Danmarks Breve

Freiberg . Den 1 ste Juli. Besøgt Be...

s. 71 Freiberg.

Den 1 ste Juli. Besøgt Berghauptman v. Charpentier i Selskab med Weit og Lambert. Charpentiers Huns er anseet for det bedste i Freiberg. Hans Døttre ere meget dannede, og en af dem er meget smuk. Man besøger derfor ikke saa meget ham som hans Døttre, og deri troer jeg, at man tænker ganske ret. Charpentier boer om Sommeren mest uden for Byen, ved en Grube, som kaldes der Churprinz, hvilket er det skjønneste Parti ved Freiberg. Vi spadserede en Deel omkring med ham og Datteren, kun den ene var hjemme, og han søgte at vise os alle de Mærkværdigheder i Egnen, som syntes at stride mod Werners Theori. Det var ordentlig morsomt at bemærke, hvorledes han herved bar sig ad; thi ofte, naar han troede at vise os Noget, som han sagde var tvært imod det, Werner havde sagt, maatte man lukke sine Øine, naar man ikke vilde see det Modsatte af, hvad han meente. Paa Tilbagevejen besøgte vi Dr. Mitchel, en Englænder, som Werner tæller iblandt sine s. 72 allerdueligste Disciple, og Moes, ligeledes en duelig Mineralog, som boer hos ham.

Den 3die. For at gjøre mig bekjendt med Egnen her og nogle af de mineralogiske Mærkværdigheder, foretog jeg i Selskab med Weit en Fodrejse. Dagen begyndte med en Skylregn og Storm, saaledes, at vi allerede havde besluttet at opsætte Reisen, da det om Bliddagen begyndte at opklares. Bi besluttede nu at gaae, og Udfaldet kronede vort Foretagende. I en behagelig askjølet luft vandrede vi gjennem Bobrilscher Dalen, saaledes kaldet efter en Aa, som strømmer derigjennem, og den skjønne Kolmniter Dal indtil Kolmnit; her støbte vi paa den Tharandter Skov, hvor vi efter den Anviisning, vi havde faaet, gik for at naae Grillenburg. Det er meget sædvanligt, at Fremmede gaae vild i denne Skov, og næsten begyndte vi selv at frygte for noget Lignende, da vi uformodentligen hørte Klokken i Grillesnburg slaae, og vi havde neppe gjort nogle Skridt endnu, førend vi saae Byen. Bi udhvilede her nogle Øieblikke og hørte til vor største Glæde, at Tharandt, som vi troede 3 Mile borte, kun var 3 Timer (11/2. Miil) herfra. Bi naaede altsaa dette behagelige Opholdssted temmelig tidligt om Aftenen og bleve her Natten over. Den følgende Dag kom Steenstrup fra Dresden gaaende her igjennem. vi holdt ham an, og vi foretoge os nu alle Tre at besee Egnen her med hverandre.

Om Eftermiddagen spildte vi et Par Timer med at see nogle slette Kunstberidere, og Resten af Dagen tilbragte vi atter med Egnens mineralogiske Gjenstande. Den 5te gik Weit og jeg gjennem den Planiske Grund til Dresden. Bi tilbragte hele Formiddagen paa denne Bei med at betragte mineralogiske Gjenstande, og om Middagen kom vi tit Dresden, hvor vi fandt vor den Møsller fra Berlin, Suell, s. 73 og Flere. Werner var ogsaa der og spiste med ved table d’hôte.

Den 6te havde vi en møjsommelig Dag. Om Morgenen, ikke ganske tidlig, gik vi fra Dresden for at see i den Planiske Grund, hvad vi ikke havde seet paa Udvein. Dagen var varm, og Bjergene, som skulde bestiges, bidroge meget til at udmatte; men en Mængde skjønne Mineralier og desuden deiliges Udsigter lønnede rigeligen vor Sved. Vindbjerget var det Største af dem, vi bestege, og er det Høieste i denne Strækning, saa at man kan see det langt borte. Opgangen er yderst beqvem, og mellem skyggende Træer naaer man Bjergets Top. Vi fandt der, blandt mange skjønne Sager, nogle Carneoler, og da vor Opmæksomhed nu fordoblede sig, fandt vi flere og flere, selv lige paa Veien, hvor man gaaer op og ned. Paa den Side, som vender ud til den Planiske Grund, havde vi en skjøn og udbredt Udsigt over adskillige Landsbyer, Bjerge og frugtbare Agre, i en saa skjøn Afvexling, at jeg regner denne Udsigt iblandt de stjøimestes, jeg har seet. Ved Foden af dette Bjerg boredes der efter Steenkul, og dette fik jeg ved denne Leilighed ogsaa at see. I Nærheden heraf var ogsaa et Steen- kulsbrud, hvor vi fore an. En Glashytte findes ogsaa her i Nærheden, men ikke af nogen Betydenhed, man forarbejder deri kun Glas til Bouteiller. W. og jeg blæste hver en Flaske, for at prøve, hvordan det var. Dette Strøg af den Planiskse Grund, i hvis Midte, dog nærmere mob Dresden, Landsbyen Potschappel ligger, er overalt rig paa Steenkulsgruber, og Fyrsten har ladet bygge en Stolle, som leder Vandet fra dem alle. Dette er det mest Glimrende, jeg har seet af Bjergbygning. Alt er muret deri, saaledes at det kunde passere for en Stue, og Indgangen er en prægtig Portal. Herfra gik vi til Burkardsbjerget, hvor vi fandt en møjsommelig Opog Ned s. 74 stigen, men intet Interessant. Om Aftenen kom vi til Tharandt og bleve der ogsaa den 7de, hvor om Aftenen en Hyttemand fra Harzen, ved Navn Schäffer, støbte til os.

Den 8de gik vi tilbage til Freiberg, men en anden Bei end ben, ad hvilken vi vare komne. Ganske nær ved Tharandt sandt vi et Kalkbrud, som dreves med Schächter, og hvor vi fore an. En Kalkovn, som hørte dertil og var indrettet anderledes end dem, jeg for havde seet, interesserede mig ogsaa. Herfra kom vi til et lidet Bjerg, som kaldes Ascherhübel og bestaaer af Basalt.

Fra Landberg, som ligger 3/8 Miil derfra, havde vi Udsigten over en stor Strækning af Bjerge lige ind i Bøhmen, og nærmest under os havde vi en Dal, med Landsbyen Kesselsdorf og flere andre, hvor Friedrich den Anden af Preussen har holdt en stor Bataille.

Den 16de til 21 de. Arbeidet hjemme. Beiret tillod ikke at gjøre Exkursioner, dog da jeg her kan benytte Manuskripter af Werners Forelæsninger og mere deslige, ere saadanne Dage ikke tabte.

Den 22de, 23de og 24de har jeg tilbragt ved Amalgameerværket og derved lært denne skjønne Indretning, som jeg desuden havde seet før med Lampadius, temmelig noie at kjende.