Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Christian Ørsted FRA: Hans Lassen Martensen (1835-11-24)

Til Samme.
Münchenden 24de November 1835.

Idet jeg er saa fri at tilskrive Dem, Herr Etatsraad, maa jeg begynde med at bede om Tilgivelse, fordi jeg saa længe har opsat at takke Dem for Deres venlige Skrivelse fra Marts Manned, som i saa høi Grad glædede mig. Anbefalingen til Dahl, som De havde den Godhed at tilsende os, har været os af væsentlig Nytte. Den skaffede os en Mands Bekjendtskab, hvis Erindring stedse vil have stort Værd for os. Vi vare mider vort Ophold i Dresden næsten daglig sammen med ham, og han har viist os overordentlig Velvillie. Ligeledes vare vi meget ofte hos Tieck, til hvem De vel erindrer, at De medgav os en Anbefaling fra Kjøbenhavn, og havde den store Nydelse at høre hans mageløse Forelæsninger af dramatiske Digterværker. Fra Begge hilses De paa det Venskabeligste. Opholdet i Dresden er eet af min Reises Lyspunkter. Den herlige Egn i Foraaret, Billedgalleriet, Dahls brave og dygtige Personlighed, og Tiecks herlige Poesie, der bevarer ham en evig Ungdom — Alt dette gjorde, at man der aandede som i en renere Æther, i hvilken man aldeles glemte Livets Prosa med dens Miserabiliteter. — Efter en interessant Reise gjennem Böhmen og en Deel af Baiern kom vi til Heidelberg, hvor vi tilbragte 3 behagelige Sommermaaneder. Af Theologerne der har Daub indtaget mig meget, saavel ved sin energiske Personlighed som ved sine dybe Forskninger i den speculative Theologie. Fra Heidelberg reiste vi gjennem Würtemberg hertil. Det var mig interessant at sammenligne det aandelige Liv i Würtemberg med det nordtydske.Würtemberg er maaskee det Punkt i Tydskland, hvor der er meest Sands for den nyere s. 471 politiske Udvikling. Overalt finder man en ualmindelig og, jeg troer. Grundig Begeistring for den politiske Frihed. Man kunde maaskee sige, at der lægges noget vel stærk Vægt paa det Fædrelandske og den nationale Eiendommelighed overhovedet, hvilket ikke synes at kunne bestaae med vor Tids universelle Tendents; men dette giver dog Tonen der en vis Inderlighed, som tiltrækker, især som Contrast til det abstracte og farveløse preussiske Væsen. At her, i Modsætning til den i det øvrige Tydskland herskende Mening, Schiller foretrækkes Goethe og egentlig ansees som den tydske Nations Digter, hænger sammen hermed. Vi gjorde den fortræffelige Digter Uhlands Bekjendtskab, der ogsaa som Repræsentant i Stænderne har indlagt sig megen Hæder. Han arbeider i denne Tid paa et Værk om Nordens Mythologie, om hvilken Gjenstand det naturligviis glædede os meget at kunne underholde os med ham.

Her i München findes, naar man undtager den levende Stræben i Kunsten, just ikke megen almindelig Intelligents; desto mere lægge Folk sig efter Livets Nydelse, især paa Kaffeog Ølhuse. Kongen forsøger at skabe en ny Kunstverden, den ene Pragtbygning opføres efter den anden, hvilket altsammen kunde være meget godt, hvis ikke vor Tid havde høiere Interesser end Kunsten, der i det mindste ikke udelukkende kan tilfredsstille. — Bibliotheket er fortræffeligt og Indretningen yderst liberal; enhver Fremmed kan daglig arbeide der, hvoraf jeg i denne Tid benytter mig, da jeg netop foretager nogle Studier henhørende til Middelalderens religiøse og theologiske Literatur, der endnu er saa lidet undersøgt. — Schelling have vi besøgt og maae ogsaa her takke Dem for Deres gode Anbefaling. Vi maatte fortælle ham en Deel om Dem, om Deres Forelæsninger o. s. v. Da han hørte, at De hver s. 472 Maaned holder en Maanedsforelæsning, hvori De gjør Publikum bekjendt med Naturvidenskabernes Fremskridt, beklagede han, at han ikke havde Dem i München, da han i saa Fald vilde være Deres stadige Tilhører. Jøvrigt underholdt han sig med os om Kunsten; paa Philosophien kom vi ikke ind, da han i den senere Tid ikke gjerne taler om philosophiske Gjenstande, og selv søgte vi ikke Leilighed dertil, da vi havde en ond Samvittighed, paa Grund af vore Hegelske Kjætterier. Maaskee der dog engang gives en gunstig Leilighed til at komme ind derpaa. Af andre mærkværdige Lærde har jeg endnu kun lært Görres at kjende. Han behager mig ikke synderligt; hans Samtale har noget Uhyggeligt, da den gjerne dreier sig om Ekstaser og Besættelseshistorier, Somnambulisme o. s. v , i hvilke Regioner jeg finder mig fremmed. — Fr. Baader maa jeg dog ogsaa see,inden jeg forlader München.

Naar jeg nu seer tilbage paa den forløbne Deel af mit Reiseliv, kan jeg ikke andet, end glæde mig over, at jeg var saa lykkelig at komme ud. Flere nye Ideer ere opgaaede for mig, og jeg troer, at min Dannelse overhovedet har vundet i Fasthed. Inden min Hjemkomst til Fædrelandet ønskede jeg dog at seeParis, dette Centrum for den nyere Historie. Vare Tiden og Pengene kun ikke saa flygtige! Ars longa, vita brevis, erkjendes vist aldrig bedre end paa en Udenlandsreise.

Idet jeg beder Dem, Herr Etatsraad, med Velvillie at modtage disse Linier, tilføier jeg en Hilsen fra min Ven og Reisefælle Bornemann. I Deres Familie beder jeg at bringe mig i venlig Erindring, og Dem selv at bevare den Godhed for mig, som De stedse har viist mig.

Med inderlig Hengivenhed ogÆrbødighed Deres

H. Martensen.