Danmarks Breve

Dresden . Den 28de. Om Morgenen Kl. ...

s. 68 Dresden.

Den 28de. Om Morgenen Kl. 5 Kjørte vi til Dresden og kom der Kl. 8. Egnen, hvorigjennem man kommer, er overmande Skjøn. Man reiser der mellem Viinbjerge og Elbbredden og nyder den behageligste Afvexling for Øiet, idet man seer ligesaa mange flydende Billeder af Gjenstandene, i Elben, som man seer faste Bjerge og deslige ovenfor. Selv Dresden seer man speile sig i Elben, længe førend man kommer derhen. Vi saae endnu i Dag (Suell og jeg) den skjønne Samling af Gipsafstøbninger, efter Antikerne i Rom, Florenz, Neapel o. s. v. Jeg enskede, at jeg i det mindste kunde vise Eder den deilige Gruppe, Amor og Psyche, som staae der sammensmeltede i det inderligste Favntag, saaledes at Phantasien ligesaa lidet kan troe det muligt, at de kunde skille sig fra hinanden, som Kunstnerens Haand formaaner det. Naar jeg Skulde tale om Alt, hvad jeg fandt skjønt her, blev jeg ikke færdig i mange Breve. Jeg vil derfor blot nævne nogle as de Kunstværker, jeg fandt skjønne, for at opbevare dem for min Hukommelse, uagtet jeg haaber aldrig at tabe dem deraf. Den medicæiske Venus, Apol fra Belvedere, en Kamp mellem to Gladiatorer, en af de græsse Helte, som Slæber den saarede Patroklus kil s. 69 bage, et Juno-Hoved, kolossalt og fuldt as Majestæt, en Mængde Basreliefs fra Trajani Port m. m. findes der. Samlingen er foranstaltet ved den berømte Maler Mengs, som ogsaa heri har viist sin store Indsigt og Smag.

Billedgalleriet indeholder mange fortræffelige Stykker, i Særdeleshed af Correggio, fra hvis Haand man her har sex Stykker, hvoriblandt Natten er det fortræffeligste blandt de fortræffelige. Christus ligger paa Skjødet af sin Moder, og fra ham udstrømmer det Lys, som opklarer den ualmindelig mørke Nat. Mennesker, som komme til, blændes, skrækkes, sættes i Bestyrtelse, kun Moderen blændes ikke og heller ikke Englene, som svæve derover i Skyer, der straale af det nye Lys. For ikke at begynde paa Noget, jeg ikke kan bringe til Ende, vil jeg blot nævne nogle Faa af de andre Mesterstykker, som: En Madonna af Raphael, en Christus, som Pharisæeren viser Skattens Mynt, af Titian, en hellig Catharina, som spiller Orgel af Carlo Dolce, Drømmen af Dosso Dossi, Kongernes Tilbedelse af Durer m. m.

Den 29de besaae vi Antikerne, en overmaade rig Samling af skjønne Statuer og andet gammelt Billedhuggerarbeide. Man seer her Overgangen fra den ene Tidsalder i Kunsten til den anden, og man finder endog forhomeriske Arbeider, altsaa mere end 3000 Aar gamle. Blandt disse udmærker sig især et Alter, som paa Siderne fremstiller i Basrelief, at Trefoden fraranes Apol, at den faaes tilbage, indvies paany o. s. v. De græske Ansigter findes her parrede med ægyptiske stive Attituder og med alle de mange rette Linier, som den græske Smag siden fordømte. Et andet mærkværdigt Stykke er en Minerva, som kommer denne Stiil meget nær, men som dog er en Deel nyere. Nogle Statuer, som ere opgravede af Herkulanum, ere ogsaa mærkværdige ved deres s. 70 herlige Stillinger og deres fortræffelige Draperier, hvor man ordentligen seer, hvorledes eet Klædebon ligger over det andet eller spændes over Legemet, alt med en Natur, hvortil jeg sjældent har seet Mage. En ung Bachus, som staaer i et Fad med Vindruer og holder saa mange, han kan, i sin Favn og trykker bem til sit Bryst, man veed ikke om for at kysse dem eller for at bære dem, finder jeg ogsaa overmaade skjøn. I samme Bygning, hvori Antikerne findes, er ogsaa en Samling af Porcellain, hvoraf jeg dog ikke fandt meget andet Mærkværdigt end de fortræffelige Arbeider af den, som først opdagede Porcellainet i Europa, Bötticher. Virkeligen ere Former og Arbeide, i Meget deraf, saa skjønt, som jeg kun sjeldent har seet det hos de Nyere. Ved denne Lejlighed saae vi ogsaa nogle fortræffelige Tapetserier, vævede efter Raphaels Malerier. Bygningen, hvori alt dette findes, kaldes det japanesike Palais. Om Eftermiddagen saae jeg anden Gang Gipsafstøbningerne; thi man har her den Fordeel, at naar man eengang har betalt for at see dem, kan man siden, saa tidt man vil, see dem frit.

Den 30te var det Søndag. Nu var der ingen af Seevædighederne aabne til Brug, hvorimod der var Lejlighed til at høre den skjønne Kirkemusik, i den katholske Kirke, som Fyrsten og de faa katholske Indbyggere besøge. Den katholske Gudstjeneste vorder her forrettet med al mulig Pragt, paa det nær, at den ved Processionen er noget indskrænket, da Folket her, som hader den katholske Religion ligesaa hastigt, som Fyrsten elsker den, ikke tillader, at nogen Procession maa gaae udenfor Kirken. Musiken holdes her med saa megen Omkostning, at der holdes en Deel Kastrater og mange andre Sangere, til at give Vokalmusik fra Orgelet. — Om Aftenen saae jeg Operetten der Wasserträger. Om Sommeren gives her ingen Komedier; men den Trop, som om Vinteren spiller s. 71 dem, gaaer om Sommeren til Leipzig, hvorimod en anden til denne Tid giver Operetter udenfor Dresden, im Lehmannschen Bad. Den af Skuespillerne, som synes at have mest Talent, er H. Wagner, som dog kun har saa megen Dannelse, at han kan spille komiske og deslige Roller af den lavere Sphære.

Fyrsten holder for Hofftets og sin Fornøielse en italiensk Opera, som uden Tvivl er en af de bedste, som existerer. Jeg saae i Dag en Generalprøve af et Stykke, som i Morgen skal spilles i Pillnit, Fyrstens Sommer-Residents. Saa ypperlig Sang, forenet med et saa godt Spil og et saa herligt Orchester, gjør et herligt Indtryk. Om Vinteren gives disse Operaer to Gange om Ugen paa Byens Theater, hvor man da for Penge har Adgang.