Danmarks Breve

Fortsættelse af Breve i Dagbogsform....

s. 56 Fortsættelse af Breve i Dagbogsform.

Den 23de. Aflagt et i lang Tid skyldigt Besøg hos Herz. Jeg fandt kun Mad. Herz hjemme og underholdt mig med hende over Physik og Poesi. Hun beklagede, at der kun udkommer saa lidet Læseværdigt i det sidste Fag, og sagde, at man ikke kunde Andet end tage sin Tilflugt til de Græske; imidlertid tvivler jeg dog meget om, at hun virkeligen forstaaer dette Sprog saa fuldkomment, at hun kan læse dets Forfattere med Nytte.

Den 24be var jeg i Hermbstädts Laboratorium og derpaa med Höyer i Schlegels Forelæsninger. Han handlede denne Gang om Velklang i Sprogene og angav adskillige Grundsætninger til Bedømmelsen heraf, hvilke jeg allerede før havde læst i en Afhandling, han har skrevet herover i Athenæum. Om Aftenen besøgte jeg Pastor Hermes og fik min behørige Utak, fordi jeg saa længe ikke havde været der.

Den 25de besøgte jeg Ermann, som laante mig Platinatraad til nogle galvaniske Forsøg. Han fortalte mig Adskilligt om sine Forsøg og sagde mig, at han havde en Theori af den Boltaske Søile. Bed samme Lejlighed besøgte jeg Schlegel, som boer der i Rærheden, og havde et Par Timers interessant Underholdning med ham. Det er nu høi Mode her, at de rette s. 57 Genier ogsaa maae forstaae Physik, og altsaa interesserer Schlegel sig ogsaa derfor, og da han ikke alene selv er et godt Hoved, men ogsaa har havt Omgang med mange af vor Tids største Hoveder, saa faaer man i det mindste mangen interessant poetiskphysikalsk Idee hos ham. Jeg lærte ogsaa der at kjende en Krigsraad Schüt, som har skrevet nogle Vers. Schlegel forelæste os noget af Schellings nyeste Journal og gjorde os opmærksomme paa en Deel Ordspil deri.

Den 27de om Aftenen, eller rettere om Natten, besøgte jeg det astronomiske Observatorium, som Bode havde lovet engang at vise mig. Jeg saae ved denne Lejlighed den nyopdagede Planet.

Den 1 ste Marts tilbragte jeg Formiddagen tildeels hos Rose. Om Eftermiddagen galvaniserede jeg hos Herz, men ikke til videnskabelig Nytte; thi jeg maatte vise en heel Deel Damer, hvad Galvanismus kan udrette, og dermed gik Tiden hen.

Den 7de om Aftenen i Kränzchen hos Herz. Jeg var der i Selskab med en af Fichtes andre Tilhørere, som forsikkrede, at Fichtes System havde Intet at betyde. Det er en Moldauer, som ikke kan tale Tydsk (derimod godt Fransk), og som sædvanligt sover ved F.s Forelæsninger. Da vi idag gik fra F., spurgte han mig, hvad F. idag havde sagt, og hvor han nu stod i sine Forelæsninger. Jeg fortalte Mad. H. og Flere i Selskabet dette, og de morede sig ved hans Uforskammethed.

Den l4de studeret. Schlegel Læste idag over Mythologien og over dens Indflydelse paa Physikens poetiske Behandlitg. Dette havde han sagt mig forud, derfor hospiterede jeg hos ham. Han sagde imidlertid ikke saa meget Fyldestgjørende derom, som jeg ellers havde hørt af ham i Samtaler. Jeg finder desuden, at naar jeg vil høre en god Forelæsning af ham, behøver jeg blot at besøge ham og lede Talen pan den Materie, hvorover jeg vil vide hans Tanker. Han udlader sig da ligesaa vidtløftigt s. 58 derover som, i en Forelæsning og næsten i samme Maneer, som synes at være bleven ham egen.

