Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Christian Andersen FRA: Henrik Steffens (1840-11-04)

Til H. C. Ørsted.
Berlinden 4de November 1840.

Kjære Ørsted!

Jeg er netop færdig med Afhandlingen *) . Den er udarbeidet under mangfoldige Adspredelser. Der gives visse Epocher, som synes at være bestemte til at forstyrre den ellers herskende Rolighed, s. 495 og fra det Øieblik af, da jeg fik Kongen af Danmarks Brev — i Begyndelsen — til nu, da Alting synes at træde tilbage i Sædvanlighedens stille Gang (dersom Gud bevarer os for Krig), har jeg levet i en bestandig Gjæring. Kongen af Preussens Sygdom og Død, en Reise saa rig paa usædvanlige og Sindet pirrende Begivenheder. Her Indtoget og Hyldingen, mit specielle Forhold til Kongen, her som i Danmark, de mange Fremmede fra alle Monarchiets Hjørner, som oplivede tusinde tidligere Livsmomenter — literariske, politiske, fra de hemmelige Forbindelsers, fra Krigens Tid — alle disse Begivenheder, Berørelser danne nu i et halvt Aar en saa broget Vexlen af Optrin, at jeg ofte troede at drømme.

Deri ligger min Undskyldning, ogsaa den, at Du, som kunde vente mere, modtager et saa kort, iilsomt skrevet Brev. — Min hjertelige Tak for den venskabelige Maade, paa hvilken Du modtog mig og min Familie. Vi glemme ikke de herlige Timer, som bleve forherligede ved Gjæstfrihed og Venskab. Men jeg vil ikke opgive det Haab, at see Dig her. Engang ventede man Dig, og det bedrøvede mig at maatte høre det af Andre, og ikke var den Første der hørte det fra Dig. Du kom ikke; men det synes mig dog, som om Du nødvendig maatte komme hertil. Hvor inderlig vilde det glæde mig.

En anden Gang mere. Din Seddel med Ritter har jeg modtaget.

Min Kone og Datter hilse hjertelig Dig og Din Familie.

Din trofaste
Steffens.

Jeg giver Dig fri Haand over Sproget i min Afhandling.