Danmarks Breve

BREV TIL: Conrad Nicolai Schwach FRA: Hans Christian Ørsted (1777-08-14/1851-03-09)

Til C. N. Schwach.
(Trykt efter Koncept).

De modtage min hjerteligste Tak for Deres venskabelige Brev og for det skjønne Digt, som De gjør mig den Ære at tilegne mig. Endskjøndt jeg ikke, medens De som ung Student var i Kjøbenhavn, kunde blive nøie kjendt med Dem, var Mindet om Dem dog ikke udslettet hos mig, da De allerede dengang paa det Fordeelagtigste udmærkede Dem. Siden saae jeg med Glæde, hvorledes De som Digter begeistrede Deres Landsmænd. Det er mig særdeles glædeligt af Deres mig tilstillede Digt at see, at ogsaa De er sindet at gjøre digterisk Brug af Naturvidenskaben. Jeg føler mig overbeviist om, at der ved Brugen af Naturvidenskaben i Digtekunsten vil skee vor Tidsalder en sand Tjeneste. Ingen, som overskuer Tiderne, vil kunne skjule for sig selv, at vi nu staae langt mere Fare end nogensinde før, for enten at blive Efterlignere eller at forfalde til en kunstlet Originalitet. Et Stof af en ganske ny Art maa derfor nu mere end nogensinde være velkomment, dersom det kun er rigt og betydningsfuldt. Det troer jeg, Naturvidenskaben er, og det fornemmelig i vor Tidsalder, da Naturens aandelige Charakteer saa meget udvikler sig. Jeg troer tillige, at den Art af Dannelse, som vil følge med Udbredelsen af en rigtig Naturanskuelse, s. 484 vil være et kraftigt Værn modden Overforfinelse og den Spidsfindighed, hvortil den nyere Poesi helder. Selv de dannende Kunster have altfor lidet nyt Stof. Luftskibet kunde give Anledning til adskillige nye Gjenstande for Maleren. Tordenlederens Opfindelse, det store Forsøg, som Otto Guericke viste Keiseren ogde forsamlede Fyrster med Luftpompen o. s. v., vilde være frugtbare Gjenstande for Malerkunsten.

De seer, at det er mig Alvor, med hvad jeg har sagt i Afdelingen Oldtidog Nutid af mit Luftskib.

Jeg arbeider dog for Øieblikket ikke paa noget nyt Digt, endskjøndt jeg har udtænkt Planen til et Par; men mit nærværende Arbeide er en Samling af Dialoger, hvori jeg vil fremstille Tingenes Sammenhæng i Verden, seet fra det Standpunkt, jeg har vundet ved mine forenede Grandskninger i Naturen og den aandelige Verden. Jeg gaaer deri udfra Undersøgelser over det Skjønne, men føres derfra ved en indre Nødvendighed baade til det Gode og det Sande. Den første af disse Dialoger er allerede trykt i Skandin. S. Skr. for 1808, den anden vil findes i det andet Hefte af Bragi og Jdun. Til de øvrige har jeg saadanne Forarbeider, at jeg haaber at lade dem komme ud i et samlet Bind medde ældre til Nytaar.

Jeg kan ikke slutte, uden at gjentage min Tak saavel for Deres Digt, som for Deres venskabelige Følelser for mig.