Den 20de. Om Aftenen gik jeg i Komedien, for at see Lessings Nathan der Weise, som Schiller har omarbeidet. Publikum synes ikke at have Kultur nok for dette Stykke; thi det var neppe muligt, at høre Skuespillerne for Tilskuernes Samtaler. Jeg forlod et Sted af Parterret efter det andet for at faae Ro, men Alt forgjæves. Da 2den Akt var ude, sagde jeg til Dr. Höyer, med hvem jeg ellers altid taler Dansk, paa Tydsk, at jeg fandt det mærkværdigt, at man paa det Berlinertheater intetsteds fandt Ro til at høre Nathan der Weise. Da man nu almindelig er enig i at rose dette Stykke, skjøndt man maaskee ikke saa almindelig finder ret Smag deri, saa skammede dog de værste Snakkere sig og gik bort fra det Sted, og de øvrige forholdt sig mere rolige. Bendavid har fortalt mig, at, da han en anden Gang var der, ligeledes alle Tilskuerne vare i Samtale.

Den 27de besøgte jeg Rose. Fra ham gik jeg til Scherer og havde med ham en Scene, som jeg endnu ikke har havt med nogen Læd. Det havde kun været nødvendigt, at jeg skulde have brugt samme Pøbelsprog som han, saa vare vi komne i det formeligste Klammeri, som man kan tænke sig ved Gammel Strand. Han ledte selv Talen paa Naturphilosophi, og uagtet han vidste, at jeg havde skrevet deri, og uagtet jeg nu forsvarede den med al Beskedenhed mod ham, erklærede han den for Dumhed og Ufornuft og foer fort med lignende Udtryk. Naar Folk begynde i denne Tone, kommer jeg ikke let ud af min Fatning, da jeg derved tydelig nok seer min Overvægt. Jeg føgte altsaa blot ikke at blive ham noget Svar skyldig, uden at bruge hans platte Udtryk. Da han havde talt saameget mod Philosophien, sagde han: „Maaskee er det min Skyld; s. 59 Gall siger, at jeg ikke besidder bet metaphysiske Organ", ja, svarede jeg, der har Gall vist ikke taget Feil. Hans hele Paastand gik ud paa, at vi ikke kunde vide noget Andet, end hvad Erfaringen havde lært os, hvorimod jeg anførte Mathematiken ; men dette vilde han ikke erkjende, og om de Grunde, som alle Tiders Tænkere, ikke de nyere alene, have givet herfor, vidste han intet Ord. Jeg sagde ham derfor, at han gjorde bedst i at spørge Nogen derom, som han vidste forstod grundig Mathematik. Naturligviis ivrede han meget mod det dynamiske Systems Jndførelse i Chemiens Lærebøger, og jeg tilstod ham, at det virkeligen havde sin slemme Side, da dette gav Anledning til, at Folk, som Intet forstode deraf, ogsaa troede at kunne fælde en Dom i denne Sag. Vi skiltes endelig lykkeligen og vel ad, uden at skjælde hinanden ud; men da jeg var gaaet bort, gik dette desto mere for sig, hvilket den yngre Karsten, som var der tilstede, har fortalt mig. Han skal have moret sig over halvanden Time med at udøse de pøbelagtigste Skjældsord over mig og mine Venner med. Blandt Andet spurgte han Karsten, om jeg ogsaa gjorde Lykke her i Berlin, og da han fortalte, at jeg i Særdeleshed stod i Venskab med Rose, sagde han, at dette ogsaa var et exalteret Hoved, en Beskyldning, som Enhver der kjender Rose, vil finde indtil Latterlighed urimelig. Han bad Karsten, at han for Guds Skyld dog ikke skulde lade sig smitte af disse Neologer; men han veed ikke, at jeg allerede for længe siden har omvendt Karsten, og at overhovedet alle de Chemister, som have givet sig af med denne Sag og virkeligen have søgt at forklare sig de nyopdagede Phænomener, om just ikke have skiftet System, hvad maaskee var for tidligt, dog ane Fare. — Resten af Dagen tilbragte jeg deels i Hermbstädts Laboratorinm, deels studerede jeg hjemme.

