Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Christian Ørsted FRA: Josephine Bidoulac (1839-12-05)

Til Samme.
Torsdag den 5te December 1839.
„Aber es ist noch besser zu lieben als zu leben, und das thut man hier in so vollem Mate, dat man dem Verfasser recht herzlich für die reine Seeleufreude danken möchte“.

Kjære Hr. Etatsraad!

AnførteOrd har jeg engang læst i en Recension over en Bog, hvori der var Meget at rose, Meget at elske. Jeg har ret følt Sandheden deri, ved at læse Deres Luftskib og har saa ofte villet udtrykke det for Dem. Ved at læse Deres Recension *) er det atter blevet mig en levende Trang at yttre Dem min Glæde og min Tak.

Efter min Mening hersker i Digtet den skjønneste Harmonie, og Hovedgjenstanden fremsvæver som et stort Verdens Evangelium. Den Maade, hvorpaa De har sat den i Forbindelse med Aand og Natur, Historie og de inderste Familieforhold, med Fortid og Fremtid, sætter alle Sjælens Evner i Bevægelse, opliver, henrykker og efterlader en usigelig Glæde. Alle Grændser mellem Himmel og Jord ere borte, og skjøndt s. 489 Formerne ere saa klare og bestemte, er Horizonten dog Evigheden. Det virker paa mig som en skjøn, klar, varm Sommerdag, naar Jorden er saa deilig, at man føler sig Himlen nærmere. Men jeg troer, der hører en oplyst Forstand og en fund Sjælsstemning til at føle Digtets hele høie Skjønhed, og derfor, kjære Hr. Etatsraad. maa jeg i mere end een Henseende takke Dem for den Glæde; thi De har sandelig meget bidraget til at gjøre mig imodtagelig derfor. Det mærker jeg ved tusinde Anledninger; saa beder jeg en stille Velsignelse over Dem, og De vil tilgive mig, at jeg ikke har kunnet modstaae eengang at sige Dem det.

Deres kjærligst hengivne
Josephine Bidoulac *) .