædvanlige Beredvillighed og Humanitet vilde underrette mig herom, vilde De bevise mig en sand Tjeneste.

Jeg haaber, at De har faaet min Vilhelm Zabern tilsendt, idetmindste har jeg givet Ordre hertil. At jeg er dette Skrifts Forfatter, har jeg aldrig tænkt at nægte for Dem, dog ønskede jeg, saalænge det lod sig gjøre, at vedligeholde min Anonymitet for Andre, hvilket dog, som jeg hører, nu vanskeligt længere er muligt. Jeg har og hørt, at Justitsraad Molbech i et Selskab skalhave yttret, at han vel vilde blive nødt til at recensere denne Bog. Jeg indseer imidlertid ei Nødvendigheden heraf; skulde det derfor være Dem muligt at forebygge en saadan Recension fra hans Haand, vilde De meget forbinde mig; thi uagtet jeg ikke tvivler paa, at Adskilligt kan indvendes mod V. Zabern, saa anseer jeg dog ikke ham for den Mand, der kan fremsætte grundede Indvendinger paa en grundig og billig Maade.

Ikke at tale om, at det er Noget, der har Analogien for sig, at man kan excipere mod en Dommer, naar man formoder, at han ledes af personlig Animositet.

Hvis Justitsraad Molbech ikke desmindre skulde troe sigforpligtet til at recensere mig, saa anseer jeg det igjen for min s. 458 Pligt stærkt at tage tit Gjenmæle, hvorved han uden Tvivl selv vil lide meest, da han vanskelig vil finde sig i en saadan Strid med den Sindsrolighed, som jeg. Tilgiv, at jeg skriver Dem dette; men jeg ønskede kun at lægge for Dagen, hvor ugjerne jeg (ene og alene af Høiagtelse for Dem) indlader mig i Strid med en Recensent i det Tidsskrift, for hvilket De staaer i Spidsen; recenserer derimod Molbech mig i et andet Blad, skal det tværimod være mig kjært, da jeg derved faaer Leilighed til at afgjøre en gammel Gjeld.

II.

9

Jeg har i denne Tid læst en conseqvent Udvikling af Ampère’s Theorie om Electromagnetismen i Brandes’s Physik, den har imidlertid gjort mig dobbelt begjærlig efter en ret udførlig Fremstilling af Deres Synsmaade, hvortil der fandtes vigtige Bidrag i den interessante Afhandling, De laante mig i Kjøbenhavn, og om hvilken De erklærede, at De maaskee engang vilde udgive den paa Dansk med flere Tillæg.

Med største Høiagtelse og med sand Hengivenhed

Deres ærbødigste
I. C. Hauch.

Høi- ogVelbaarne
Hr. Etatsraad Ørsted!