s. 60 Den 28de Marts besøgte jeg Selby, som forestillede mig for en anden Baron, som besøgte ham, under Navn af Herr von Ørsted. Dette havde jeg ikke ventet af Selby. Forresten er saadant ret almindeligt her. Iblandt Andet gives der adskillige Steder her, hvor jeg kaldes Professor, uagtet jeg udtrykkeligen har sagt, at jeg ikke var det. Dette skal passere for en Kompliment, mig forekommer det virkelige uartigt, naar man betragter det fra den Side, at dette er en Maade at sige Folk, at man ikke er dem fornem nok, at de bog vilde ønske, man havde en høiere Titel o. s. v. Jeg besøgte idag ogsaa en Uhrmager Möllinger, som havde bedet mig til sig, for at vise mig et meget kunstigt musikalsk Uhr, som han nyligen havde faaet færdigt. Det spillede flere Instrumenter paa eengang og gav saaledes en Slags Koncert. Saadanne Kunststykker ere mig interessante nok; men jeg kan bog ikke Andet end beklage, at man spilder Tid, Kunst og Umage paa at tilvejebringe noget saa Tvunget og Stivt, som en mechanisk Musik. Schulz havde tænge lovet at vise mig sin Mineralsamling. Jeg benyttede hertil endnu en af Formiddagstimerne. Det, han besidder, er ikke af særdeles Betydenhed. Om Eftermiddagen var jeg i Dyrehaven; tillige saae jeg en Have ved Slottet Bellevue, hvilken jeg ikke før havde vidst var tilgængelig for Alle. Denne Have er heel ubetydelig, men har dog vist kostet meget, da man hist og her har frembragt smaa Høie, hvoraf Naturen Intet giver i dette Land, hvor Jorden er saan flad som en Pandekage. For nærværende Tid opholder sig her en Mand, som foreviser en stor Mængde Boxfigurer, hvoriblandt ogsaa Kant er. Denne Philosoph skal være saa nøie truffen, at Fichte og Flere, som have seet ham, forsikkre, at de aldrig have seet frapantere Lighed mellem Kopi og Original. Jeg har aldrig fundet Skarpsindsorganerne, efter Gall, saa s. 61 ledes udtrykte som hos ham, saavel paa en fortræffelig Büste, jeg har seet hos Hermbstädt, som her. Dette har givet mig Anledning til en interessant Samtale med Fichte over Geni for Philosophi og over de Sjæleevner, som egentligen havde frembragt Kants Philosophi. Han bemærkede meget rigtigt, at hos en Philosoph, som lykkeligen skulde opfinde og tilendebringe et System, maatte alle Sjæleevner staae i behørig Ligevægt, og ikke een være uddannet paa de øvoriges Bekostning. Sn Bemærkning jeg allerede længe har gjort mig over Galls System mere i Almindelighed. At Kants System er et egentligt Skarpsindsprodukt, tilstod han, men paastod, og uden Tvivl med Rette, at dette var Aarsagen til de Ufuldkommenheder, som Kants System endnu har. Fichte, som ellers just ingen Ven er af Galls System, sagde mig, at Gall, uden Tvivl efter et Portræt, havde erklæret, at han maatte besidde megen Stedhukommelse, hvilket han ogsaa maatte tilstaae var Tilsfældet. Jeg vilde nu slutte min Dag med at besøge Weit, men han foreslog, at vi engang med hinanden skulde besøge Møller, og nu gik Veien derhen Kl. 91/2 thi Møller er en stor Ven af lange Aftener. Da vi kom, sagde han strax: o det er skjønt, nu have vi hele Aftenen for os. Vi kom til at disputere over nogle philosophiske Ideer, hvorved Møller troer at kunne gjendrive Fichte. Weit sov snart ind, og Møller og jeg disputerede indtil Kl. 21/2.

Den 8de April var jeg hos Bendavid, hvor jeg fandt den bekjendte Merkel, som jeg ikke før havde seet. Vi kom til at tale om Danmark, hvor han fortalte mig, at han havde været, og talte om danske Digtere. Han konfunderede Thomas og Malthe Brun med hinanden og begik flere saadanne Feil, som man ikke skulde vente af en Mand, som har givet Efterretninger om dansk Literatur i tydske Journaler. Jeg spurgte s. 62 ham, om han forstod Dansk, hvortil han svarede Ja; men da jeg anførte ham et dansk Vers af T. Brun, kom han i Forlegenhed og tilstod, at dette forstod han ikke. Havde jeg vidst, at det var Merkel, skulde han ikke have sluppet saa let; thi da havde jeg havt Lyst til at prøve ham tøiere.

Den 14be. Galvaniseret hos Grapengieter. Jeg lærte ogsaa i Dag en Svensk, ved Navn Suell, at kjende. Kun faa Mennesker have indtaget mig saaledes, ved første Samtale, som han. En saadan Aabenhed, og det en saa ganske ukunstlet, har jeg ingensinde før truffet. Jeg maa meget snart skilles fra ham, men har det Haab oftere at kunne see ham, naar jeg kommer hjem; thi han agter at etablere sig i Malmø, som kun er 4 Mile fra Kjøbenhavn, hvor han har en gift Søster.

Den 16de. Galvaniseret hos Grapengieter. Om Aftenen til Thee hos Herz, hvor Schleiermacher, Greverne Dona og en Legationssekretair Brinchmann vare. Jeg fulgtes hjem med Schleiermacher, som fortalte mig, at han arbeidede paa en Række af Afhandlinger over de forskjellige Bidenskabers Architektonik; han vil iblandt Andet vise, hvor meget Mathematiken endnu mangler heri.

Den 17be. Arbejdet hjemme.

Den l8de. I Dag, første Paaskedag, hørte jeg Ancillon, som virkeligen taler godt, hvorfor han er rost meget; men enten det nu overhovedet er, fordi jeg ikke ret kan komme ud af det med det franske Gudsord, som har et saa elegant Tilsnit, eller om Ancillon selv gav Anledning dertil, nok, at det snarere forekom mig, at jeg saae en Mand staae og gjøre vor Herre en Mængde franske Komplimenter, end at jeg virkeligen sandt noget af det Rørende eller Skjønne deri, som jeg ofte har fundet i Marezolls Taler, og dog talte han over en af de rig s. 63 holdigste Texter i hele Bibelen, nemlig: „Salige ere de rene af Hjertet; thi de skulle see Gud". — Efter Prædiken gik jeg til Darbes og blev hos ham til Middag, saa at jeg havde Leilighed til at tale fem, sex Timer med ham over adskillige Gjenstande, som interesserede os begge.

Den 26de. Meyer læste i Dag over Galls System, 3 Timer efter hinanden. Jeg hospiterede hos ham og hørte Et og Andet, skjøndt ikke Meget, som før var mig ubekjendt. Meyer er en Tilhører af Gall og har siden selv tænkt over denne Materie, saa at han var i Stand til at vise adskillige Feil hos Gall. Han oplyste sit Foredrag ved Hovedbeen af adskillige Dyr og ved Gipsaftryk af Friedrich den Anden *) og Skuespilleren Fleck. Hans Foredrag var godt, og han vidste at give Sagen Interesse

Den 9de Mai. I Dag holdtes Specialrevue, som man havde forsikkret mig, at ingen Fremmed burde forsømme at see. Bist er det, at det halve Berlin trænger sig dertil for at see bet; men jeg for min Deel kan ikke finde nogen særdeles Fornøielse i at see et Par Tusinde Mand opstillede i Orden, uden at de engang manoeuvrere. Efter Revnen matte jeg vise galvaniske Forsøg for to Doktorer, Warburg og Kauffmann, Suell var ogsaa tilstede. Jeg havde troet, at det alene var vore danske unge Læger, hvoriblandt man traf saa mange uvidende i Chemi og Physik; men jeg har ved disse to og overmaade mange flere, her i Tydskland, havt Lejlighed til at s. 64 See, at dette er ganske almindeligt, og naar En eller Anden iblandt dem har nogle nødtørftige Kundskaber heri, af en Forelæsning, saa hjælper han sig sikkert dermed, uden at følge Videnskabens Fremskridt.

Den 10be. Om Eftermiddagen var jeg i Porcellainfabriken. Siden besøgte jeg Fichte og Rose, for at tage Affked med dem.

Den 11te I Dag har jeg egentligen intet Andet kunnet udrette end tage Afsked, som tager lang Tid i det vidtløftige Berlin, hvor Folk boe saa langt fra hverandre. Klaproth, Ermann, Aronson, Herz, Grapengieter, Gnieser har jeg i Dag expederet, og tillige aflagt min Visit hos Baudissin, hvor jeg ganske uformodet fandt Lorenzen. Bandissin har altid viist mig megen Artighed; men nu synes han dobbelt indtagen for mig, siden han i et Selskab har talt med Hermbstädt om mig, og denne har rost mig meget og sagt, at dersom Baudissin kunde udvirke Noget, skulde han søge at forskaffe mig endnu mere Understøttelse af Regjeringen, uagtet jeg allerede havde det, hvormed jeg kunde hjælpe mig, da det i mine Hænder vist vilde vorde anvendt til megen Nytte for mit Fødeland. — Lorenzen førte Selby og mig efter Bordet til Classen og hans Familie, med hvilken han reiser. Classen er uagtet sin Sygdom en meget jovial Mand, hans Kone fornuftig, godlidende og omhyggelig for sin Mand, Datteren ret smuk og, som det synes, en god Pige. Jeg befandt mig altsaa paa eengang ligesom forsat til Danmark og var ret glad, at jeg havde besørget mine Forretninger i Berlin saaledes, at jeg endnu har Tid til i Morgen atter at nyde deres Selfkab.

Den 13be. Afsked med Darbes, Bendavid og Flere. Spiist til Middag hos Classen, med Selby. Denne sidste Aften i Berlin tilbragte jeg med Weit og Karsten.

s. 65 Den 14de. I Dag forlod jeg Berlin med Suell, Remy, Kohlrausch og en vis Dr. Hübbe. Vi havde Alle faact Plads i Journalieren, hvori slet ingen Flere vare. Denne Vogn gaaer hver Dag til Potsdam og de fleste Dage 2 Gange Det koster ikke mere end 4 Mark at komme dermed, og dette er egentlig den beqvemmeste og hurtigste Reise, som jeg endnu har gjort med nogen Post i Tydskland. Vi kom til Potsdam ved Middagstid for at see Sanssouci og Neupalais Det første bærer endnu det uudslettelige Minde af Friedrich den Andens Aand. Man har Intet forandret i de Værelser, hvori han opholdt sig, en Nøiagtighed, man har dreven saa vidt, at de Bøger, som han havde brugt kort før sin Død, endnu ligge paa Bordet; Stolebetrækkene ere endnu saaledes, som de vare sønderrevne af hans Yndlingshunde, kort Alt staacr endnu paa samme Plet som før. De Kabinetter, hvori Friedrich sædvanlig har opholdt sig, ere af den mest udsøgte Smag og have de skjønneste Udsigter. Af Alt, hvad jeg har seet skjønt i dette Slags, er der intet Sted, hvor jeg ønskede saa gjerne at boe som der. Mærkværdigt er det, at han lige fra sin Skrivepult havde Udsigten til en Allee, hvor en Statue af Retfærdigheden strax salder i Øinene Som Politikus havde Kongen dog ikke altid Lejlighed at dyrke denne Guddom. Dette Palais indeholder ogsaa en Mængde skjønnc Malerier. De hollandske Mestere, især van der Werft, vare hans Yndlinger, da han selv tilstod, at han ikke besad Indsigt nok til at forstaae de store italienske Mesterværker, som han dog ikke forsømte at auskaffe. I Førstningen havde de franske Maleres Arbejder havt hans meste Bifald. Jeg tilstaaer, at jeg ikke ret begriber, hvorledes der kan udfordres mere end et sundt Øie for at foretrække den italienske Skole for de øvrige, hvorimod jeg aldeles ikke nægter, at jo Studium maa forhøie s. 66 Nydelsen af dem. Malerierne ere imidlertid for største Delen samlede paa eet Sted, i et Kabinet, hvor vi først om Formiddagen den 15be fik Lejlighed til at see dem. Neupalais, som ligger ganske nær ved Sanssouci, er ogsaa meget prægtigt og indeholder mange fljønne Statuer, især finder man, i det saakaldte Marmortempel, udmærket skjønne, som ere opgravede ved Herkulanum; her fremstilles Achilles, som opdrages blandt Fruentimmer og opdages af den snilde Odysseus, ved at denne fætter Prøve paa alle de Nærværendes Mod og Krigslyst. Uagtet der endnu samme Sted findes en Mængde fljønne antike Hoveder, saa bemærkes disse dog mindre, formedelst denne Skjønne kredsformige Gruppe af isoleerte Statuer, som meget passende udfylde Templets Rotunde.

5

I Neugarten, som vi ligeledes saae den 15de, er et Palais, hvor Friedrich Wilhelm den Anden opholdt sig meget. Det er udsmykket med mange Kostbarheder, men ikke med Friedrich den Andens Smag. Nogle overordentlig Skjønne Landskabsmalerier af Hackaert vare mig her det Mærkværdigste. Det Allerfortræffeligste iblandt dem forestillede Rom og dens Omegn, ved Solens Nedgang, hvori Kunstneren i Alt, Stort og Smaat, havde gjort Mesterstykker.